? Borgerforslag: Handikapområdet væk fra kommunerne

Jeg blev opfordret til at støtte dette forslag:
https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-05276#:~:text=Kommunerne%20har%20i%2013%20år,flyttes%20til%20regionerne%20eller%20staten.&text=januar%202007%20blev%20det%20sociale%20område%20udlagt%20til%20kommunerne

Det spørgsmål har jeg lykkeligvis meget lidt erfaring med. Men måske nogen herinde har lyst til at belyse emnet.

Altså, jeg kan sagtens forstå et argument om et behov for professionalisering af forvaltningen. Jeg synes dog ikke, at forslagets tekst driver dette argument helt hjem.

Og så er der spørgsmålet om løsningen på problemet. Jeg er ikke så begejstret for, at fokus er på at lave rokader i et organisationsdiagram. Jeg ville foretrække mere efteruddannelse af personale og ledere.

Jeg synes det faktisk.
For mig ville det være bedre hvis staten havde en pulje penge at give ud af en at kommunerne deler ud, for vurderingen af hvem der er berettiget til hvad kan blive afhængig af penge tilbage i puljen, hvem man har som bisidder, hvor besværlig man er og om der lige skal lånes fra puljen af og til andre kommunale projekter

Ofte er det statslige ikke helt så nem at påvirke, på helt samme måde… Bare at gøre noget om fra regionerne til kommunalt har haft store konsekvenser for nogle (både negativ og positiv)

Men bare det at forholdene er ens om man bor i Skagen eller København synes jeg er vigtig. Som det er nu er der kommuner som er bedre at bo i end andre, alt efter hvilke problemer man har.

1 Synes om

Jeg har ikke læst forslaget så indgående - indrømmet.
Men i hvert fald på hjælpemiddelområdet skal/må vi jo ALDRIG kigge på, hvad der er i budgettet af penge.
jeg har prøvet to gange, at man satte terapeuternes bevillingskompentence ned i beløb - så alle indkøb over X kroner skulle godkendes af chefen ved lavere grænse end ellers, hvis ikke vi havde det på lageret, men det handlede kun om indkøb og forventet budget resten af en december måned. Men har aldrig oplevet at en indstilling til bevilling ikke blev godtaget - og ALDRIG fået så meget som et hint om, at vi skulle stoppe indkøb og give afslag “fordi, penge …”. Så måtte vi jo bare gå over budget, ærgerligt - men det kunne “forsvares” over for byrådet.

Kommunen må ikke lade sine SEL-afgørelser begrundes med et budget - aldrig! Det skal altid bygge på en konkret individuel vurdering holdt op i mod lovgivning, bekendtgørelser, vejledninger og gældende principafgørelser.
Og nogle gange så er der ingen principafgørelser at læne sig op ad, og så må man læne sig op af “kendt praksis” og tidligere afgørelser - og så tror man faktisk man beslutter det rette indtil ankestyrelsen pludselig ændrer holdning og omstøder en afgørelse … samfundet ændrer sig og det gør beslutningsgrundlaget så også. Og så bliver kommunen klogere … Det ville regionen jo så også blive, hvis det blev regionen.
Faktisk var der EKSTREME kritiker, da amterne stod for hjælpemidlerne - fordi det blev kritiseret, at beslutningstagerne var for langt væk fra borgerne og ikke havde lokalkendskab og forståelse for situationerne i området, at man ikke kom nok “ud” til borgerne inden afgørelser og det var så stift og besværligt. :thinking:

Jeg kan ikke tale for andre afdelinger end den jeg sidder i - og vi har heldigvis aldrig prøvet at vores afgørelser skulle influeres så højt oppe fra. Kun at vi fik vores begrundelser ekstra gennemgået for at forklare et merforbrug …

Laver jeg som kommunal sagsbehandler en bevilling, så skal LOVMÆSSIGT bevilge det bedst billigst egnede hjælpemiddel ud fra en individuel vurdering.
Laver jeg et afslag, så skal det begrundes ud fra gældende lov og praksis ud fra en individuel vurdering.
Det er sådan set ikke længere. Jeg må ALDRIG begrunde et afslag med, at kommunen har brugt budgettet!

(… og så skal vi huske at det MEGET ofte er jura-studerende!, der sidder og træffer de afgørelser i AST … der er langt mellem de fuldmægtige med reel erfaring i den styrelse - og hvad ERFARING har de så med handikapområdet helt konkret? … :s: de afgør altså nogle gangen som vinden den blæser derinde også fordi de tydeligvis ikke har nogen konkret erfaring med andet end jura og ikke noget viden eller erfaring med hvad livet med et handikap - sådan set fra min stol helt ærligt. I Aalborg kommune erfarede jeg. at de sendte to forholdsvist enslydende afslag ind, den ene fik man medhold i, den anden blev ændret - med overraskende enslydende årsager, så hvilken en af dem skulle lige danne præcedens så? :s: )

1 Synes om

Det kan jeg belyse lidt.
I kommune x er der frit valgt ifht hvilket blodsukkerapparat du bruger. og mit behov er ikke det samme som gamle fru hansens. i y kommune kan du få 2 modeller.

Freestyle libre. Den dims jeg har på armen til mit blodsukker så jeg ikke skal stikke mig i fingrene 8 gange+ om dagen. i nogle kommuner sidder der folk som mener de kan blande sig i fx hvor mange gange om dagen borgeren skal måle, så både sygehus og diabetesforeningen må indover.
Folk der i en kommune kan få, fordi de fx har job hvor det i fht hygiejen osv er noget rod at skulle ud af et laboratoriere og stikke sig i fingrene får bevilling i Århus, men ikke i kbh.
I Århus har man vedtaget at alle der rimeligvis har behovet, skal have en. I kbh er det stortset umuligt.

En bekendt med en spastisk lammet dreng er flyttet. I den gamle kommune kan drengen blive kørt både til skole og til samvær med sin far. I den nye kun til skole.

Og at uddanne diverse ofte søde og dygtige mennesker i kommunen i detaljerne i samtlige mystiske lidelser folk kan hænde at have, er ikke realistisk.
Central vejledning de kan slå op i, siger du så. Ja- MEN. rigtig mange af os har helt individuelle behov. ligesom med tøj, er det ved gud ikke one size fits all.
Jeg kan sagtens mærke mine lave blodsukre, men faktisk ikke mine høje. Ergo ville jeg frygtelig gerne have en rigtig sensor( avanceret blodsukker dims). Men reglerne både på sygehus og i kommunen handler om lave blodsukre. Livskvalitet er simpelthen ikke vigtigt nok.

At postnummeret skal afgøre hvilken hjælp du kan få er ikke ok.
Vi skulle forestille i Danmark at være lige for loven.

og så en sjov lille ting, som ikke specifikt handler om det her men viser noget om systemet i almindelighed.
Et internt papir om udbud af nåle på skejby kom for en dag. Det hedder bedst og billigst. men her fremgik det at det blev vægtet med 60 % på billigst.
Sjovt nok klagede personalet også ofte over at nålene var dårlige at arbejde med. Ikke skarpe nok, defekte, gav patienterne blå mærker etc

4 Synes om

Altså på SEL §112 har man jo f.eks. retten til Frit valg, hvis man ikke ønsker det hjælpemiddelmærke kommunen peger på fra X forhandler - med den konsekvens, at hvis den fra Y-forhandler er dyrere, står man selv med merudgiften. Det er lovbestemt og kan ikke diskuteres.
Men hvis ikke det kommunen peger på opfylder behovet, så er det jo ikke Frit valg, der er i spil - så skal der jo argumenteres for, hvorfor det hjælpemiddel ikke dækker det nødvendige behov.
Kommunen må ikke bare sige “der er de to at vælge i mellem” - hvis der findes en tredje og de to første reelt ikke dækker behovet. Det er jo faktisk så simpelt. i hvert fald med SEL §112 :slight_smile:
Men en kommune skal jo så også kun dække det nødvendige behov, alt derudover er en overkompensering, som regionerne jo bestemt heller ikke er kendt for at køre med.
Nogle kommuner vælger jo faktisk at sige, at på dette punkt er det nødvendigt lokalt, at de lægger sig over det AST vurderer pga. lokale omstændigheder. Men er 110% styret af vores kære lokalpolitikere!
Og så vil det jo i den grad føles som serviceforringelse, hvis man flytter derfra og oplever ikke at få det i den nye kommune, der lægger sig stramt op af niveauet fra AST. Det handler jo ikke nødvendigvis om, at den kommune man flytter til, er forkert på den?

Og tror jeg bare ikke på, at det bliver et hak bedre af, at det bliver regionen, som skal bestemme det :s:
Centralisering af opgaverne frygter jeg kan give ENDNU flere skrivebordsafgørelser og “effektiviserede standardløsninger” uden en egentligt individuelt vurdering og tilpasning.
For beslutningstagerne komme ikke til at se borgerne i deres situation, men i stedet sidder og prøver at læse sig til alt. Præcis som det var udskældt for i amterne. Jeg har svært ved at forestille mig, at regionerne giver en bedre behandling, for de kommer endnu længere væk fra borgerne. Men jeg vil faktisk gerne bevises modsat :slight_smile:

Forhåbningen om, at der kan laves bedre specialisering og viden ift diagnoser - nja - der bliver jo ikke færre opgaver at løse, og ud over helt særligt akutte diagnosegrupper (f.eks. ALS, hvor forløb progredierer ekstremt hurtigt), så tror jeg ikke vi skal drømme om, at regionerne ønsker at inddele opgaverne efter diagnoser og specialistviden. Ikke mere end det allerede er i dag.
Vi har jo diagnosegrupper, hvor vi på landsplan har 4 patienter … Så er det jo alligevel organisationen omkring sygdommen, man skal have fat i.

Igen - jeg aner ikke hvor meget andre kommuner og forvaltninger gør i det, men mit indtryk er faktisk, at f.eks. VISO og andre organisationer inddrages i stor grad ift. specialdiagnoser og at få viden om den enkelte borger i den enkeltes situation. For igen - det er jo den enkeltes situation, der skal viden om.
Og den får man i høj grad fra fagspecialisterne.
Det hører jeg i hvert fald i store grad terapeutgrupper gør på tværs af landet i de fagfora, jeg sidder i. Der bruger vi organisationernes specialister og læger - de er langt de dygtigste og ingen regional terapeut kunne nogen sinde sidde med den mængde viden, der er der ikke nok “sager” af på regionsplan i de helt specielle sjældne diagnoser.

VISO bruger jeg jo f.eks. altid, som nogen af de allerførste, når jeg får en borger, der er nydiagnosticeret med huntingtons, og får opstartet VISO forløb, hvis ikke det er i gang.
Det samme med ALS’erne - der har jeg som udgangspunkt altid Lone fra muskelsvindsforeningen med inde over, fordi hun sidder med måske DK’s bedste viden om ALS og er dygtigere end nogen anden i regionen til at spore sig ind og vejleder på tværs af faggrupper i en fælles indsats.
Jeg tror ikke et sekund på Lone bliver overflødig, om man flyttede mere ud i regionerne.
Jeg frygter faktisk det vil have den modsatte effekt - at Lone om muligt bliver endnu vigtigere for borgerne, for at få hjælpen, der er nødvendig og får i større grad funktion af bisidder og ikke faglig sparringspartner.

Min allerstørste frygt er, at dem længst ude i regionsgrænsen vil se deres sagsbehandlere endnu sjældnere i div. forvaltninger end de gør i dag. at det bliver endnu sværere at “nå” dem og at ydergrænserne får det endnu sværere … At “skrankepaveriet” bliver endnu mere udtalt end i dag. At vi får endnu flere superkyniske sagsbehandlere, for deres beslutninger ser de ikke nær på sig selv bagefter. De sidder på 100 km afstand og kan beslutte “hvad som helst”. I kommunen skal vi mødes med dem og deres pårørende i netto over en køledisk! og ja - det gør faktisk en forskel, jeg har selv mærket forskellen bare fra storkommune, hvor man kunne handle andre steder, til nu en lille kommune, hvor alle ved hvem jeg er og hvad jeg laver. Jeg skal i meget højere grad kunne “stå ved” mine beslutninger i lokalmiljøet.
Den ansvarsfølelse forsvinder, jo længere man kommer væk fra borgeren. Dét tror jeg faktisk mange overser.

… jeg kan faktisk også godt tvivle på, at regionerne reelt ønsker opgaven. Amterne var jo da i hvert fald glade for at slippe af med opgaverne i sin tid, fordi det var omkostningstungt at køre så store områder fra et centralt kontor og de alligevel måtte lave mange “eksterne” fraktioner for at nå ud til alle.
Amterne var lykkelige, da man besluttede at give kommunerne opgaven.
Kommunerne derimod vil helt sikkert gerne slippe af med et par af opgaverne på handikapområdet til gengæld - for der er helt sikkert noget, de gerne ville slippe for rent administrativt, hvor det er dyrt for kommunerne at have folk ansat til at løse opgaverne. Det var aldrig deres idé at flytte så store dele ind til dem. :slight_smile: Der er administrative opgaver, som lige så godt kunne klares på et centralt kontor, men jeg tror ikke regionen vil have udgiften :wink:

Uanset hvem der har opgaven, så er vi helt enige i, at postnummeret ikke må være afgørende - hverken i en kommunal eller regional opgaveløsning.
Desværre så har sygehusvæsnet jo så vist på fornemmeste vis, at regionale opgaveløsning på sygehuse har gjort det svært i yderkommunerne … (jeg skal f.eks. til Hjørring for at komme til reumatolog nu … fra Hurup Thy. 160 km er lidt af en tur imho! og nu er behandlignsgarantien suspenderet, så jeg hænger på Hjørring - fordi det er regionalt styret og besluttet at centralisere specialistopgaver … hurra!)
Hvis regionerne forvalter handikapområdet som de forvalter sundhedsområdet, så takker jeg faktisk nej tak og håber ikke jeg bliver så handikappet, at jeg får brug for deres hjælp. Jeg kan jo knap nok få den i sundhedssystemet, de ellers skulle drive så fint!

Og dit eksempel fra Skejby illustrerer egentligt for mig fint, at regional opgaveløsning ikke nødvendigvis er et hit :slight_smile: Skejby er jo nu en gang styret af regionen …
Regionerne synes jeg jo sådan set ekstremt udskældt for deres måde at forvalte ift .økonomi over velfærd/fornuft :s:

… jeg tror nærmere det er vigtigere at få “rusket” lidt på vores kære politikere …
mange adminsitrative sagsbehandlere - ja de er i den grad “offer” for politikernes vilje på området, både nationalt og kommunalt.
ALLE områder skal jo helst løftes og bespares på en gang. Det er svært at effektiviserer hvert halve år, når opgavemængden øges konstant.
Og det er altså vores kære kære politikere, vi skal pege på - og helst ruske ret hårdt i!
Der er områder, der SEJLER! og hvor de mest kyniske medarbejdere roses for at være - kynisk! Det er en kulturændring oppefra, der i den grad skal til! Det er faktisk næsten ligemeget hvor vi kigger hen. Selv de regionale og nationale kontorer belønner kynisme og smarte billige standard-løsninger, så de får råd til dyre møbler på gangene og i mødelokalerne! :s:
Den er tiltrængt, men lige nu er det jo MeToo og hænder på låret, der optager vores politkere :roll_eyes:

Jeg tror bestemt ikke det nødvendigvis bliver bedre med regionerne .
Jeg er egentlig mest interreseret i at det bliver ens for alle.

Og så kan jeg godt se at du sidder med et special område :slight_smile: ( og intet ondt i det !)
Men jeg har aldrig snakket med et fysisk menneske hos kommunen om mine behov :slight_smile: Og der er oceaner af klage sager netop på diabetes området, for der er mange der tror det er “bare lige”, nok fordi det er så almindeligt. Heldigvis kæmper vores forening virkelig meget for os.

Jeg har da fx i tidens løb haft to sager i det sociale nævn og vundet begge gange, endda som del af princip sag. hhv med Horsens og dengang Grenå.
Ikke om hjælpemidler men om §100 begge gange, som handler om dækning af merudgifter ( det ved Pia- men til jer andre der læser med)

Der er også forældre som kæmper med at få støtte til deres børn i forbindelse med skole. De mindste kan altså ikke klare sig selv. Og det har de RET til. Og alligevel skal der kæmpes i vildskab.

Skal en kommunes budget gå ud over skoletilbud til handicappede børn fx? Det bryder jeg mig meget lidt om. At overveje at flytte fra sit netværk, job osv, for at dit barn med autisme eller lignende kan få ordentlige forhold ?
At jeg ikke reelt tør flytte fra Aarhus kommune, fordi mine bevilinger ikke flytter med. Min hjælp skal følge mit personnummer ikke min adresse!

Sidder jeg med de vises sten - næh. Tror jeg de bliver ændret pgra borgerforslag ? næh. Det er området for stort, svært og dyrt til og interessen far folket for lille. Der var fx frysning af æg en nemmere sag at ændre.
Se på organdonation og fælles forsørgerpligt- to af de helt store sager som også har været støttet af virkelig mange. Her sker heller ikke alverden- det er for svært.
jeg anede ikke engang at den med æggene fandtes og vupti var den vedtaget.

Men kan det være med til at starte en debat og måske ændre bare en smule på arbejdsgangen, så har borgerforslag jo berettigelse. det er muligheden for at blive HØRT , og det er i min verden det demokrati drejer sig om.

4 Synes om