Bule i nakken?

Ja, det er forhåbentlig som Brita skriver :kryds:
Men som jeg også før har skrevet så lad ham slikke sig og hygge med det. Det er sikkert kedsomhed og bare pletter på mave og lår er i min bog at foretrække frem for injektioner af binyrebark, for problemerne kommer alligevel tilbage i de fleste tilfælde.
Dino har haft bar mave i flere år, indtil vi fik de sorte misser. Da han fik andre ting at tænke på, (og efter vores gamle kat døde, som også kunne have været en medvirkende faktor til hans oversoignering) - så er den bare plet næsten helt væk. :slight_smile:

Men burde sådan et ikke være afrundet og ikke have en ujævn overflade som Gizmos har?

Har for øvrigt lige fået svar fra mine dyrlæger. De har aldrig oplevet den form for sarcom i den tid dyrehospitalet har eksisteret, men det alene siger selvfølgelig ikke så meget.

Men jeg er da blevet lidt beroliget og kan godt se logikken i lige at lade nogle dage gå og se om bulen/klumpen/massen forandrer sig i form eller størrelse - og så tager jeg den derfra.

Nu må min puls godt blive normal igen puha, hjertet har ræset afsted. På den anden side ligner mit køkken næsten et køkken lige nu, så lidt godt kom der da ud af den adrenalin :tihi:

[quote=Denise;312826]Ja, det er forhåbentlig som Brita skriver :kryds:
Men som jeg også før har skrevet så lad ham slikke sig og hygge med det. Det er sikkert kedsomhed og bare pletter på mave og lår er i min bog at foretrække frem for injektioner af binyrebark, for problemerne kommer alligevel tilbage i de fleste tilfælde.
Dino har haft bar mave i flere år, indtil vi fik de sorte misser. Da han fik andre ting at tænke på, (og efter vores gamle kat døde, som også kunne have været en medvirkende faktor til hans oversoignering) - så er den bare plet næsten helt væk. :)[/quote]

Gizmo får aldrig mere binyrebarkhormon, det lovede jeg mig selv da han fik den sidste injektion for 5 uger siden. Jeg er så stadig overbevist om at det er en allergi af en slags og ikke psykisk, men efterforskningen er stadig undervejs :ok:

[quote=mea culpa;312824]Jeg har set vaccinationsæg flere gange på mine katte, det har primært været rabies vaccine der har givet æg. De kan være flere måneder om at forsvinde igen.

KH
Linda[/quote]

Hvordan har de været at føle på? Jævne, ujævne, bløde, hårde? Hvor små/store?

Isadora havde et vældigt stort æg, det var vel som et lille æg, vagtel æg og rimeligt hårdt at mærke på, det lod ikke til at volde hende smerter eller problemer i det hele taget. Det kunne ligesom flyttes lidt med, hvis du forstår.:slight_smile:

Det er vist det nærmeste jeg kan komme det, det er et par år siden nu.

KH
Linda

Efter lidt leden fandt jeg Japador og hans æg.
Det var ved 2. vaccination det kom for jeg kan huske udkørslen blev udskudt og jeg tog billedet så hans nye ejere kunne se hvorfor de ikke fik ham og brormand til det ellers aftalte tidspunkt.
Så vidt jeg husker kom ægget indenfor de første 24 timer og det var borte igen omkring 4-5 dag efter.
Japador er født 02.11.04 så det er noget siden.
Sidste billede er de to banditter i et kærligt favntag :wehuu:

Mange tak for billederne. Ved Gizmo er der intet tydeligt i overfladen af huden, den ser helt normal ud. Og det er som sagt 5 uger siden han er blevet stukket, men bare fordi jeg først har opdaget tingesten i dag betyder det jo ikke at den ikke var der før det.

Men jeg holder skarpt øje med ham og håber på en skrumpende klump i nakken fremfor en der vokser :kryds:

Tina… Sarkomet er en sjælden komplikation… sjælden!
Naturligvis kan det da sagtens være det… men sandsynligheden for et vaccinations-æg er langt, langt større.
Og skulle det være sarkom, så hænger fremkomsten ikke sammen med at Gizmp blev udstillet! Ved godt at det ikke er det Lis mener, men det kan let komme til at fremstå sådan, når man får det læst…
Jeg ville også have valgt en depomedrolsprøjte, hvis min kat havde slikket sig hårløs - simpelthen for at give ro, så der igen kunne komme til at vokse pels…
Held og lykke med ham den store sorte…

[quote=Ann K;313087]Tina… Sarkomet er en sjælden komplikation… sjælden!
Naturligvis kan det da sagtens være det… men sandsynligheden for et vaccinations-æg er langt, langt større.
Og skulle det være sarkom, så hænger fremkomsten ikke sammen med at Gizmp blev udstillet! Ved godt at det ikke er det Lis mener, men det kan let komme til at fremstå sådan, når man får det læst…
Jeg ville også have valgt en depomedrolsprøjte, hvis min kat havde slikket sig hårløs - simpelthen for at give ro, så der igen kunne komme til at vokse pels…
Held og lykke med ham den store sorte…[/quote]

Jeg er også ved at falde ned igen efter den store panik tidligere på dagen…takket være I dejlige mennesker herinde og og min søde dyrlæge.

Jeg vil gerne indrømme at jeg blev virkelig såret over Lis’ kommentar om at udstilling var vigtigere (end hvad?) for jeg håber da ikke at folk på diverse fora opfatter mig som en der ser stort på mine dyrs velbefindende :frowning:

Og så kan jeg for øvrigt fortælle dig at den store sorte er ved at være dækket af pels over det hele igen - godt nok stadig i flere forskellige længder, men ingen helt skaldede pletter og tilsyneladende heller ikke nogen kløen da han ikke er begyndt på sin overdrevne slikken igen. Jeg håber det fortsætter :kryds:

Tina - Bare rolig. Jeg ved godt at det ikke var for at kunne udstille ham at Gizmo fik sprøjterne :slight_smile: Det fik han jo alligevel ikke mere hår af i tide til at det gjorde den store forskel :wink:
Havde jeg en kat der kløede og slikkede sig hårløs ville jeg nok også overveje noget i den retning.
Mea fik da f.eks. også en binyrebarkhormon indsprøjtning for en 4 år siden da hun havde eosinofilt granulom (et sår i munden på indersiden af kinden)

Jeg bryder mig slet ikke om sådanne ting som depo medicin, bare det, at man ikke kan afbryde en behandling, hvis der sker noget uforudset, kan gøre mig helt panikslagen. F.eks. ved man, at prednison kan udløse sukkersyge, eller forværre en sukkersyge man måske ikke har opdaget, og så er prednison bare IKKE smart. Så hellere daglige piller.
Jeg kan huske Blonde fik en depot indsprøjtning engang, uden jeg kunne nå og stoppe dyrlægen. Jeg gik simpelthen og talte ned, hvornår det var ude af ham igen og jeg kunne trække vejret normalt :uha:
Er jeg den eneste der har det sådan :?