Bumle har været så uheldig at få de virus/sygdom som nogle katte får efter at de har været på udstilling (kan ikke huske hvad den hedder), og oven i det havde han også lungebetændelse.
Normalt er han forment adgang til soveværelse når vi skal sove, men synes det var synd for det bette pus at han skulle ligge alene når han var syg, så jeg forbarmede mig over ham og tog ham med i seng, det tror jeg han nød
Dejlig med skæg, så slipper jeg for selv at skulle klø :høhø:.
Men du ved selvfølgelig godt, at du ikke bare kan sætte den lille fyr udenfor igen, bare fordi han er rask? DET tror jeg ikke, han vil finde sig i. Men det ser da også ud til, at Bumle ikke er den eneste, der nyder det :cool2:
Han tager det faktisk meget pænt, men “desværre” er min kæreste en vat p*k, og synes det er ih og åh så syndt for Bumle, så jeg må nok kaste håndklædet i ringen og lade ham sove sammen med os xD
Det er faktisk hyggeligt nok at have ham med i seng, men har allerede en gang fået langt mig oven på ham, og det er jo ikke sikkert at jeg næste gang er vågen til at flytte mig, det er mere derfor at jeg ikke vil have ham i seng og så fordi at han træder en over håret eller fræser rundt.
Jeg har nu altid haft katte med i seng (og Andrea - MIN Andrea altså - da hun var nyfødt) og… altså babyer kan selvfølgelig ikke flytte sig selv hvis man er ved at ligge dem flade (derfor havde jeg et sammenrullet tæppe mellem hende og mig, men hvor VAR det skønt ikke at skulle OP for at amme om natten…) - men en kat… flytter sig, evt med et sæt kløer i måsen på den der er ved at fladmase dem, så der ville jeg ikke være spor bekymret altså
Jeg kan ikke sove ordentligt hvis der ikke er mindst EN kat til at falde i sæøvn med
Og det er dejligt at det går fremad med Bumle, stakkels pus da!