Burmeser søger nyt smørhul

Gnyf er en kastreret blå burmeser på 3 år. Han er en stor og adræt dreng fyldt med kærlighed og nussetrang. Han vil gerne nusses, bæres og elsker både børn og gæster - bare de gider nusse ham!

Han lyder som en herlig fyr, ikke? Det er han også! Den eneste grund til, han skal flytte, er at han har set sig sur på en af vores andre katte, og det dur bare ikke.

At være på tur er lige ham, og både dyrlæge og udstilling klarer han med bravour. Han er nysgerrig på alt. Han har døjet med tænderne, og har derfor fået ryddet munden ud over de 4 hjørnetænder. Det generer ham ikke, og han spiser med glæde godbidder, tørkost og vådmad.

Han er glad for vores indhegnede have, og vil sikkert elske udeadgang, men det virker ikke som et krav for ham.

Gnyf ønsker sig et nyt hjem enten med en person/familie, der er meget hjemme og er med på en masse nus og leg (fx med drillepind) eller et hjem med en anden aktiv kastreret hankat, der gider tumle og putte i bunke.

Han er naturligvis med stamtavle. På den hedder han DK Chagall’s Gullasch.

Dyr skal ikke være gratis, så han koster 2000 kr.

Hvis Gnyf lyder som dit/jeres nye familiemedlem, så kontakt mig og fortæl, hvorfor denne skønne gut skal bo hos dig/jer :slight_smile:

8 Synes om

Der er - i hvert fald - to Facebookgrupper for burmesere. Dels “Brite- og Burmesergruppen - os der elsker BB’ere” og dels “Burmesere - fordi vi simpelthen elsker racen”. I begge grupper er der meget jævnligt nogen, der efterspørger voksne burmesere til omplacering.

Og 3 år er jo ingen alder, så han skal nok hurtigt få et nyt hjem at hygge sig i :hjerte:

2 Synes om