De, der kender mit opdræt, ved at jeg har et meget lille katteri med kun få kuld (hvis nogen overhovedet) om året - men jeg har ét mål med samtlige parringer, jeg laver. De skal give mening i forhold til deres stamtavle og i forhold til at forbedre den genetiske variation i en race, der ifølge Leslie Lyons er blandt dem, der allermest trænger.
Samtidig er jeg også udstiller og bestemt heller ikke så blåøjet, at jeg ikke er klar over, at udstillingsresultater tæller for, om opdrættere vil arbejde med bestemte linjer. Faderen til mit C-kuld var F3 efter en import fra Thailand til USA (hvis ene afkom blev sendt til England og derfra gik et afkom til Finland). Han var den bedste i kuldet, men bestemt ikke super typet. Til gengæld kunne Jools give type og Morgan, som jeg sendte til Norge, er da også blevet FIFe champion, så helt dårlig har han ikke været.
Han blev så parret med en kombination af australske og skandinaviske linjer - og nu er vi nået til næste generation, hvor opdrætter har indkøbt en hankat, der er en kombination af amerikanske, skandinaviske og australske linjer. Stamtavlen på dette kuld er med stor sandsynlighed den genetisk mest varierede i verden pt.
Er han ikke lækker? 
Jeg håber, der er en opdrætter, som falder for ham, for han vil på alle måder være til gavn for deres avlsprogram
