BYBere, der ringer om killinger

Jeg er noget overrasket over at få en del henvendelser i min mail og på telefon fra BYBere, der helt åbent beder om at købe en Snowshoe til deres “avl”.

Min kollega i Sverige har oplevet det samme.

Har I oplevet det?
Jeg er mest overrasket over deres ærlighed. De skriver direkte at de vil avle på katten uden tavle og at de vil give det og det for den… Alt mails og opkald fyldt med krav til katten… men naturligvis uden tavler.

Hvad sker der?

Det er temmelig ubehageligt, synes jeg, at få sådan nogle opkald/mails. Heldigvis er de nemme at sortere fra, da de er ærlige, men alligevel…

Har I oplevet den slags? Det slår mig som lidt sært… men de ved måske ikke, hvad registrerede opdrættere mener om deres forretninger?

Nej, jeg har ikke oplevet at blive kontaktet så direkte af BYB’ere.
Jo, mange af dem er udmærket godt klar over, hvilket syn de fleste registrerede opdrættere har på dem - men de ved desværre også, at nogle registrerede opdrættere ser gennem fingre med det:S (Hvor skulle de ellers få deres katte med stamtavler fra:?)

Imponerende… Men det er da rart at de er ærlige… Det bliver de nok ikke ved med at være, hvis de får nej på nej på nej… :S

Jeg har heldigvis ikke selv prøvet det, men jeg sælger heller ikke ud til avl, så det giver helt sig selv, at jeg ikke er sjov at kontakte på det punkt…

Om de ikke ved hvad reg. opdrættere synes om at de avler uden tavle, det ved jeg ikke helt… Hvordan skulle de undgå at vide det… :tihi: Der bliver jo skrevet og talt om dem alle vejne… Men det er nok fordi de så behandler deres katte pænt, og dermed mener de ikke at de er BYB’ere, for det er jo kun sådan nogen der har kattene i bur og ikke giver dem opmærksomhed og sådan noget… Hmm… :thumbdown:

Men hvis jeg skulle få sådan en henvendelse en dag, så ville jeg nok ikke kunne dy mig for at spørge hvorfor de ikke vil opdrætte med tavle i stedet for at avle uden…?

Nu er det jo trods alt ikke ulovligt at lave killingr uden stamtavle så at henvende sig om køb af killing er jo helt lovligt.

Jeg har oplevet en og anden hen af vejen som jeg klart fornemmede var opdrætter uden stamtavler. Ingen har dog sagt det lige ud.

Jeg bliver lige nød til at spørge om, hvad BYB’ere er :?

Back Yard Breeder…

Altså bare en opdrætter uden stamtavler…

[QUOTE=Camissen;538931]Back Yard Breeder…

Altså bare en opdrætter uden stamtavler…[/QUOTE]

Nå ok… Takker for svaret :slight_smile:

BYB står for Back Yard Breeder = baggårdsopdrætter… og betegner forsåvidt kun en person som avler katte uden stamtavle, uden at denne nødvendigvis også er et slet menneske som behandler sinde dyr dårligt.
Dog er der i hvert fald i dansk sprogbrug kommet et meget negativt skær over ordet, hvilket betyder at man ofte forestiller sig det værste…

Jeg har på et vist plan egentlig ikke så forfærdeligt meget imod lille fru Hansen som anskaffer sig to katte ef en given race, og så lader dem få et kuld killinger “for hyggens skyld”… Jo, det er noget sjusk og noget bøvl og fru Hansen burde være vejledt ordentligt så kattene blev registrerede - men det er ikke som sådan det der er ødelæggende for en race eller racens seriøse og dygtige opdrættere! Heller ikke selv om fru Hansen efter definitionen er BYB…

Rigtig mange som henvender sig på (race)katte kommer helt uafvidende til at fremstå som BYB, for de spørger efter fertile dyr, som de så kan lave bare et kuld killinger på fordi det er hyggeligt… og de er jo ikke opdrættere!!!
Det siger noget om mange menneskers (fejlagtige) opfattelse af, hvad en “opdrætter” egentlig er for en størrelse… og naturligvis også, hvad et “opdræt” egentlig indebærer! :slight_smile:
Men disse mennesker ved bare ikke bedre… og det er opdrættere, katteorganisationers og ja alle andre, som beskæftiger sig med katte indenfor den organiserede katteverdens opgave at formidle budskabet om hvad et godt og seriøst avlsarbejde egentlig indebærer og hvad opdrætters opgave er i den forbindelse - for hvor skulle den alm køber ellers få den viden fra?

Egentlig er problematikken vel ikke meget anderledes end de købere som henvender sig med ønsket om at købe en kat og glade fortæller at de bor i hus, så Mis får mulighed for at løbe frit! Disse mennesker mener jo også at det er optimale forhold de byder katten og at muligheden faktisk er en stor kvalitet som bør kvalificere dem som købere, fremfor andre købere der fx bor i lejlighed :slight_smile:

Nej jeg har ikke fået henvendelser… kun REG. opdrættere har været interesseret i mine killinger, og det er da rart, jeg sælger nemlig slet ikke fertile katte til ikke REG opdrættere.

Helle - jeg synes det lyder somom du kan oplyse de, som sådan fortæller ‘ærligt’ om deres planer, for, som Ann K også skriver, så viser det jo at de slet ikke ved hvordan sådan noget opdræt hænger sammen. Prøv at forklare dem om hvad opdræt er, og lur mig om du så ikke vil få svar tilbage med " Nå nej, det kan jeg da godt se, så".

Jeg fik nogle henvendelser fra BYB’ere da jeg havde kuld i 2009, men de var af en anden karakter og skræmte mig lidt, for de var nemlig temmeligt stålsatte om at at ‘opdrættere var nogle snobber som ikke ville dele og som tog urimeligt dyre priser for deres katte fordi de havde en fiiin snobbet stamtavle’. Den slags tror jeg så vi kan takke steder som Kattegalleri for, fordi der findes en diskurs den slags steder derude på internettet som lader de myter florere.

Men umiddlebart lyder dine som en anden slags - så¨lad være med at blive sur :slight_smile: , selvom det er chokerende. Forklar hellere. Det kommer man længst med, altid.

Enig med jer - det er lykkes mig at overtale to af dem til at neutralisere deres fertile katte. Den ene fortalte at deres hunkat vist var i løb for hun blødte… Uha… Så hun blev neutraliseret og jeg har talt med dem siden om at lade sig registrere, hvis de gerne vil og oprette sig herinde og få råd samt om mentorordningen ved FD.

I har nok ret i, at disse folk ikke er “BYBere” i den forstand. Tak for at gøre mig OBS på dette, som ny blev jeg bare helt overrumplet og forskrækket. Det er vel vores alles skræk at opleve at en af vores hjertebørn ender sådan et sted ala CKs.

Jeg taler naturligvis pænt til dem, men måske jeg skal prøve at gribe det mere pædagogisk an. Jeg er sikker på, at I har ret, når I skriver, at det er hr og fr dk der her ringer. Og med lidt viden ser de ofte anderledes på det.

MVH og tak:-)

[QUOTE=dkkorat;538906]Nej, jeg har ikke oplevet at blive kontaktet så direkte af BYB’ere.
Jo, mange af dem er udmærket godt klar over, hvilket syn de fleste registrerede opdrættere har på dem - men de ved desværre også, at nogle registrerede opdrættere ser gennem fingre med det:S (Hvor skulle de ellers få deres katte med stamtavler fra:?)[/QUOTE]

Jeg har snakket med en BYBér som fik sine stamtavlekatte fra opdrættere der ville omvende hende. Hun sagde det ærligt, mens en af dem der havde givet hende en stamtavle kat sad ved siden af og smilede. Hun mente helt seriøst at siameser har bedre temperament uden tavle end med. Derfor ville hun ikke byde killingekøber at få katte med tavler, mens hun selv godt kunne leve med siameserens dårlige temperament. Hun prøvede at få mig til at give hende ret i at katte uden tavler har bedre temperament end dem med, men det lykkedes hende ikke rigtig. Opdrætteren hun sad ved havde købt katte ved andre opdrættere og givet videre til hende og hun søgte hjælp ved BYBéren

Line - øv, sikke da noget underligt noget.

Jeg har aldrig nogensinde fået en henvendelse fra en BYB’er. Men jeg har jævnligt talt eller skrevet med kælekattekøbere, som “gerne vil have et kuld”, når nu de overvejer at anskaffe sådan en “fin racekat”. 80% af dem kan man sagtens tale til fornuft; de resterende 20% køber ikke kat her.

Det er bl.a. med disse opringninger in mente at jeg har skrevet denne artikel om katteopdræt. :slight_smile:

Må jeg maile den retur til dem? Så kan de jo summe lidt over det :slight_smile:

Selvfølgelig. :slight_smile:

Takker :slight_smile: Det er SÅ godt skrevet

Jeg har ikke oplevet at blive kontaktet af BYB´er men er flere gange blevet kontaktet af folks om vil købe en hankilling som de kan bruge til at parre deres hunkat.

Sidste gang var det nogle der gerne ville have parret deres Birma. Jeg bad dem henvende sig til Birmaens opdrætter for hjælp til parring med en hankat af samme race. Han blev skide sur på mig, men det tog jeg ikke så tungt :slight_smile:

[QUOTE=Sheer;538976]Helle - jeg synes det lyder somom du kan oplyse de, som sådan fortæller ‘ærligt’ om deres planer, for, som Ann K også skriver, så viser det jo at de slet ikke ved hvordan sådan noget opdræt hænger sammen. Prøv at forklare dem om hvad opdræt er, og lur mig om du så ikke vil få svar tilbage med " Nå nej, det kan jeg da godt se, så".

Jeg fik nogle henvendelser fra BYB’ere da jeg havde kuld i 2009, men de var af en anden karakter og skræmte mig lidt, for de var nemlig temmeligt stålsatte om at at ‘opdrættere var nogle snobber som ikke ville dele og som tog urimeligt dyre priser for deres katte fordi de havde en fiiin snobbet stamtavle’. Den slags tror jeg så vi kan takke steder som Kattegalleri for, fordi der findes en diskurs den slags steder derude på internettet som lader de myter florere.

Men umiddlebart lyder dine som en anden slags - så¨lad være med at blive sur :slight_smile: , selvom det er chokerende. Forklar hellere. Det kommer man længst med, altid.[/QUOTE]

Jo jo, jeg havde skam opkald fra nogle som både råbte og truede. Og som efter sigende havde gjort sådan i mange år (altså BYB’et).