Som mange af jer allerede ved, så er Chili ikke mere.
Det var ikke på nogen måde dramatisk. Der var ikke sket noget voldsomt. Kun små ting, som pegede den forkerte vej. Havde man kunnet spørge Chili, ville hun nok selv mene, hun havde det ganske udmærket. Og derfor var det der, det skulle stoppe - inden det begyndte at gå ned ad bakke igen.
Ikke flere test, undersøgelser, eksperimenter med mad og medicin. Med den grad af komorbiditet, hun besad, var alting altid et eksperiment. Vi - dyrlægerne og jeg - prøvede i årevis at holde hende på ret køl, men hver gang var det bare ikke helt nok. Eller også stødte der noget nyt til. Så ikke mere.
Og ikke flere ture til dyrlægen. Derfor kom den søde dyrlæge hjem til os og hjalp Chili herfra på den bedste måde - fredeligt og stille.
Mit lille møgøre - lille elskling