Min dejlige kat Mikkel forsvandt i starten af juni måned, og er desværre ikke vendt tilbage Trods meget stor eftersøgning er han heller aldrig fundet nogle steder… Det skal sige at Mikkel var chippet og ikke øremærket. Puha det har været hårdt! Håber ikke for nogen som helst at skulle miste en kat på den måde…
Nu har vi herhjemme heldigvis besluttet at få kat i huset igen, så om en måneds tid flytter 2 skønne norske skovkattekillinger ind hos min kæreste og jeg… Ih hvor vi glæder os :juhu:
De søde opdrættere sørger selvfølgelig for “hele pakken”, så vi får 2 “færdige” killinger hjem. Det er jo bare super skønt. Men jeg er kommet i tvivl mht mærkning. Killingerne bliver mærket med chip, men opdrætter har spurgt om vi ønsker at få dem øretatoveret nu hvor de skal neutraliseres. Det synes jeg er en svær beslutning
Som mange siger og mener, så er en øremærket kat jo nemmere for “almindelige” mennesker at se at den ejes af nogen, frem for den usynlige chip. Mange tænker slet ikke på at en kat kan være chippet. Men omvendt ser man ofte utydelige øremærkninger som næsten ikke kan læses, og så er de jo ikke meget værd. Samtidig kan jeg heller ikke lade være med at tænke, at jeg synes det er lidt en skam at øremærke en flot racekat - ærlig talt pynter det jo ikke lige frem, og særligt ikke hvis der bliver brugt farver til mærkningen, eller hvis den bare er stor og fylder hele øret, og måske så samtidig udtværes med tiden…
Jeg ville ikke være i tvivl. Øremærkning skal der til.
Jeg støder ofte på annoncer hvor der feks står: Påkørt kat med øremærket XXXX eller hej vi har en kat løbende, den er sulten, øremærket XXXX
Jeg havde det lidt stramt med at øremærke vores Mister fordi han er lys… men hans skovkatte pels gør at man ikke umiddelbart kan se det… han har så mange hår ud af ørerne som skjuler for det.
For mig er det slet ikke et valg - mine katte er både chippet og øremærket. Sikkerhed frem for skønhed - og så lægger jeg slet ikke mærke til deres øremærker, så jeg er ikke enig i at det skæmmer kattene…men smag og behag
Både chip og øremærke - så er man sikret bedst muligt.
Ja, øremærket er måske ikke specielt smukt, men det er effektivt. Selv når katten er blevet gammel, og mærket måske er lettere udtværet, signalerer det, at her er en kat, nogen bekymrer sig om. Når killingen alligevel skal bedøves for neutralisering, så tag dog øremærket med ved samme lejlighed.
Vores katte har altid været øretatoveret, men det var fordi chipmærkningen ikke var slået ret meget igennem (hvis den overhovedet var opfundet) sidst vi havde dem i neutraliserings-alderen.
Men hverken Adelie eller Ozzy er blevet øretatoverede, og Stevie regner jeg også med kun at få chippet. Ud fra betragtningen om at de alle tre ser så “specielle” ud at selv Maren i Kæret kan se at det ikke bare er en tilfældig staldkat. Og så HÅBER jeg at de i givet fald vil blive undersøgt for chip.
Hvis de gik ude ville jeg dog nok få dem øretatoverede alligevel. Men som indekatte… synes jeg det er pænere uden grønt i ørerne. Også fordi Siamesere har tynde ører. Basils tatovering gik faktisk igennem og kunne ses på bagsiden osse. Det pyntede ikke!
Hvis de gik ude ville jeg dog nok få dem øretatoverede alligevel. Men som indekatte… synes jeg det er pænere uden grønt i ørerne. Også fordi Siamesere har tynde ører. Basils tatovering gik faktisk igennem og kunne ses på bagsiden osse. Det pyntede ikke![/QUOTE]
Jeg er lige glad om det skæmmer ørene, for mig er det vigtigere at det øger chancen for få katten tilbage hvis ulykken skulle være ude…
Trods meget stor eftersøgning er han heller aldrig fundet nogle steder… Det skal sige at Mikkel var chippet og ikke øremærket. Puha det har været hårdt! 
