Dårlig mave

Jeg har en hunkat på knapt 8 år. Hun blev steriliseret i december hvor hun fik fjernet livmoderen grundet livmoderbetændelse. Efterfølgende gik der infektion operationssåret og hun var derfor på antibiotika i ca. en måned.

Hun har tørfoder til rådighed hele tiden og får så vådkost om aftenen. Inden sterilisationen var der ingen problemer, medmindre hun snuppede vores anden kats portion vådkost også.

Hun er nu begyndt at få tynd mave/diarré. Vi mistede desværre vores anden kat i december, så det er ikke fordi hun spiser hans vådkost. Når hun får tynd mave, stopper vi med at give hende vådkost og hendes mave bliver sig selv igen efter lidt tid. Så snart vi begynder at give hende vådkost igen, får hun tynd mave efter ca. en uge :persevere:

Hun er indekat og kommer kun ud i snor, sammen med os, så jeg tænker ikke det er noget hun spiser udenfor, der påvirker hendes mave.

Umiddelbart ser det ud til at være vådkosten der er problemet, men der var jo ingen problemer inden hun blev steriliseret.

Er der nogen der har oplevet lignende eller har nogle gode råd?

1 Synes om

Jeg ville få undersøgt den tynde afføring og evt tarme hos dyrlægen.

1 Synes om

Antibiotikaen slår jo også tarmfloraen i stykker. Har I prøvet at give probiotika i nogle uger og se? Fx Zoolac

1 Synes om

Nej, det har vi ikke prøvet. Er det noget jeg bare kan købe, eller skal vi en tur forbi dyrelægen? :slightly_smiling_face:

Det kunne selvfølgelig være en idé. Hun fik taget blodprøver i forbindelse med sterilisation, da hun var i løbetid konstant og vi ikke vidste hvorfor. Dyrelægen fandt nemlig først ud af at hun havde livmoderbetændelse, da han så livmoderen under sterilisationen :confounded: Så jeg tænkte at de vel ville have set noget på blodprøverne? :thinking:

Det kan købes i håndkøb hos dyrlæge, apotek mv., og kræver ikke recept eller andet. De fleste katte synes det smager ret godt og slikker det gerne i sig som en snack :smil:

Nej, indvoldsparasitter mv. ses ikke via blodprøver

1 Synes om

Arh okay. Så de ses kun i afføringen?

Ja :+1:

3 Synes om