Nu er jeg lidt ovre det hele fra i går, så jeg vil gerne fortælle lidt mere. Først tak for de søde ord - det luner. Og faktisk tak til DB for deres enorme hjælp. Der overraskede de positivt. Det var dejligt at opleve.
Jeg ville jo have en jæger herop - men vi kunne ikke få lov at skyde, for en nabo turde ikke pga deres børn. Så det måtte forsøges med fælden først.
Jeg så han sad herude på løbegården. De andre var helt oppe, fordi de var bange for ham, så det er let at opdage, når han er her. Så tog jeg fælden, satte den hen til døren i laden, lagde mad ind, og han sad ude i gårdspladsen og krøb og hvæsede (altså jeg sir jer - han var virkelig aggressiv/bange den kat her - jeg tror det bla. skyldes sygdom og smerter - selv DB var helt bange for at hente ham, sådan angreb han os). Uden helt at tro på det, sagde jeg så: Gå herind, så får du fred. Du er syg. Jeg ved ikke hvorfor jeg talte til ham - jeg er nok lidt skør.
Så vendte jeg mig for at gå ind, og så gik han i fælden lige bag mig. Det var simpelthen så langhåret - som om han havde forstået mig. Så spiste han faktisk bare maden, og jeg smed et tæppe over fælden og ringede til DB. De kom med det samme.
Han gik fuldstændig amok. Og desværre måtte de havde sådan en stang med en løkke på om ham for at få ham i kassen - det kunne de så ikke, så de endte med a køre med kat og fælde til dyrlægen - han blev så aflivet i fælden. Jeg kan sagtens se, at det var en grim afslutning, men jeg kunne ikke skyde her, når en nabo siger nej.
Jeg stortudede bare igennem det hele, og jeg tænker, at DB må have tænkt at jeg var halvskør, for der var jo ikke lige frem noget sødt ved den kat…
Jeg tudede over hvor uretfærdigt det var.
Hans historie er, at der er flyttet en (børne)familie herfra sidste forår. De efterlod deres 3 katte og flyttede bare. Røde var den ene. Han var fertil, så han gik jo - ud og blev rigtig godt vild. Smidig blev han syg, og smerterne gjorde ham endnu mere vild. For nogle uger siden kom han her. Og nu fik han så fred.
Den anden hankat er også fertil - Han hedder Tiger og er en smuk ung kat stribet med hvide fødder - men ikke syg. Jeg ser kun skyggen af ham. Måske dukker han mere op nu Røde er væk. Røde var nok 4 år ca… Hvad der skal ske med Tiger ved jeg ikke - ej heller om jeg ser ham igen nogensinde. Men gør jeg, så tager jeg hånd om ham også.
Han kan forhåbentlig tæmmes igen…
Endelig er der Mis - en hunkat, som er steriliseret - og her må jeg indskyde, at jeg TROR mis er en dame - hun skal via Hittekat til dyrlægen og tjekkes igennem. Men hun har ikke fået killinger, så en kastrat er hun/han i hvert tilfælde. Hun er en smuk og helt tam og kælen sort/hvid pige, som søger nyt hjem. Jeg slår hende op herinde og rundt omkring så snart jeg kender kønnet og ved om hun er rask. Hun får mad herude hver dag og er også vant til Hugo. Hun er en dejlig kat.
Så de efterlod de 3 - en er død, en kan reddes og en er uvis. De skulle skamme sig.
Jeg anmelder dem, så snart jeg ved, at Mis er væk så de ikke henter hende i hævn eller noget.
Så det er deres historie. Hvorfor Røde er blevet SÅ vild tør jeg ikke gætte på… Smerter? Måske har han haft en sygdom i hjernen? Både DB og jeg var i hvert tilfælde enorm bange for bare at løfte fælden… Dyrlægen måtte også have handsker på, men heldigvis gik det hele hurtigt, da det først blev sat i gang.
Jeg har taget friske foto af Mis - hun er så smuk. Nogle husker hende nok som Tristan - hankatten i min lade - men nu er jeg gået hen og blevet i tvivl om kønnet og da jeg så fik historien bag fandt jeg ud af hvem Mis, Røde og Tiger er/var - det er katte jeg kender fra før - og disse navne er deres egne. Som de fik af familien der flyttede. Mis var datteren Emmas kat, hun græd eftersigende hjerteskærende, da de kørte fra hende… Hvordan kan man gøre den slags mod både børn og dyr?
Det er uhyggeligt