DB og deres kattefælde

Der er kommet en MEGET syg hankat her nu, som går rundt på mine løbegården og jeg vil ikke ha det plus jeg synes han skal have en human afslutning…

Jeg forbander mennesker, der skrider fra deres dyr!
Men

Nu har DB så været her med en fælde, men jeg har ikke sat den op endnu. Jeg har Mis - den sort/hvide hunkat i laden (der også søger hjem - jeg slår hende op til salg via hittekat snart - hun er jættefin:-)) og hun skal jo ikke fælden… Og DB siger, at jeg skal se til den hver 3. time.

Hvordan pokker fanger jeg så den syge kat? Han er virkelig vild - altså VILD! Hans ører hænger helt så fyldt med mider er de, hans ansigt er helt vansiret af betændelse og gamle ar fra betændelse - han drypper sygdom. Han skal simpelthen ha fred ASAP.

Kan jeg stille den op om natten og forsvare at se til den om morgenen? Måske går Mis jo i den, men det er der jo ikke noget jeg rigtig kan gøre ved ??

Jeg modtager gerne råd… Ih det er irriterende at rydde op efter andres uansvarlighed! Men det kender I jo til alle sammen også.

Pokker ta de folk, der kalder sig kattevenner og samtidig lader den slags her ske. Jeg kan fortælle, at begge katte er fraflyttet - deres familie fik hus i en by og skred fra deres to katte. Så gik de jo herop - og nu rydder vi så op - tak Hittekat! - men jeg føler mig sgu som den kats bøddel.

heldigvis kan den ene reddes…

Jeg kan også tilføje, at når Mis er omplaceret, Den røde indfanget og hans fremtid afklaret - så indgiver jeg en politianmeldelse på det svineri. Man fraflytter sgu ikke sine dyr på den måde. Det er ren held at Mis er steriliseret.

Men fælden… gode råd modtages gerne, hvis nogle har prøvet at fange en kat i sådan en før…

KH

PS jeg måtte i øvrigt op og stå for at få fælden ud - jeg spurgte direkte om katten så skulle gå og dø langsomt, og om navnet DB ikke forpligtede - særligt set i lyset af, at folk donerer penge til dem - og arv - og at jeg hvis de ikke kom og tog sig af denne kat, skulle fandeme sørge for, at det kom ud alle steder. Det er utroligt, at man skal sådan op og stå for at få dyreværn til at gøre det de sir de er!

Kredsformanden var dg rigtig sød og forstående, så det var dejligt at opleve! Ros til hende.

Jeg ved at Familiedyrlægerne i Ålestrup har erfaring med opstilling af kattefælde. Du kunne ringe og snakke med Mona.

Har du ikke mulighed for at sætte fælden op, så du kan gå og se til den indimellem?

Brug et par dage på at fodre ham først uden for og så inde i fælden, uden den er aktiveret.
Når han er fortrolig med den, kan du aktivere den, men sæt den et fast sted og i ly for regnen.

Hvis du har navn og ny adresse på hans fraflyttede ejer, så giv oplysningerne til DB. Jeg har erfaring med, at de om ikke andet så vil opkræve vedkommende et beløb til dækning af deres udgifter.

Held og lykke!

Kan du ikke få en ud at skyde den arme stakkel i stedet for?

Det tror jeg faktisk er en rigtig god idé i lige dette tilfælde.
Hvis det er sådan en VILD kat er det nok den mest humane at gøre det på, hurtigt og smertefrit, hvis det er en ordentlig skytte.

Men sørgeligt er det, når folk behandler deres (tidligere) familie-dyr på den måde :ked:

Lige mine tanker… en dygtig jæger vil være at foretrække fremfor angst og stress forbundet med at blive fanget i en fælde…
Stakkels kat :frowning:

Jeg tænkte det samme.
Men sikke noget svineri at sætte dyr i sådan en situation! Det jeg har til overs for den slags mennesker kan findes på et meget lille sted!

Ja, min tanke var også at i den situation du beskriver, der ville jeg også få en rigtig dygtig jæger ud. Gerne med erfaring i at skyde katte…

Tjaa… men der må vel ikke skydes i bybebyggelse (selvom Helle godt nok bor ude hvor kragerne vender, så ér der altså naboer :wink: )

Men ja, stakkels mis…

/Mette

[QUOTE=Mette Mejdahl;849489]Tjaa… men der må vel ikke skydes i bybebyggelse (selvom Helle godt nok bor ude hvor kragerne vender, så ér der altså naboer :wink: )

Men ja, stakkels mis…

/Mette[/QUOTE]

Det kommer an på hvor tæt naboerne er på…

§ 19. Der må ikke under jagt afgives skud inden for en afstand af 50 m fra beboelsesbygninger, medmindre der foreligger samtykke fra beboeren.

Så må der ikke hos Helle :frowning:
Jo, hvis de giver samtykke…

Helle har naboer helt tæt på! (Med mindre Eddie altså har skræmt dem væk :høhø: )

/Mette

[QUOTE=Mette Mejdahl;849492]Så må der ikke hos Helle :frowning:

Helle har naboer helt tæt på! (Med mindre Eddie altså har skræmt dem væk :høhø: )

/Mette[/QUOTE]

Ok, en skam… Ellers må Helle rundt og spørge dem om hun må, hvis Helle synes det er en mulighed med en jæger… :slight_smile:

Tak:-) Jeg vil prøve at få fat i Mona og give DB oplysninger på de tidligere ejere! De fortjener også et opkald fra den kredsformand - hun er sej :slight_smile:

Ja haha der er stadig få naboer - trods Eddie (de mener han er en abe og ikke en kat! hahaa) :slight_smile: Men jeg er sikker på, at de ville give samtykke - de er så sure på de folk, der er flyttet og hele byen står sammen om at finde ne løsning for de to katte. Det har endda været vendt på friskolen med børnene til morgensamlingen, at man ikke fraflytter sine ! Det gjorde mig bare stolt i mit Hilbilly-hjerte, at skolen tog det op :slight_smile:

Hej Helle

Har prøvet det…jeg kan kun anbefale, at hvis det er muligt, så få en jæger på besøg. En syg vildkat her på matriklen blev indfanget med fælde - og jeg kørte med en skrigende, hvæsende kat 12 km til dyrlægen (den var overdækket, så der var halvmørkt hos den) - det må så absolut være total stressende for den stakkels kat. Men så igen, er det ikke muligt med jæger, så må det være bedre at fange den i fælde.

Jeg brugte et par dage på det - og hverken tun eller dåsemad kunne lokke den ind, men det kunne et stykke alm. pålægs-skinke…

Håber du hurtigt får fanget den stakkels misser…

Glemte lige at skrive:
I forbindelse med et syg rådyr for nogle år siden, skulle vi have en jæger til at skyde det - det var tæt på beboelse samt udenfor jagtsæson. Jeg ringede flere steder hen og fik til sidst at vide, at jeg skulle have tilladelse/give politiet besked, da jægeren kunne miste sit jagtkort, hvis der var nogen der fik ondt “et vist sted”.

Jeg kan desværre ikke huske, om det kun var p.g.a. at det var udenfor sæson eller om det var reglen med tæt beboelse. Politiet var søde nok, men synes nok, at det var lidt meget at jeg ringede ind og fortalte, at der skulle skydes et rådyr - men så var jeg da sikker på, at jægeren ikke fik ørerne i maskinen.

Tak jeg har ikke set katten de seneste dage - måske er han død… stakkels dyr - men jeg holder øje og får taget hånd om deta

Det tænkte jeg faktisk osse på. Hvis han er så syg og så vild er det næsten synd at stresse ham med en fælde. Hvis der er en anden mulighed. Og når han alligevel skal aflives, hvilket absolut lyder som det bedste fo ham, så er det da bedre at det sker i et hug…

Ja så venter mig og Røde bare på døden, der kommer om lidt. Jeg føler mig som en bøddel.
Jeg håber de IDIOTER, der har efterladt denne fantastiske kat, der skal dø om lidt alene pga. DEM, hygger sig denne lørdag aften, for det er vi godt nok nogle i Hvilsom der ikke gør!

Men nu får han snart fred.

God rejse Røde ven - måske tog dine ejere bare afsted uden at se sig tilbage, men jeg græd over dig, da du tog afsted, og fordi jeg elsker alle katte elskede jeg også dig.
Nu er du snart helt fri. God rejse - vi ses…