Igår aftes kl. ca. 21.45 undrede jeg mig over, hvorfor gutterne var så ivrige efter at komme ind under sofaen. Gang på gang møvede de sig ind, og de blev der i ret lang tid. Til sidst blev jeg så nysgerrig, at jeg var nødt til at kigge.
Jeg så et kæmpe stort hul i sofaens bundbeklædning, og inde i det hul lå Lillefisen og hyggede sig
Sofaen blev ryddet, og den kom op at stå. Prøv lige at se:
Jeg fandt et af min farmors gamle dynebetræk, og så begyndte jeg at sy. Men… at sy noget hvor man ikke kan komme om på den anden side af nålen - det er en udfordring, som jeg hurtigt løb sur i
Jeg ringede så til min far for at høre, om han havde en hæfteklammepistol, som jeg måtte låne idag. Jow, det havde han da. Hvor misserne så skulle sove om natten? Tja, de måtte undvære stuen så længe Nå, sagde far.
10 minutter efter stod far på mit dørtrin med pistol og ekstra klammer
Resultatet af en lille times arbejde blev min fine retro-sofabund, og jeg er næsten helt ked af, at man ikke kan se den til daglig
God løsning, dog trist at det fine stof skulle ende sine dage der.
Jeg har selv siddet og syet en stor flænge i bunden af min sofa, uden at kunne se noget som helst, for min sofa er lidt for stor til at jeg bare kan vende den selv. Men Alvin var lidt for glad for at ligge inde i sofaen hvor jeg ikke kunne nå ham, og gaffatape holdt ikke.
Jeg er helt enig, men jeg har dog endnu et betræk af samme stof Det er noget stift af alder, så det bliver ikke tit brugt. Jeg overvejede faktisk på et tidspunkt at få Brita til at sy lidt nullerputter af det
Uha, det har ikke været nemt for dig Vi overvejede også at putte gaffatape på nogle små huller, men vi kom frem til, at det ville være for nemt at hive af.
Det håber jeg dælme også Jeg klynger mig til håbet om, at der jo var nogle små huller i stoffet i forvejen, og at det er disse, som de har hevet større. Måske lader de være, når der intet hul er…?
Grunden til at jeg ikke ville have mine liggende inde i sofaen, var at jeg jo ikke selv kan komme der ind. Og de steder hvor mine katte ligger skal jeg helst kunne komme til, både for at kunne støvsuge kattehår m.m. da min ven som hjælper mig med alt det praktiske i lejligheden (sætte hylder op, lave sofaen m.m.) er allergisk over for kat, så støvsuger altid før han kommer. Og fordi hvis de kaster op inden i sofaen, så er det nok begrænset hvor længe jeg beholder den sofa. Og hvor kaster katte ofte op, steder der er vildt upraktiske.