ingen erfaring…mine katte har meget sjælden klørene fremme…
klorhexidin lyder dog som en rigtig fornugtig løsning…og hold fingerne i ro de næste par dage…hvis det er muligt
god bedring
Gry, har du overvejet at klippe kløer på ham? 
Jeg har meget sjældent rifter, simpelthen fordi mine katte er opdraget til at vi aldrig leger med “småting”. Kun fjerpinde og lign - ellers må de lege selv.
Men jeg er 2 gange blevet seriøst angrebet af en morkat med killinger, der følte sine killinger truet. Og dét har givet ar - kan vist ses endnu, selvom det er mere end 10 år siden.
HAr ingen ar. Men da Bølle var yngre, havde vi begge konstant røde (ikke dybe) rifter på hænderne og langt om af armen… Han angriber og leger stadig, men får slet ikke rifter på samme måde… 
For 1½ uge siden havde jeg en halvvild staldkat i hånden… AARGH nogle klør den havde! Jeg kløede den på skulderen. Og den nød det åbenlyst, men pludselig gad den åbenbart ikke mere. Enten havde den ingen signaler, eller også var de bare meget utydelige, for så det slet ikke komme…
[quote=Vivi_Fletcher;241374]Gry, har du overvejet at klippe kløer på ham?
Jeg har meget sjældent rifter, simpelthen fordi mine katte er opdraget til at vi aldrig leger med “småting”. Kun fjerpinde og lign - ellers må de lege selv.
Men jeg er 2 gange blevet seriøst angrebet af en morkat med killinger, der følte sine killinger truet. Og dét har givet ar - kan vist ses endnu, selvom det er mere end 10 år siden.[/quote]
hæhæ ja det er måske rigtigt nok. Det er en lille måned siden jeg klippede klør på ham sidst
De skrammer jeg har er Artos og Flykras værk…Vívil bruger sjældent klør
Det er nu mest pga uheld at jeg har fået dem (kat falder ned af sofa og griber fat i det nærmeste → mig! osv)
Flykra skal man dog passe på med! Jeg går udelukkende med øreringe der “dingler” og det kan den lille diva godt lide 
Hun hopper simpelthen direkte fra gulvet og op på skulderen med alle klør ude! og er hun ved at falde, ja så får man nogle meget pæne striber Så når jeg kommer hjem, tager jeg øreringene af før jeg tager skoene af 
og advarer gæster før de kommer ind 
Da jeg var barn var mit motto, at det ikke havde været rigtig sommerferie, hvis jeg ikke var blevet revet af en kat.
Jeg er vokset fra den tilgang til kattedyrene, ikke desto mindre er jeg oversået med bittesmå til middelstore, tynde, hvide ar rundt omkring.
De fleste er fra kattekløer ved afsæt eller anspring og befinder sig især på min mave. Hovedparten aner jeg faktisk ikke hvornår er kommet, men jeg har enkelte hvor der hører hele historier til - især min højre hånd er en lille roman i sin egen ret.
Midt på håndryggen er der et hvidt ar på ca. 2 cm. Det fik jeg for omkring 9 år siden af en halvvild mis som jeg kaldte Pivdyr. Han “hørte til” ved min boligafdeling og en dag var han fulgt med mig da jeg var gået op til mine forældre. I og med at jeg kunne håndtere ham uden problemer løftede jeg ham op i armene da jeg opdagede ham og kaldte på min mor at hun skulle komme ud og se. Da hun tog i fordøren, gik Pivdyr i panik og ville væk - desværre hang hans ene klo lige fast i min håndryg.
Ved tommelfingeren har jeg to næsten usynlige ar, dem fik jeg af Freya den sidste nat hun levede, da jeg skulle holde hende ved vagtdyrlægen så hun kunne tage et røntgenbillede. Hun bed mig også i fingeren så hun både punkterede blommen og neglen på den anden side, men det er der heldigvis ikke mén efter.
De sidste to ar med historie på højre hånd er meget tynde og omkring 8 centimeter lange. Dem fik jeg af Devi, aftenen før hendes første - og eneste - rigtige katteudstilling, vel at mærke lige efter jeg havde klippet hendes kløer. For pokker hun kunne da grave et par dybe kanaler med de friskklippede skovle hun havde på poterne -what
Jeg har også et lillebitte og heldigvis næsten usynligt et i øjenvipperne under venstre øje. Det fik jeg nytårsaften 2002 af Freya. Jeg gik hjemme og gjorde klar til gæster og ville lige se til Freya der befandt sig i en hule i kradsetræet. Så fjolset her stak hovedet helt hen til åbningen og Freya kvitterede ved at give mig en kløer fem med en pote, så en enkelt klo lige præcis kom til at hænge fast i huden under mit øje. Hold kaje det gjorde da ondt og jeg tilbragte det meste af nytårsaften med et lukket øje og en våd vatrondel på såret. Og jeg har aldrig siden afskåret en flugtvej med min knold igen
Da vores kat var killing skulle vi en dag have gæster og mens jeg gik i køkkenet fik Bianca den ide´ at hver gang jeg åbnede et skab så skulle hun ind i det.
Da jeg var ved at være godt træt af det, satte jeg mig ned og nussede hende. Jeg ber hende så om at finde på noget andet og det lykkes.
Problemet var bare at den nye ide´ var at kravle en tur op af ryggen på mig.
Jeg har ikke ar efter det og jeg fik det jo åbenbart som jeg ville ha det
Altså killingers dårlige syn gør jo, at man ofte kan blive forvekslet med
Kattens no. 1 - ikke mindst når man står i køkkenet. Det har selvfølgelig
medført nogle ridser. Men egentlige skader kan jeg ikke sige, at jeg har
fået
Jeg har masser af ar fra rifter. De er dog sjældent fra mine egne katte under leg. Har nogen på lårene fordi May har det med at hoppe op og ikke altid mens jeg ved det - dvs. at jeg godt kan flytte mig imens og så av av av… samme når hun sætter af…
De 3 af mine 4 får klippet kløer ofte og den 4. efter behov.
Har et godt ar lidt under kravebenet nu. Den var en fremmed kat der panikkede og tog den hen over skulderen…
Jeg har haft overfladiske rifter fra katte, men de er forsvundet med tiden og er ikke blevet til deciderede ar.
Nanoq har en gang bidt mig - helt ind til knoglen - og sendt mig til lægen. Det var min egen skyld pga pelspleje med en karte.
Tara bed mig altid i næsen om morgenen, når jeg skulle stå op, da hun var lille. Det gør hun heldigvis ikke mere:-)
Jeg har et under hagen fra nytårsaften hvor vi lå og kælede og hun nussede mig på hagen da der kom en raket og hun blev så bange at hun satte klørene i hagen på mig og væk var hun .
Så har jeg et under det ene knæ fra en af Ginabys killinger,
Et laaangt ar på det ene ben fra 3 klør engang hun blev bange for naboen, og et andet langt på det andet ben også fra hvor hun blev bange for naboen.
Og en hel masse små fra leg, eller hvor hun er blevet bange for et eller andet. Hun bruger mig som lærred til sin kunst:uha:
Vores små har sjædent kløerne ude og jeg var da også sluppet helt fra ar hvis det ikke var for det parringsbesøg vi havde for at par uger siden.
Vores søde lille skat gik i løbetid som planlagt og skulle nu endelig parres, jeg ringede hurtigt til ejeren af den aftalte hankat og vi blev enige om at han kom hjem til os da jeg havde bedst med plads og tid til turtelduerne.
Et par dage senre kom han så endelig og de blev lukket sammen i vores “parringsrum”. Efter noget tid sammen begyndte min lille skat at græde voldsomt(ja vores prinsesse kan hulke som var hun et lille barn) og kiggede sørgeligt på mig og bekymret som jeg jo var gik jeg jo selvfølgelig hen for at tage hende op og trøste hende lidt…
-Meeeeen du kan tro der var ingen søde miner, haps sagde prinsessen og borede sine tænder i min hånd. Resten af tiden han var der kunne vi absolut ikke bruges til noget synes hun. Hver gang vi kiggede til dem var vi enten i vejen eller også var hun fornærmet over at vi havde bragt dette monster i nærheden af hende