Er et forhold godt hvis man vælger at være ens partner utro?
Vi mennesker styrer jo desværre ikke selv hvilke mennesker der påvirker os på det åndlige og fysiske plan, så jeg tror vi alle har prøvet at blive tiltrukket af en anden end vores partner, selv om vi lever i et godt parforhold. Hvorvidt man lever denne tiltrækning ud er en helt anden sag.
Jeg vil mener at man godt kan være ens partner utro selv om ens forhold er godt såvel åndligt som fysisk.
Påvirker det ens forhold, hvis det udelukkende er seksuelt utroskab?
Jeg tror at såfremt man ved, at det udelukkende var et enkeltstående seksuelt sidespring og at ens partners følelser er intakte, så kan man komme igennem det.
Jeg har diskuteret utroskab med både mænd og kvinder og der er stor forskel på de holdninger jeg møder. Mænd svarer i højere grad, at de vil være i stand til at “komme over” at kone har været dem utro, end omvendt.
Mænd evner ofte at adskille tingene og ser derfor mangt og meget i et andet perspektiv end os kvinder. Vi kvinder ser jo ofte mere helhedsorienteret på tingene.
Modsat de mænd jeg har talt med, har vi kvinder desværre også en uheldig tendens til at vende ting ind imod os selv. Ved utroskaber drager vi kvinder ofte sammenligner mellem os selv og “den anden”. I stedet for at acceptere at “det skete og det betød intet”, så søger vi ofte en forklaring hos partneren og jeg tror det mere er efterspillet end selve “utroskaben” der risikerer at påvirke og ødelægge ens forhold.
Er det i dag socialt acceptabelt at man har polygamide forhold?
Jeg syntes der er en tendens i samfundet i dag til at man i højere grad udlever sin behov og lyster.
Jeg syntes det er dejligt befriende, at folk lever det liv de har lyst til uden at være bunden til hvad andre syntes og mener er socialt acceptabelt.
De vigtigste aspekt i et forhold er for mig gensidig respekt og ærlighed, så for mig vil det være noget man skal aftalt med sin partner at praktisere.
Er man sin partner “utro”, hvis nu det er ham/hende man elsker.
Mit umiddelbare svar vil være nej, men jeg vil være “utro” imod mig selv og min kærlighed til min partner.
Nu er min mand jo min soulmate og jeg bliver et bedre menneske, når jeg spejle mig i hans opfattelse af mig som menneske, så det vil primært være “utroskab” imod mig selv om mine følelser for ham, hvis jeg “faldt i vandet”, jeg er ret sikker på at han vil kunne “tilgive” mig, men jeg vil sikkert aldrig kunne “tilgive” mig selv.
Vil du kunne være utro?
Både min mand og jeg mener ikke at man kan kræve noget at hinanden i et forhold - man kan kun kræve noget af sig selv.
I min mands univers er fysisk intimitet og kærlighed tæt forbundet. Derimod mener jeg sagtens, at man kan have et intimt forhold uden at det nødvendigvis involvere følelser på det åndlige plan.
Dog er jeg, uanset om forholdet er udelukkende fysisk eller både/og, altid monogam i mine forhold. Det skyldes ikke hensynet til min partners følelser, men udelukkende af hensynet til mig selv. Uanset hvor godt et “utroskab” vil være, vil det aldrig være godt nok til at opveje den følelse jeg vil få ved at have svigte mine egne idealer.
Vil du kunne acceptere utroskab?
Hos min mand - Nej! Ikke når jeg kender til han opfattelse af intimitet og kærlighed.
Jeg har dog i 9 år boet og levet sammen med en notorisk utro mand uden at det generede mig. Vi havde det godt sammen både åndligt og fysisk så det påvirkede ikke vores indbyrdes forhold, at han agerede på sin fysiske tiltrækning af andre kvinder.
Hvad tror du det gør ved et forhold at den ene eller anden er utro?
Det afhænger af forholdet, men det har jeg vist besvaret i ovennævnte.
Hvad forstår vi ved at være utro? Følelser, et kys, en tanke, sex???
For mig er alt det jeg ikke selv ønsker at blive budt utroskab, så alt det ovennævnte vil jeg kategorisere som utroskab hos mig selv eller en partner. Intime bemærkninger udvekslet over sms, mails, facebookbeskeder er i mine øjne også en form for utroskab.
Sendte og modtog min mand sms´er udelukkende med frække vittigheder, vil jeg opfatte det som om der er undertoner i dem og vil mene at de “leger med ilden”, så det vil jeg heller ikke syntes om.
Uskyldig flirten med tilfældige mennesker man møder, anser jeg ikke for utroskab. Det gør jeg derimod, hvis det er flirt med mennesker man omgåes dagligt evt. på ens arbejdsplads.
Ellers må han holde det for sig selv… Den slags rør mig slet ikke, for alle mænd fantaserer om de kvinder de ser. Og det har jeg da slet ikke lyst til at ændre.
Så er man i hvert fald uden både moral og værdighed!
