Jeg har 2 katte på hhv. 7 og 9 år. Hende på 7 år har altid været lidt sky ligesom hendes mor. Hun løber hvis man kommer gående i hendes retning, hun kommer ikke når man kalder på hende og hun forsvinder op på førstesalen når der er gæster. Ham på 9 år er helt modsat. Han kommer når vi kalder og elsker nye mennesker der kan kæle ham.
Mit spørgsmål lyder egentlig på: de får begge en skål vådkost til aften. Hannen spiser sin portion rimelig hurtigt, mens hunnen er ret lang tid om det. Så snart han er færdig, styrter han over til hendes skål, hvilket resulterer i at han spiser hendes mad også.
Vi har prøvet at lade dem finde ud af det selv, men dette ender altid med at hun går og lader ham få maden.
Vi har prøvet at tage hankatten væk, når han kommer hen til hendes skål, men dette gør at hun løber væk og ikke vil spise mere.
Vi har prøvet at give dem mad i hver deres rum, men igen styrter hankatten til hunkattens skål så snart han er færdig.
Vi er løbet tør for idéer til hvad vi kan gøre. Er der nogen herinde der har nogle råd?
Kan i ikke give ham noget mere, så han bliver mæt af sin egen portion? Med mindre der er noget til hindre for det ex. sygdom, så kan man ikke overfodre med vådfoder
Jeg tænker der er to muligheder, enten en eller to stor “kasse(r)” de kan gå ind i, med et rum til dem hver som de så alene har adgang til, via en mikrochip styret kattelem, eller surefeed mikrochip foderautomat. Begge dele kræver selvfølgelig at de er chippet. Eller strengt taget kan I jo nøjes med en surefeed mikrochip foderautomat, da det jo kun er hende der har behov for at have sin mad i fred.
Jeg har selv brugt surefeed mikrochip foderautomat til min ene kat, da jeg havde to, og det fungere præcis som det skulle.
De har altid tørfoder. De elsker begge vådkost, men det er som om at det er hankatten der bestemmer, så når han begynder at spise hendes mad, lader hun ham gøre det og går sin vej
Ja det kan godt være surefeed foderautomat ikke er nok, for den åbner godt nok kun for den chip man koder til den, men hvis jeg husker rigtig, lukker den ikke mens en kat spiser af den, og hvis han bare får skubbet hende væk, hjælper det selvfølgelig ikke. Så en kasse eller et rum, hvor kun hun kan gå ind via en chipstyret kattelem, er nok den bedste løsning.
Jeg er 99% sikker på at de kan indstilles til at lukke hvis de registrerer en “fremmed” chip. Men jeg kender “nogen” der er ret kold overfor at den lukker og bare når at fiske hele skålen ud inden klappen går i
Det kan løses ved at udstyre foderautomaten med bagcover og selv lave et frontcover hvor der kun er plads til ét hoved - har jeg hørt…
Du siger, du har prøvet at fodre dem i forskellige rum. Kunne du eventuelt lukke hunkatten fra i et rum, hvor hun fik tid til at spise, uden han kunne komme til? Alternativt kunne man lukke hankatten fra eller ud, hvis det er en udekat, mens hun spiser?
Surefeed-skåle er dyre, og selv om de måske vil forhindre hankatten i at komme til maden, vil de nok ikke forhindre ham i at forsøge - og så er det jo, at hun bliver forstyrret og går, hvis jeg har forstået det korrekt.
Det med manglende stopklods kender jeg godt. Så æder katten bare løs, indtil den kaster op, og når den så har kastet op, er den klar til at æde videre
Vi har prøvet at lukke hankatten i et rum for sig selv og lukke døren, men så snart han er færdig med at spise, prøver han at kradse sig igennem døren Vi har ikke prøvet at lukke hende i et rum for sig selv, da vi har været bange for at hun vil tage det som om hun bliver “straffet”. Ingen af kattene bryder sig om lukkede døre, men det kan jo være at hun ser anderledes på det når hun kan få sin mad i fred
Fordelen ved dem er, at hunkatten vil kunne vende tilbage og spise sine rester når hankatten har givet op.
Jeg har pt. 4 katte og 2 foderautomater i brug. Den ene automat er til min hankastrat som får specialfoder. De tre andre synes allesammen at hans mad er LÆKKER, men selvom de prøvede ihærdigt at bryde ind i automaten den første uges tid, så har de nu opgivet og han kan gå til og fra og spise selvom de andre er i nærheden.
Vi bruger Surefeed til Lillen Staldkat - da hun flyttede ind konstaterede vi hurtigt, at det foderet tiltrak andre også…
Jeg oplever også at de - og Manse - har mistet interessen for hendes mad.