Den blodige weekend

Efter en opdatering i en tråd her i weekenden, hvor jeg skrev at vi var inde i en god stime med Kitten, hendes hypersoignering og omgang med de andre katte… Ja, hvad tror I så der skete??

Søndag morgen går jeg ud for at fodre fugle. Jeg tager en skål vand med og det er så spændende, at Kitten følger med mig til døren. Jeg ser lige et glimt af hende, da jeg lukker døren… Da jeg et splitsekund senere kommer ind igen kan jeg høre min mand ovenpå prøve at lokke Whiskey. Kitten havde ikke set at hun stod ved siden af Whiskey efter jeg gik ud. Whiskey og min mand var på badeværelset. Min mand vælger at se situationen an - det ser ud til at gå fint, men så opdager Kitten Whiskey, og fanden tager ved hende op ad trappen og med Whiskey lige i hælene af hende.

Her er vi, da jeg kommer ind. Jeg går op og forsøger at lokke Whiskey ud. Det lykkedes til dels, men så vil Kitten ikke være under sengen mere, så hun spurter ud og om bag en reol i vores gang. Jeg når ikke at fange Whiskey, så ham efter hende. Ind bag reolen. Eneste mulighed er at hive den ud, hvorefter jeg kan se Kitten presset op i hjørnet mens Whiskey angriber. Kitten ud igen og Whiskey efter hende ind under sengen (hvorfor er katte så hurtige??). Ok, søde ord virker ikke, så jeg hæver stemmen og det får Whiskey til at trække sig. Fat i kalorius og ind i et andet værelse med ham.

Kitten virker ok, men sur. Fint vi lukker døren og hun får fred. Whiskey er tosset over at være lukket inde, så kan slippes fri. Og så ser jeg friske bloddråber på gulvet i gangen. Det gik altså temmeligt vildt og alvorligt for sig. Jeg finder også blod der, hvor Whiskey var lukket inde. Altså er det ham, der bløder. Men jeg kan simpelthen ikke lokalisere, hvor det kommer fra. Jeg tror han måske er blevet bidt eller revet i et ben, men jeg kan ikke finde stedet. Og kan stadig ikke se sår eller finde steder på ham, hvor han er hævet eller varm.

Suk. Mon vi nogensinde får styr på den sammenføring?
Og hvorfor er det lige, at hver gang det går godt, så sker der et eller andet, der får stressniveauet til at ryge til himlen…

Tak fordi I læste med, jeg havde lige nogle frustrationer, der skulle ud.

PS: Her dagen derpå er der både blevet duttet næse og man er gået forbi hinanden uden problemer.

Stakkels Whiskey - og stakkels dig, det må være en rigtig træls situation at stå i :trøste:

Håber det snart kommer til at gå bedre og at furien Kitten slapper lidt af og erkender, at de andre er godt selskab og ikke nogen, der skal jages på porten :kryds:

Netop som jeg var færdig med at læse dit indlæg, røg Abasi på Magic i flere omgange. Ikke så voldsomt som det, du beskriver. Men nok til, at herren måtte en tur til afkøling i soveværelset. Så du har min medfølelse :trøste:

Og så ved jeg også godt, at du har været i gang i noget længere tid end mig.

Ja, vi nærmer os vel efterhånden 3½ år… Men jeg giver IKKE op, for 95% af tiden går det godt, og så går det bare helt galt ind imellem.
Jeg mærker intet på nogen af dem nu. Jeg får nogle gange forårsaget “tilfældende” når jeg ikke tænker mig om med støvsugeren, som Kitten er panisk angst for - og det er jo så ikke blevet bedre af at flere overfald netop er sket i panik/stress over støvsugeren. Men denne gang… Det eneste jeg tænker det kan være, er den halvvilde skønhed af en lille tortie, der er begyndt at komme hos os. Hun holder sig pænt væk fra indhegningen, men de kan jo stadig se hende og hun færdes meget herinde. Og Kitten skælder meget ud på hende gennem ruden…

Og Ingrid - jeg føler med dig! Det er bare så hårdt at se på og opleve. Og jeg er altid i tvivl om, hvornår jeg skal blande mig.

Det er jeg så ikke!
Egentlige slagsmål afbrydes hårdt og kontant af et brøl fra mig og så ellers fat i synderen til en gevaldig time-out!
Og med en kat, det jævnligt jagter en af husets andre katte, så er man aldrig i tvivl om, hvornår det er NU…
Jeg vil IKKE acceptere slagsmål - kort og enkelt… ligesom jeg heller ikke accepterer mobning.
Kan jeg se at der er optræk til ballade afleder jeg - og ellers kommer det der brøl i anvendelse… 9 ud af 10 tilfælde stopper balladen, den sidste gang får jeg som oftest lige tid til at fange synderen inden det hele går op i hat og blå briller…
Det er derfor sjældent at vi har haft brug for at skulle stoppe to kattes kamp - men det er naturligvis sket…

Ingrid… det gør mig virkelig ondt at der stadig er ballade… Har du mulighed for at “starte forfra” med bla en netdør og udelukkende overvåget opsyn evt i sele?
Det er det som har virket her (+ mange andre ting) - hvor udgangspunktet jo var et væmmeligt overfald fra Brian på Thane…

Slagsmål stopper jeg også altid.

Der hvor jeg er i tvivl om, hvor meget jeg skal blande mig, er i de situationer, hvor der ikke er kamp, men nærmere markering af “at jeg bor her også”. Langt de fleste gange går det i sig selv. Mine katte er også lukket sammen i dagtimerne, mens jeg lukker Kitten fra om natten sammen med os, så hun kan få ro. Som udgangspunkt går det jo ok, men nogle gange sker der bare noget, som jeg ikke kan forklare. Det er jo især Kitten og Whiskey, der støder sammen. Og heldigvis kan jeg tale Whiskey væk fra tøsen. De fleste gange i hvert fald.

Jeg må indrømme, at er jeg i tvivl, så handler jeg… hellere gøre det end risikere endnu et slagsmål/mobning/forfølgelse!
Bare det at kattene ved at jeg er der og har øje på situationen betyder ofte at der ikke sker mere…

[QUOTE=Ann K;792989]Jeg må indrømme, at er jeg i tvivl, så handler jeg… hellere gøre det end risikere endnu et slagsmål/mobning/forfølgelse!
Bare det at kattene ved at jeg er der og har øje på situationen betyder ofte at der ikke sker mere…[/QUOTE]

Hvordan går det med Brian? Opfører han sig stadigt pænt efter det fur han fik?

Ork ja… Han er blid som et lam:) og det er ikke en overdrivelse!
De sidste par nætter har han oven i købet opsøgt Thane (der næsten altid natteputter med Nannavuffen) og møffet sig godt til rette op af Puslings ryg :thumbup: Efter en smule skepsis accepterede Thane det - så nu sover Namna igen sammen med begge sine yndlingskatte :slight_smile:

[QUOTE=Ann K;792928]Ingrid… det gør mig virkelig ondt at der stadig er ballade… Har du mulighed for at “starte forfra” med bla en netdør og udelukkende overvåget opsyn evt i sele?
Det er det som har virket her (+ mange andre ting) - hvor udgangspunktet jo var et væmmeligt overfald fra Brian på Thane…[/QUOTE]

Jo, men det er jo, som Lone også beskriver - det meste af tiden går det fint nok. Der bliver skam også både duttet næser og halvvejs leget, og de kan sidde fint ved siden af hinanden og spise. Og så - ud af det blå hopper Bassen pludselig på Magic. Det er ikke decideret slagsmål, men Bassen er bare lige blevet lidt for overmodig, og man kan se på Magics forbløffede reaktion, at nu er Bassen gået over stregen. Normalt ignorerer han ham bare - eller jagter ham lidt selv. Heldigvis bliver Bassen som regel from som et lam, når han har været en tur i soveværelset.

Her til morgen var der i øvrigt en lille episode i soveværelset, hvor Bassen ikke alene snuste Magic bagi og fik lov til det. Han slikkede ham også bagi - og fik lov til det. Ja, undskyld, men det gjorde han altså :ups: (jeg har bemærket, at katte ikke rigtig tager hensyn til vores blufærdighed :høhø:). Det har jeg aldrig observeret før, så det tager jeg også som et lille skridt fremad.

Og så må du undskylde, Lone. Det var altså ikke min mening at highjacke din tråd sådan :ups:

Ingrid - du highjacker alt det du vil! Vi er jo lidt i samme båd, og jeg synes det er interessant at høre dine historier og erfaringer også! Så fortæl endeligt!