Har i dag måtte træffe det sværeste valg, man som katteejer kan blive stillet overfor. Min kat igennem mange år har jeg været til dyrlæge med for at få aflivet. Har siddet herhjemme og tudet over det lige siden og har måske behov for at dele den her nærmest traumatiske oplevelse med nogen andre kattevenner.
Det hele startede for et lille års tid siden hvor den pludselig holdt op med at spise. Jo, den spiste selvfølgelig lidt, men ikke ret meget. Den tabte sig da også en hel del og til sidst havde jeg den med til dyrlæge. Hun fandt ud af det var tænderne som var dårlige. Den burde sendes til specialdyrlæge og havde trukket et par tænder ud og bagefter få tænderne renset. Prisen afholdt mig dog fra det. 5.000 kr. Det var for dyrt syntes jeg.
Herefter gik der nogle måneder hvor jeg faktisk syntes den kom sig igen og begyndte at spise normalt. Så sidst på året begyndte den pludselig at gå meget mere i kassen end tidligere. (Førhen gik den altid til døren, men nu ville den ikke rigtig være ude mere). Opdagede så ved samme lejlighed at den ofte havde tynd mave. Nærmest kronisk diarre. Den var også mere urolig om natten og forstyrrede mig flere gange end tidligere. Havde på fornemmelsen at den ikke var helt rask, men heller ikke mere syg end at den kunne blive rask igen.
Så for nogle uger siden fik jeg lidt af at chok da jeg gjorde rent. Opdagede nemlig, at den både havde tisset og skidt i et hjørne inde på et værelse. Fik det gjort rent og prøvede så at bortforklare det med at måske havde dens kasse været for beskidt eller døren måske lukket. Ikke specielt sandsynligt og jeg var da heller ikke overrasket da jeg ugen efter igen fandt ud af at den havde tisset samme sted. Senere fandt jeg også ud af at den havde tisset inde i et hjørne bag skotøjsforhænget. Vidste nok godt hvor det nu bar hen ad, men fortrængte tanken.
Så i fredags fik jeg besøg af min mor. Det første hun sagde da hun kom ind af døren: ”Her lugter af kattetis!” Nu har jeg langt fra Danmarks flotteste eller mest renlige hjem, men et hjem som lugter af katteekskrementer er nok lidt for grænseoverskridende, og eftersom jeg ikke selv havde lugtet noget galt så var det endnu et chok. Vi gik i gang med at lede efter hvor det kom fra, og igen fandt vi tis det samme sted som sidst. Min mor mente, at lugten også kom andre steder fra, så måske havde den tisset andre steder, og nu var urinen nærmest indtørret. Mens vi fik gjort rent diskuterede vi årsagen og hvordan jeg kunne forebygge det fremover. Inderst inde vidste vi nok begge at der her ikke fandtes snuptagsløsninger overfor en gammel kastreret hankat som igennem hele livet har været meget renlig.
Da så min mor ud på eftermiddagen ville tage hjem, kælede hun med katten (som så ofte før), og mens hun gjorde det, vendte den sig pludselig om og begyndte at tisse stående! Der kom tis på mit tæppe og nye sko!! Det tog en halv time at få gjort rent, og imens det blev gjort diskuterede vi om glæden ved at have katten ikke blev opvejet igennem alt det bøvl, som jeg efterhånden havde fået.
Hele weekenden har jeg så tænkt på om jeg ville have katten aflivet eller ej. I går havde den endnu engang tynd mave, men det var heldigvis i kassen, og jeg var kommet frem til at give den en allersidste chance. Så her til morgen, mens jeg laver kaffe ser jeg katten komme ud fra det rum hvor den tidligere havde tisset. Nu har den vel ikke…Jo, det havde den!! Føj, føj, føj. Den var dråben. Ringer nu til dyrlægen og spørger i første omgang om råd til hvordan jeg kan få den til at være renlig igen. Kommer kun til at tale med sekretæren, og hun fortæller så at dyrlægen i journalen fra sidste år, havde skrevet at hvis jeg ikke ville betale for tandrensningen, så anbefalede hun aflivning. Det anede jeg ikke noget! Ville jeg havde den aflivet spørger sekretæren mig? Hmm, ved jeg ikke. Så overtalte hun mig til endnu engang at komme ned med den og få dyrlægen til at se på den. Det gjorde jeg så. Katten er 15 år og 4 måneder og det er en høj alder mente dyrlægen. Der var ikke rigtig noget at gøre. Enten skulle jeg sige farvel til den nu, eller tage den med hjem og opleve hvordan mit hjem mere og mere kom til at lugte af katteurin og måske også det som er værre. Hjertet sagde en ting og hjernen sagde noget andet.
Farvel min kæreste kat. Livet bliver aldrig det samme som før.
Sov sødt.
