Nu har jeg lige fået en killing den 7 aug. Han blev kasteret den 11/9 vi fik af vide fra dyrelægen hvis man giver et ordenlig foder . Og katten skal neutraliseres tidligt så skal man ikke give killing foder.
Vi fik af vide når han skulle kasteres så kunne han nem blive tyk med killing foder så syntes du skal snakke med dyrelægen hvad der er bedst for killingen.
Vi fik af vide vores birma havde ikke godt af killing foder.
Personligt bruger jeg kun killingetørfoder, til de er ca.10-12 uger (alt efter hvordan de trives generelt) - så er den store sæk med killingetørfoder, jeg har købt, som regel spist op. På det tidspunkt render de alligevel rundt i hele huset og spiser gladeligt af de voksnes tørfoder. Der suppleres med lidt killingevådfoder, så længe de vil have det - men det er min erfaring, at efter lidt tid er voksenfoderet (tør og våd) meget mere interessant. Grunden til denne praksis er, at mine killinger har en tendens til at grundlægge en overvægt (især efter jeg er begyndt at neutralisere dem tidligt!), hvis de får killingefoder for længe.
Så hvis jeg var dig, Gry, ville jeg give begge dine katte voksenfoder.
Jeg købte en pose killingetørfoder til Fanny, men kun en 2 kgs pose. Den får hun en lille håndfuld af engang imellem og nogengange spiser hun det, andre gange ignorerer hun det og så inhalerer Sander det :D:D
Det er den eneste pose, der vil blive købt. Jeg fodrer så alsidigt, at hun bestemt ikke kommer til at lide af nogen mangler, bare fordi hun ikke får killingetørfoder hele det første år - og så kan jeg ikke se nogen grund til at fylde huset med tykke kastrater bare for at leve op til nogle foderproducenters idéer.
Jeg har kun det killingefoder, som opdrætteren gav mig med. Og når det er væk, så bliver der ikke anskaffet mere. Så jeg har en skål med killingefoder og en skål med Amiras sædvanlige blanding.
Lige nu er Amira og hendes nye ‘lillesøster’ så sindssygt aktive, at de umuligt kan blive fede af at spise killingefoder (det er ret tydeligt, at killingefoderet er det mest interessante for dem begge). Jeg krummer virkelig tær over, at underboen har fået sådan nogle elefanter på loftet, og jeg glæder mig til, at vi flytter til Amager til december med tilladelse til 2 katte
Jeg har også udelukkende ‘lødigt’ foder i beholdningen, der i blandt Acana, der jo påstås at være til både killinger og voksne.
Jeg har aldrig nogensinde prøvet at gi’ nogen af mine katte specielt killingefoder.
Såfremt man sørger for, at kattene får en god og varieret kost (hvilket eks. ikke er 2-3 forskellige slags tørfoder), mener jeg det er totalt unødvendigt.
Så altså, i min “katteverden” er tørfoder og specielt killingefoder noget der er totalt overflødigt…dog få kattene også tørfoder, men det bliver mere og mere bare sådan en håndfuld en gang imellem som “mellemmåltid”
Jeg ved ikke om killingemad giver det, som det lover… dvs om det er nødvendigt. Mange gode opdræt giver det aldrig.
Jeg plejer at blande det i de voksnes madskåle og så sortere de selv. Ofte er det mine store katte, der æder sig en delle til, mens killingen undgår det og spiser voksen mad eller råt.
Jeg er så også særdeles nervøs for dårlige tænder pga. for lang tids brug af killingefoder. Det kæmpede jeg jo med hos Amira fra 6-12 måneders alderen. Så den lille nye kigges flittigt i munden, og er begyndt at blive introduceret for lam (at hun så også æder det, før Amira kommer til, skal vi også lige have fundet en løsning på ;))
Nu er jeg lige ved at gumle mig igennem Elisabth Hodgkins’ bog om katte, og hun har en interessant pointe, synes jeg. Hun skriver nemlig, at katten fanger det samme bytte, uanset om den er killing, ungkat, voksen kat eller gammel. Det vil sige, at den “naturlige” kat lever af det samme hele livet - men den varierer mængden af det, efter hvor meget den har brug for (og hvad der er til rådighed). Hun er altså ikke til killingefoder.
Jeg kom til at tænke på, at det samme jo egentlig gør sig gældende for mennesker, vi har jo heller ikke “børnefoder” - med mindre man regner pølser, pomfrites og sådan noget med, men så er vi i hvert fald ikke ude i noget, der skaber gode liv…
Ja - og det er da også proppet med alle mulige vitaminer osv som der ikke er i de enkeltstående ingredienser.
Det betyder at der er færdigproduceret mad til børn, men når de har fået tænder mener madindustrien at forældre selv bør vide hvad der er godt og dårligt at putte i deres børn.
Babymos er da udelukkende for magelighedens (og industriens) skyld. Det har da ikke nødvendigvis noget at gøre med, hvad der er godt Babyer ammer - derefter ville de sagtens kunne leve af en almindelig, sund og varieret voksenkost.
Nå, men mht. killingerne, så ser man det jo også ved f.eks. Orijen/Acana, at de skriver på deres poser, at foderet er til både killinger og voksne katte.
Det jeg synes, man primært ser som forskel på killinge- og voksenfoder, det er fedtindhold og krokette størrelse. Men med vores moderne fodring med fri adgang til tørfoder er det selvfølgelig måske meget smart, at voksne ikke har fri adgang til 25-30% fedt, mens killingerne gerne må spise det. Der er selvfølgelig også flere vitaminer og mineraler i killingefoderet, men efter at jeg har siddet og studeret nøjere på kattens behov, så tvivler jeg stærkt på, at det gør nogen som helst forskel. Der er rigeligt i lødigt voksenfoder!
Og at krokettestørrelsen er så lille bitte i killingefoder har jeg længe brokket mig over. Det kan jeg overhoved ikke se noget positivt ved.
Men Elisabeth Hodgkins går også ind for råfodring, ik’? (heh, jeg har faktisk bogen stående, men har ikke åbnet den). Så er det jo klart, at hun har den holdning…
Jeg vil sige, at det er den industrille fodringsmetode, der selv beder om et produkt som killingefoder. Vi har ligesom med babymosen fået et mageligt produkt. Og der sker vel heller ikke noget ved det? Vi kan jo så bare begynde at diskutere, om babyer skal leve af babymos, og om killinger skal leve af killingefoder… og om mennesker skal leve af… <indsæt selv en fødevare>, og om voksne katte skal leve af tørfoder?
Pivnu, jeg har også haft bogen et stykke tid uden at komme ordentligt i gang med den, men et par sygedage hjalp på sagen Og jo, hun råfodrer selv, men faktisk er hun (næsten) lige så glad for vådfoder.
Du skulle nu tage at komme i gang med den, hun har nogle interessante pointer. Blandt andet omkring fedtprocenten, som du er inde på. Hun skriver, at kattes mæthedsfornemmelse er bundet op på protein og fedt. Så når man pumper kulhydrater i dem, bliver de aldrig rigtigt mætte, og så bliver de fede… imodsætning til med protein og fedt, hvor de bliver mætte.
Du skriver, at det er klart, hun har den holdning, når hun råfodrer - faktisk er det lidt omvendt. Hun skriver, at hun har arbejdet i foderindustrien, og først da hun fik en kat med sukkersyge, som hun ikke kunne kontrollere, blev hun desperat nok til at prøve noget andet, som dengang var vådfoder. Da katten blev helt rask og fri for insulinindsprøjtninger på vådfoder, var hun ligesom klar til at sætte spørgsmålstegn ved tørfoder…
Taina, det skulle nu heller ikke forstås som om, at jeg har noget imod råfoder Jeg ville bare ikke selv turde fodre med det rent, da det er for usikkert.
Men det der var min tanke var, at hvis vi nu alle sammen havde mulighed for at råfodre ‘perfekt’ og flere gange om dagen, så er jeg også helt sikker på, at det ikke ville være relevant at skelne imellem voksen og killingefoder. Derfor kan de mærker, der bruger nogle af råfodringsideerne, også godt bruges til alle aldre.
Mens vores magelige, industrielle tørfoder behøver at blive skelnet - og nu gav du jo endda en grund mere Og som sådan har jeg heller ikke noget imod denne fodringsmetode, for den gøre det muligt at have et moderne liv i kombination med at være katteejer. Men jeg har så selv erfaret, at denne fodringsmetode alene også kan have sine bagsider.
Det er alene min tro og ikke baseret på noget videnskabeligt.
Det er meget usmart at lade sin voksne kat få noget killingefoder!! pH værdien er anderledes og det kan den voksne kat ikke tåle! Den kan få en masse urinvejssygdomme, ikke kun mens den får foderet men også efterfølgende!
Så tror jeg nu nok, den voksne kat skal spise temmelig meget killingefoder - især hvis det skulle have en længerevarende indvirkning på ph-værdien. Der er alligevel rigtig mange voksne katte, der har spist killingefoder i større eller mindre mængder gennem årene uden at få urinvejssygdomme, så det behøver bestemt ikke gå galt.