ja, Mona, jeg er så en af dem der er utrolig glad fordi du er kommet på facebook, men som du har opdaget skal man osse være forsigtig med hvem man godkender som venner og hvad man deltager i af sjov og spas.
jeg har ikke mange venner på min liste, men det er stort set efter eget valg, da jeg tit får venne-anmodninger som jeg afslår, enten fordi jeg ikke aner hvem de er eller fordi det er nogle jeg ikke ønsker venskab med
Jeg er kun på fjæsbog, fordi “mit” sang-ensemble har tvunget mig til det. Bl.a. mente de, at det så var nemmere at aftale prøver via chatten.
Men jeg er stort set aldrig logget på. Der er et sanger-vikar-netværk/gruppe derinde, det får jeg mails med vikariater fra.
Da min pc’s sikkerhedsindstillinger gør, at jeg ikke kan logge ind herhjemmefra, begrænser det også sig selv.
Et medie, der kun kan fungere ved at dumpe et utal af reklame-forbrugeradfærdsmåling-cookies er ikke noget for mig.
Et medie, der ejer alt, hvad du lægger der, og kan sælge det til alle og enhver, bryder jeg mig heller ikke om.
Et medie, hvor man skal justere på et utal af valg for at bevare sit privatliv er simpelthen for bøvlet for mig.
Et medie med de der applikationer, der også giver alt og alle adgang, nej tak.
Gamle skole-“kammerater”? Tjo, dem her i byen, men dem ovre på halvøen? Nej tak.
Familien, det ved I vist, ellers tak.
Jeg kan simpelthen ikke se, hvad jeg skal med det, udover vikariaterne.
Venner kan nå mig via email, tlf, SMS, og gammeldaws brev og postkort - jamen, min sjæl hvad vil du mer’ 