Jeg har vovet mig ind på Facebook - det skulle jeg vist ikke have gjort.
Det er godt nok en mundfuld. :S
Jeg har lige sagt ja til én, der ønsker mit venskab.
Jeg kan ikke placere vedkommende.
Jeg kunne ikke lide at takke nej.
Hvor er jeg pinlig. 
Hvad gør I andre, jeg kan se, at mange har flere hundrede “venner”
Det kan jeg ikke overskue.
Jeg er kun venner med dem, hvis liv jeg gerne vil følge, og som jeg synes skal følge mit. Alle andre får en nej tak 
Jeg er så en af dem der “kun” har nogen og 20-30 venner. Jeg vil kun være venner med nære venner og familie medlemmer. Så jeg har valgt at sige nej til en del personer der gerne ville være venner.
Hvis ikke du finder ud af hvem personen er du ikke lige kan placere kan du altid vælge ham/hende fra igen.
Mona - Jeg siger også nej tak til folk, hvis jeg ikke ved hvem de er eller kan huske dem. 
Så sig du bare nej tak en anden gang… Der i starten (var med inden det blev stort i DK, pga. en ven i Spanien) fik jeg nogen gange ansøgninger fra folk rundt om i verdenen, som jeg bestemt ikke kender…
Edit: jeg bruger i øvrigt kun facebook til dem, som det er praktisk at kunne få fat i hvis nu… altså selvfølgelig mine venner, men sådan noget som folkeskole-klassekammerater, gamle kollegaer osv.
Det er især praktisk hvis man skal holde en gammel elev fest eller noget i den dur.
Jeg har efterhånden en del venner… Har mine gamle klassekammerater på, mange dog kun en brøkdel af mine kollegaer er også på… Det er så nemt at finde dem så, hvis man lige skal bytte en vagt
Derudover er mange fra byen på min liste, familien osv… Så det løber da op
Siger ofte nej til personer, som jeg ingen relationer har til. Mange søger om venskab kun for at have mange venner. Og så selvfølgelig for at snage… Husk på indbrudstyven holder øje med dig - husk og sæt privat profil på
Jeg er en af dem der har mange venner inde på facebook… der er skolekarmmereter og kattevenner, så er der en masse opdrætter verden over… plus alle mine venner fra et andet fællesskab
Hvis der er nogen jeg ikke kender, spørger jeg, ved at sende personen en besked
Hvis jeg ikke lige kan placere folk, så spørger jeg dem, hvor de mener, vi kender hinanden fra…
Jeg er også kun venner med folk jeg vil følge, og jeg mener, skal have “adgang” til min profil… Jeg er ikke engang venner med gamle klassekammerater fra folkeskolen… Men der er en årsag til…
Gør din profil “privat”
Jeg vælger med hård hånd, hvem jeg vil være venner med og hører ikke til dem, der har +100 venner.
Enkelte familiemedlemmer har jeg endda sagt nej tak til, og børn siger jeg konsekvent nej tak til (også en af mine egne).
Jeg har ikke behov for at dele mit liv med alle, ej heller behov for at vide noget om alle
Forstå mig ret 
Jeg har ingen problemer med at takke nej til et tilbudt venskab og enkelte personer har jeg endda, på forhånd, blokeret for.
Dem jeg er venner med er derimod nogle, som jeg gerne vil dele evt. oplevelser med, og samtidig nogle som jeg gerne vil “følge”.
Det ER “kun” et cyber-sted, og jeg er selvfølgelig altid til at “træffe” IRL
Man skal gøre sig helt klart, hvad man vil med sin FB-profil. Jeg har rigtig mange “venner” - også nogle som jeg ikke helt har kunne placere. De fleste kan jeg jo se, at vi har mange fælles venner - og andre kan jeg se er abyopdrættere.
Jeg siger ja til langt de fleste.
Jeg har fået anmodninger fra fx familie til nogle jeg kender, fordi de mangler venner til deres spil - dem siger jeg til gengæld nej til.
I dag tøvede jeg faktisk en helt del, da jeg fik en venneanmodning fra en kunde på jobbet … jeg endte med at sige ja, men egentlig kun fordi jeg ikke synes jeg kan lide at sige nej …
Hun er en meget “pæn” kunde og det passer vist ikke lige til min FB-stil.
Jeg har faktisk lige i dag gået min liste igennem af venner. Nogle valgte jeg at slette, da jeg egentlig ikke har noget at gøre med dem privat. Ellers er det mest venner, familie og enkelt opdrættere jeg gerne vil følge samt nogle enkelt fra folkeskolen.
MVH
Gitte
Jeg har slettet min profil - så godt som man nu kan.
Det gik pludselig op for mig, at jeg havde alt for mange personer inde i mit liv, som jeg slet ikke havde hverken lyst, behov eller ønske for.
Først startede jeg med at slette, men til sidst slettede jeg mig selv. Det tog simpelthen alt for meget af min tid, og jeg blev faktisk afhængig af noget, som ikke intereserede mig 
Og jeg har aldrig fortrudt, facebook er et overstået kapitel for mig:)
jeg har rigtig mange venner på fjæsbog…nogle relaterer til spil ( zoo world, farmville og zoo island) andre er opdrættere…
jeg kender kun et fåtal af mine 1200 venner…men jeg ser det som en form for netværk… jeg er ikke et sekund i tvivl om at spørger jeg om hjælp til noget…så er der rigtig mange der vil støtte…
men man vælger jo selv
Jeg bruger mest siden til at netværke med andre dyretrænere i hele verden. Det er den eminent til.
Jeg bruger ikke rigtig facebook til noget privat, altså jeg ligger ikke status opdateringer ud, billeder som folk kan se (længere, har et par privat album som jeg og måske en eller to andre kan se) eller andet i den dur. Men jeg synes det er et eminent værktøj til liige at fange en eller anden. Har f.eks. brugt chat funktionen en del de sidste par dage, da der lige skulle korrigeres noget med de tre efterskoleveninder jeg har mht hvis tur det var til at holde julefrokost, og hvornår
Jeg er på fjæsbog, og entig har jeg aldrg rigtig brudt mig om den.
Jeg får først en facebook-profil, den dag facebook kan ændre vejret…
Jeg elsker Fjæsbogen - synes det er fantastisk at kunne holde kontakt til folk rundt omkring med et lille klik og en bemærkning med jævne mellemrum Jeg har pænt mange ‘venner’, også nogle, som jeg ikke kender personligt, men kun via nettet, de fleste er selvfølgelig andre kattefolk, men der er også nogle fra andre typer fora, som jeg på den måde har en masse til fælles med.
Jeg afviser folk, jeg ikke kender og som ikke giver besked om, hvorfor de søger venskab med mig - jeg afviser også konsekvent kunder, for dem gider jeg ikke dele mit privatliv med
Min venneliste er en god blanding af kolleger (inkl. min nærmeste chef), familie, gamle venner, gamle skolekammerater/ungdomsskolekammerater, kendte kattefolk og diverse udenlandske burmeseropdrættere. Det sidste er primært et spørgsmål om netværk - og en lettere tilgang til et bredt udvalg af hjemmesider, når jeg kigger efter importkat :høhø:
Jeg har lige ryddet voldsomt ud i min “venne”-liste. Der var for mange gamle skolekammerater, som jeg ikke ser eller har hensigter om at se.
Jeg har skåret ned til de, jeg gerne gider høre om. Så ligger stabilt på omkring 60.