Han er tro mod sin race, idet han er meget aktivitets “krævende”.
Han er rigtig god til at lære nyt og normalt også ret villig til at lære nyt, men der er nu også ting han modsætter sig og forsøger at opdrage mig i at forstå. Det gælder især hans mad.
Han får mad to gange om dagen.
Om morgen får han sin mad i hans hundeskål.
Aftensmaden skal han indimellem selv finde…Det kan være spredt ud over græsset i haven eller som her til aften “gemt i en papkasse”.
Kenzo får hurtigt fundet ud af hvordan han får rystet maden ud af papkassen. Naturligvis tjekker han at samtlige tørfoder er kommet ud af kassen før han stopper…Men spiser rotten sin mad? Næ nej han han går hen til sin tomme madskål sætter poten på den og kigger afventende på mig.
Da jeg ikke reagerer på hans “banken” på madskålen skubber han skålen hen til den største bunke af tørfoderet og “banker” igen poten mod skålens kant og kigger afventende på mig…Da jeg igen ikke reagerer kommer han hen og sætter sig ved siden af mig imens han kigger skiftesvis på mig og sin madskål…
Hvis ikke jeg vidste bedre vil jeg tro at han tænker: “Nu har jeg gjort hende glad ved at finde maden. Hvornår lærer hun så at forstå at hun skal servere den i min skål?”
[QUOTE=Mai;868263]Har, som nogen ved, en skøn rottweiler.
Han er tro mod sin race, idet han er meget aktivitets “krævende”.
Han er rigtig god til at lære nyt og normalt også ret villig til at lære nyt, men der er nu også ting han modsætter sig og forsøger at opdrage mig i at forstå. Det gælder især hans mad.
Han får mad to gange om dagen.
Om morgen får han sin mad i hans hundeskål.
Aftensmaden skal han indimellem selv finde…Det kan være spredt ud over græsset i haven eller som her til aften “gemt i en papkasse”.
Kenzo får hurtigt fundet ud af hvordan han får rystet maden ud af papkassen. Naturligvis tjekker han at samtlige tørfoder er kommet ud af kassen før han stopper…Men spiser rotten sin mad? Næ nej han han går hen til sin tomme madskål sætter poten på den og kigger afventende på mig.
Da jeg ikke reagerer på hans “banken” på madskålen skubber han skålen hen til den største bunke af tørfoderet og “banker” igen poten mod skålens kant og kigger afventende på mig…Da jeg igen ikke reagerer kommer han hen og sætter sig ved siden af mig imens han kigger skiftesvis på mig og sin madskål…
Hvis ikke jeg vidste bedre vil jeg tro at han tænker: “Nu har jeg gjort hende glad ved at finde maden. Hvornår lærer hun så at forstå at hun skal servere den i min skål?”[/QUOTE]
Du spiser da heller ikke din mad fra gulvet, men fra en tallerken? Dyyyyygtig vuffer
Tror Kenzo gør klogt i at lytte til sin far når han siger: "Pas nu på Kenzo…Du er den eneste han her i flokken der ikke er blevet neutraliseret…endnu! "
Kom sådan til at grine - for det ord bruger vi faktisk, for ellers rør han det ikke!
Min svigersøn gav ham mad en dag hjemme hos dem og undrede sig såre over at hunden ikke ville spise det lækre råt kød han serverede for ham. Da han kom ind og brokkede sig til mig over min kræsne hund…spurgte jeg om nøjagtig det du spurgte om…min datter grinede og sagde: “Alle mors hunde har skam lært at vente på at der blev sagt værsgod!” …Man er vel lidt “Emma Gad”-tilhænger.:rødme:
[QUOTE=Ann K;868396]Kvik vappe! Kan lige se det for mig…
Og helt ærligt… du havde da vel ikke forventet at det stakkels dyr skulle spise fra jorden???[/QUOTE]
Tjo…altså han slikker sig unævnelig steder, går i kattebakken hvis jeg ikke får lågen til bryggerset lukket så øh jo…
Problemet er bare at jeg ikke er så nem at træne med for Kenzo, som han er for… nå nej det er han jo så ikke, for så spiste han jo af gulvet…hmm nogle gode råd til at øge motivationen??? Altså Kenzos!
Kan lige se det for mig…
