I dag er det Devis fødselsdag
Hurra, hurra, hurra
Hun sikkert sig en gave får
Som hun har ønsket sig i år
Med godt med Whiskas guffere
og nussen til
I dag fylder min skat, min lillepige, min musling 8 år. Tænk sig at vi har været sammen så længe…om kun 6 måneder har hun været lige så længe i mit liv som jeg nåede at have Gizmo…
Devi er en underlig lille starut og har altid været det. Jeg har længe mistænkt at hun er kommet for tidligt fra sin mor og ikke har lært at tale rigtigt katsk, for hvis Junior eller Niggi kommer løbende imod hende i leg, reagerer hun altid som om de vil angribe hende. Der har været mange situationer på den bekostning og de blev flere da vi mistede Gizmo i maj.
Devi begyndte at slikke sit bagparti pelsløst, hun lukkede sig mere ind i sig selv og reagerede endnu mere panisk overfor de to blå, noget især Junior desværre var hurtig til at opdage, så han begyndte at jage hende mere.
Så kom Devi på Zylkene og det har virket. Hun er stadig pelsløs agterud og hun bliver også stadig trynet af Junior. Men det er ligesom om at noget har forandret sig. Hun lader sig ikke tryne hver gang. Hun er begyndt at slå en proper næve i selvforsvar, nogle gange lader hun også sømposen flyve uden et angreb…bare for lige at hævde sig selv 
Niggi har fået en del respekt for hende i løbet af de sidste 1½ måned…det er faktisk kun hvis hun er i total lege-mode at hun glemmer Devis sømpose…men så får hun ofte også lov til at hilse på den helt tæt på.
Siden Gizmo døde har Devi givet mig grå hår. For var det nu det rigtige for hende at være her hos mig og de to andre? Var en omplacering en mulighed? Eller ville en aflivning være det nådigste?
Hun giver mig stadig grå hår, men jeg er ikke så meget i tvivl nu, som jeg var for bare 1 måned siden. Vi er stoppet med Zylkene pt. og hun fungerer ret godt. Hun er ikke stresset 24 timer i døgnet, hun er kærlig og opmærksomhedskrævende overfor mig og mine gæster og hun kan stadig dytte næste med Junior og Niggi når de nøjes med at gå hende i møde.
Og i sidste uge gav hun mig et chok…hun er begyndt at lege. Altså sådan rigtigt fræse rundt efter en drillepind og overse alt omkring hende lege. Det har hun aldrig nogensinde gjort før -what
Så vi giver hinanden en ekstra chance for jeg håber at lige så meget som jeg hverken kan eller vil undvære min Devimus, der kan hun heller ikke undvære mig.
Og i dag bliver min skat hele 8 år 
Fødselsdagsmenuen har indtil videre stået på det sædvanlige tørfoder, tilsat et par Whiskas guffere (damen er jo kræsen).
I aften når jeg kommer fra kredsmøde bliver fødselaren og “de to andre” trakteret til en dåse Lux til deling…det plejer at vække stor glæde i det lille hjem.
Og I skal da ikke snydes for et billede af min gavstrik…
