I dag var jeg en tur på kirkegården med min bror - og Devi fik lov at komme med. På kirkegården hverken saltes eller gruses der, så hendes små missepoter kunne uden problemer komme i nærkontakt med dejlig ren sne.
Og det viste sig da også at være mere eller mindre umuligt at tage billeder af hende fordi hun hele tiden var på vej et andet sted hen…men her er mine forsøg i hvert fald.
Første kontakt mellem poter og sne i denne omgang - uhada det er godt nok koldt:
Der er fugle på kirkegården - og de driller:
Hvor blev pippen af Devi?
Hvis jeg nu ligger mig på lur her kan jeg vel overraske dem?
Næh, den eneste der blev overrasket var Devi da hækken dryssede sne på hende:
Men så kan vi da altid gå ud i solnedgangen som en anden action-heltinde:
Og den - solnedgangen altså - så for øvrigt sådan her ud:
Men så sank heltinden i til maven og så var det for resten ikke sjovt længere:
Turen hjem blev foretaget i transporttasken højt miauende…ja, hun miauede faktisk så højt og inderligt hele turen igennem, at jeg følte mig som en ren dyremishandler…heldigvis ved jeg at sådan gør hun bare, den skøre tøs.
Hvor er hun skøn… Emma så cirka ligesådan ud i dag, da hun var ude i sne for første gang! 
