Diabetisk rigtig dessert

[QUOTE=Con Meo;563029]Problemet med dk-kogebogen er, at jeg ikke kan vurdere, om der er for meget fedt, sukker mv - og har ikke fundet opskrifter der, hvor jeg kan se, om det er ok at erstatte med sødemiddel…derfor bruger jeg helst diabetisforeningen eller hjerteforeningen. Diabetisforeningens hjemmeside med opskrifter var bare så funktionel dårlig i går, at jeg ikke gad bruge den - så tiramisuen blev fundet på hjerteforeningen…ufff hvor jeg glæder mig til at smage den…

Du skal være så hjertelig velkommenn som gæst her - her tager vi vare om vores gæster ;O) …ps…for 10 år siden var jeg hos mine nye svigerforældre til julefrokost. Der var kun øl og sukkerholdig sodavand. Jeg spurgte om de skulle have noget light, men det havde de ikke - så jeg drak vand …idag 10 år efter har de stadig ikke light vand i huset, selv om de ved, at jeg ikke kan drikke med sukker…hold k… hvor jeg har irreteret mig over det ofte, og der føler jeg mig virkelig udstillet, idet alle spørger undren…“hvorfor sidder du og drikker vand?”

jeg har dyb dyb respekt for, at du passer din diabetis - nu ved jeg ikke hvor gammel du er, men i mit arbejde med hjerneskadede, har jeg passet flere middelaldrende, omkring de 40 til 50 årige, som ikke har taget deres diabetis alvorlig…nej de fik ikke ambuteret deres ben eller fødder, som følger af sygdommen…derimod sidder de dybt dybt hjerneskadede pga insulinføling…

Hilsen Heidi[/QUOTE]

Jeg befinder mig i den mindre pæne ende af fyrrene, og ja, jeg tager meget hensyn til min diabetes …Jeg kan jo i den grad mærke, når jeg ikke viser min diabetes hensyn.

Der findes mange kunstige sødemidler som smager skrækkelig/syntestisk, dem undgår jeg når jeg bager og laver desserter, jeg bruger isteden et produkt som hedder Sukrin …Det søde ca. 70% af alm. sukker, og det smager godt og ødelægger ikke smagen.

[QUOTE=Con Meo;563045]Hjerteforeningen - Hvert slag tæller

Bon Appetit - sig hvis jeg skal fortælle hvordan den smager[/QUOTE]

Tak - og meget gerne :slight_smile:

Ikke spor - jeg har bare en anden holdning til det end du har, og jeg er en af dem, der ikke bryder sig om at blive sygeliggjort af andre. Du forventede et helt andet svar, og fair nok - men jeg er langt fra den eneste diabetiker, der helst vil være fri for en masse “se, jeg har lige lavet speciel kost til dig”.
Hvis jeg led af skaldyrsallergi og risikerede at gå i shock hvis jeg spiste selv det mindste smule af det, så synes jeg det var en anden sag.

Jeg siger IKKE, at folk ikke må spise kage med sukker og fedt her, når de har diabetis …jeg giver dem et valg. Et valg som jeg er rigtig skuffet over, at du ikke syntes kunne være værd for dine medmennesker.

Jeg siger intet om hvordan det er for mine medmennesker. Du spørger, om der er nogen der har nogen anbefalinger. Du fik min holdning set herfra. Intet andet.

Det er da heldigvis første gang, i denne snak, at jeg møder folk som ikke ønsker, at andre skal tage ansvar og give gæstus.
Og jo jeg ligestiller en diabetiker, alkoholiker, hjertepatient, mentalhandicappet - i forhold til, at jeg vil gøre alt for at kompencere for den evt. mangel eller særlig behov der måtte være.

Og her knækker min film fuldstændigt. Jeg synes det er vildt grænseoverskridende at sammenligne en diabetiker med en mentalhandicappet…! Og selv om jeg har forsøgt at forklare uden at det rigtigt er lykkedes, så prøver jeg lige igen: Diabetes er ikke andres ansvar! Den vigtigste behandling for en diabetisker hedder egenomsorg! Egen… fordi det er og bliver ens eget ansvar. Det er muligt, at du også hører til gruppen, der vil overtage ansvaret for om en alkoholiker drikker, nu du selv helt undlader at skelne mellem diabetikere, alkoholikere og mentalt handicappede - men man kan ikke påtage sig ansvaret for andres liv. Og det er faktisk hele min pointe. At man som diabetiker hver eneste dag til hvert eneste måltid selv har ansvaret for hvad man putter i hovedet, og at det ansvar hverken kan eller skal andre løfte når ellers vi taler om voksne mennesker… Diabetikere er jo ikke som sådan syge mennesker - de fleste er sunde og raske, og skal “bare” lære at tage vare på sig selv - men andre kan ikke gøre det for dem. Det kunne jo f.eks. være at man hele ugen havde glædet sig til at komme i byen og få noget “ordentlig mad” og havde “sparet sammen til det”, så man kunne tillade sig at skeje lidt ud. Så er det gooooodt nok træls at blive mødt af sukkerfi is, som alle andre i selskabet heller ikke kan lide. Tro mig - man følger sig rigtigt til besvær for resten af selskabet.

Spændende forskel vi 2 også har der, men jeg er godt nok forundret.

Ja - og det er jo herligt, at man har lov at have forskellige meninger i et frit land :slight_smile:
Hvorvidt jeg spørger folk om de drikker the eller kaffe har vist ikke noget at gøre med, om jeg foretrækker at andre vil insistere på at tage specielle hensyn til en sygdom, som de dybest set ikke kender status på…
VH
Susanne

jeg skriver lige med lilla, så du kan se mine svar til dig…[QUOTE=Susanne W;563146]Ikke spor - jeg har bare en anden holdning til det end du har, og jeg er en af dem, der ikke bryder sig om at blive sygeliggjort af andre. Du forventede et helt andet svar, og fair nok - men jeg er langt fra den eneste diabetiker, der helst vil være fri for en masse “se, jeg har lige lavet speciel kost til dig”. nu er det sådan, at fordi du tænker sådan, så er det jo ikke ensbetydende med, at andre tænker det som “see”… og min min startindlæg bad jeg jo bare om opskrifter/forslag til dessert…ikke din holdning ;O) Og nej jeg sygeliggør ikke diabetiker - de er syge, og det ved folk jo også godt, hvis der er erkendelse. At det så er en af de sundeste sygdomme, hvis ikke den sundeste,hvis den bliver overholdt med kosten, er så en anden sag.
Hvis jeg led af skaldyrsallergi og risikerede at gå i shock hvis jeg spiste selv det mindste smule af det, så synes jeg det var en anden sag.

Jeg siger intet om hvordan det er for mine medmennesker. Du spørger, om der er nogen der har nogen anbefalinger. Du fik min holdning set herfra. Intet andet.

Og her knækker min film fuldstændigt. Jeg synes det er vildt grænseoverskridende at sammenligne en diabetiker med en mentalhandicappet…!nej det forstår du ikke, og det tror jeg egentlig heller ikke vil lykkes, idet min grundholdning til medansvar er helt anderledes… Og selv om jeg har forsøgt at forklare uden at det rigtigt er lykkedes, så prøver jeg lige igen: Diabetes er ikke andres ansvar! Den vigtigste behandling for en diabetisker hedder egenomsorg! Egen… fordi det er og bliver ens eget ansvar. Det er muligt, at du også hører til gruppen, der vil overtage ansvaret for om en alkoholiker drikker, nu du selv helt undlader at skelne mellem diabetikere, alkoholikere og mentalt handicappede - men man kan ikke påtage sig ansvaret for andres liv. …desværre har du så ganske uret Susanne. Hver eneste dag i Danmark, tager andre ansvar for andres liv og gøre. Ellers havde vi ikke vores sikkerhedssamfund eller hvad det kan kaldes. Desuden mener jeg, at tog alle mere ansvar for sine medmennesker, så fungerede vores befolkning meget bedre. Desværre er der mange som tænker som dig, med ikke at tage medansvar for andres gøren og laden - og det er jo politikernes store udfordring. Men lovgivningen siger nu, at vi skal tage ansvar/medansvar flere steder. Eks så skal du indberette forældre nu, såfremt deres unger løber rundt ude i flere timer uden passende tøj… du skal indberette social bedrageri, køber din alkoholiserede nabo i bilen, skal du handle…altså tage ansvar/medansvar…Jeg ved godt, at det kan være svært at forstå, hvad det har med diabetis mad og mental handicap… men ansvarsfølelse er ikke en dum ting, som jeg ser det…jeg er der eks ikke kun for dem, som er i mit “klan”…men måske er jeg en ener…men så missionerer jeg gerne for, at andre skal tage idéen op…Og det er faktisk hele min pointe. At man som diabetiker hver eneste dag til hvert eneste måltid selv har ansvaret for hvad man putter i hovedet, og at det ansvar hverken kan eller skal andre løfte når ellers vi taler om voksne mennesker… Diabetikere er jo ikke som sådan syge mennesker - de fleste er sunde og raske, og skal “bare” lære at tage vare på sig selv - men andre kan ikke gøre det for dem. Det kunne jo f.eks. være at man hele ugen havde glædet sig til at komme i byen og få noget “ordentlig mad” og havde “sparet sammen til det”, så man kunne tillade sig at skeje lidt ud. Så er det gooooodt nok træls at blive mødt af sukkerfi is, som alle andre i selskabet heller ikke kan lide. Tro mig - man følger sig rigtigt til besvær for resten af selskabet.

Ja - og det er jo herligt, at man har lov at have forskellige meninger i et frit land :slight_smile:
Hvorvidt jeg spørger folk om de drikker the eller kaffe har vist ikke noget at gøre med, om jeg foretrækker at andre vil insistere på at tage specielle hensyn til en sygdom, som de dybest set ikke kender status på…syntes det er noget værre vrøvl, din sidste sætning. …ja du er forhåbentlig proffesoren i din sygdom, men derfor kan folk godt vise hensyn…og alle de gentagelser med personlige “pli’er” som jeg ikke gider gentage…men du må gerne vise mig den gæstus, at tænke på om jeg drikker kaffe, hvis jeg kommer på besøg ;O)

tak for sludderen

KH Heidi

VH
Susanne[/QUOTE]

Når vi har gæster sætter vi dessert og ost på bordet samtidig, så kan man spise hvad man har lyst til, om det så er det ene eller det andet eller begge dele :slight_smile:

[QUOTE=Con Meo;563163
Og nej jeg sygeliggør ikke diabetiker - de er syge, og det ved folk jo også godt, hvis der er erkendelse. At det så er en af de sundeste sygdomme, hvis ikke den sundeste,hvis den bliver overholdt med kosten, er så en anden sag.
[/QUOTE]
Jamen der bliver vi så ikke enige. Nogle vil sikkert kalde diabetikere syge - jeg vil gerne se mig frabedt at blive kaldt syg. Jeg fungerer så udmærket, at jeg kan tage vare på mig selv, passe mere end et fuldtidsjob og betaler kassen i skat. Jeg er ikke syg… og jeg kender flere diabetikere, der bestemt heller ikke bryder sig om at få det prædikat påklistret.
Og diabetes handler om så meget mere end kost… men man skal nok have prøvet det, for helt at forstå det.
VH
Susanne

[QUOTE=Susanne W;563215]Jamen der bliver vi så ikke enige. Nogle vil sikkert kalde diabetikere syge - jeg vil gerne se mig frabedt at blive kaldt syg. Jeg fungerer så udmærket, at jeg kan tage vare på mig selv, passe mere end et fuldtidsjob og betaler kassen i skat. Jeg er ikke syg… og jeg kender flere diabetikere, der bestemt heller ikke bryder sig om at få det prædikat påklistret.
Og diabetes handler om så meget mere end kost… men man skal nok have prøvet det, for helt at forstå det.
VH
Susanne[/QUOTE]

kan altså ikke lade være med at smile af dig Susanne.
Du er en klog pige på mange områder, og super dygtig til flere ting - men at påstå at diabetis ikke er en sygdom, det har du altså ikke ret i …desværre… den har endda en diagnosekode, og det ville den jo ikke have, hvis det ikke var en sygdom…

MEN ENIG… folk med diabetisk kan ofte passe et job mv…det kan heldigvis mange med sygdomme i Danmark…og ja jeg forstår godt, at folk med div. sygdomme ikke gider “sygeliggøres”, hvad end de så lægger i det hver i sær …men det er jo ikke det sammen som, at de ikke er syge…man får jo ikke en diagnose, hvis man ikke er syg (forhåbentlig) - sådan fungerer vores sundhedsvæsen jo ikke.

KH Heidi

[QUOTE=Susanne W;563215]Jamen der bliver vi så ikke enige. Nogle vil sikkert kalde diabetikere syge - jeg vil gerne se mig frabedt at blive kaldt syg. Jeg fungerer så udmærket, at jeg kan tage vare på mig selv, passe mere end et fuldtidsjob og betaler kassen i skat. Jeg er ikke syg… og jeg kender flere diabetikere, der bestemt heller ikke bryder sig om at få det prædikat påklistret.
Og diabetes handler om så meget mere end kost… men man skal nok have prøvet det, for helt at forstå det.
VH
Susanne[/QUOTE]

Susanne …Jeg er selv diabetiker, og jeg har fået forklaret både hos egen læge og på Steno, at diabetes er en ‘livsvarig’ sygdom. Hvordan kan du så mene at diabetes ikke er en sygdom ? Der er tre former for diabetes ( type1 - type2 og type 1½ ( som jeg selv har )). Desuden mener jeg absolut at diabetes handler om kost/livsstil. Dit blodsukker reagerer da efter hvad du putter i munden. Nu er det jo ikke alle som kan dosere insulin efter hvad blodsukker målinger viser. Mange diabetikere ‘nøjes’ med metformin og andet præperart, som ikke bare lader sig justere …Jeg er kommet ud af medicinen, fordi jeg kan styre min diabetes via kosten, hvis jeg ikke tager min kost dybt alvorlig, så ryger jeg straks tilbage på medicin igen.

At se en allergiker få anfald efter indtag af skalddyr, er absolut ikke rart, men at se en diabetiker få insulinchok eller føling er bestemt heller ikke et godt syn. Og hvis/når man får disse anfald så kræves der, at andre tager vare på en, da man ikke selv er istand til noget …Med det i mente, så forstår jeg ikke, hvordan du kan mene at diabetes ikke er en sygdom.

Så det er forkert af mig at lave mad som alle kan tåle at spise? dvs. hvis en er på antabus så får alle noget som denne kan tåle, hvis en får sukkersyge så får alle noget som denne kan tåle?

Og så når jeg selv ikke kan tåle hvede eller sukker så skal jeg anskaffe dette og lave “rigtige” kager til mine gæster?

Næ nej - du kan tro nej!
Jeg vælger at lave maden, kager, desserter så alle i selskabet kan spise det samme.

Ingen tager nemlig skade af at undvære sukker, hvedemel, portvin etc. Og jeg tager ikke skade af at udvide min horrisont. Men ja det kræver godt nok lidt hjerne vridning nogen gange.

Og ja det handler om at jeg faktisk ikke synes det er sjovt at blive udstillet. Ej er sjovt altid at skille mig ud fordi jeg skal medbringe min egen mad. Og derfor kan jeg godt tage sådanne hensyn til mine medmennesker.

Det er også min pointe :slight_smile:

[QUOTE=Rikke;563433]Så det er forkert af mig at lave mad som alle kan tåle at spise? dvs. hvis en er på antabus så får alle noget som denne kan tåle, hvis en får sukkersyge så får alle noget som denne kan tåle?

Og så når jeg selv ikke kan tåle hvede eller sukker så skal jeg anskaffe dette og lave “rigtige” kager til mine gæster?

Næ nej - du kan tro nej!
Jeg vælger at lave maden, kager, desserter så alle i selskabet kan spise det samme.

Ingen tager nemlig skade af at undvære sukker, hvedemel, portvin etc. Og jeg tager ikke skade af at udvide min horrisont. Men ja det kræver godt nok lidt hjerne vridning nogen gange.

Og ja det handler om at jeg faktisk ikke synes det er sjovt at blive udstillet. Ej er sjovt altid at skille mig ud fordi jeg skal medbringe min egen mad. Og derfor kan jeg godt tage sådanne hensyn til mine medmennesker.[/QUOTE]

Hej Rikke

fedt - du er for mig et ansvarsfuldt og en god vært.

Nej ingen tager skade af at “mangle” det vanlige - og du vælger hele selskabet skal havet det samme. Jeg vælger så eks. at folk kan tage valget mellem det ene eller andet.

PS jeg syntes ej heller, at folk skal udstilles med at komme med deres egen mad - derfor laver jeg gerne 2 slags af dessert, som var trådens start

Har faktisk ofte oplevet, at når jeg har lavet vegetarmad til en eller flere gæster, så har der snart ikke været nok, idet alle vil smage af det gode farverige lækre vegetarmad - det er da herligt…

Hilsen Heidi

Jamen så læs dog, hvad jeg skriver! Vist er diabets en sygdom - men det er IKKE det samme som Heidi skriver at diabetikere er syge! Masser af diabetikere lever rigtigt gode liv som ikke kan kaldes syge. Der findes talrige elitesportsfolk, som har diabetes - men de kan ikke ligefrem siges at være syge! I min verden er et sygt menneske noget helt andet!
Og jeg er enig i, at hverken insulinchok eller føling er behageligt at se på - det er sikkert heller ikke rart at opleve, har kun oplevet føling og det er ikke rart og idet gemalen er ved at gå ud af sig selv på grund af det, så skal jeg helst opleve det, når jeg er helt alene. Men derfra og til at kalde mig syg… nej tak, men det er sikkert bare forskellig livsopfattelse.

Whatever! Heidi, som jeg har skrevet, så er det jo fantastisk at nogen orker tage hensynet - og det synes jeg stadigvæk. Og så er vi nogen, der føler os frygteligt udstillede, når vi får hensynet (som vi ikke har bedt om!) trukket ned over hovedet, så hele selskabet rigtigt kan se det. Og det behøver du på ingen måde acceptere - du skal bare vide, at ikke alle, du opfatter som syg føler sig det eller bryder sig om at blive fremstillet som værende det. Og det har hele tiden været min pointe og det er det stadig.
EOD herfra - jeg har det tydeligvis meget bedre med diabetes, end du tror er muligt :slight_smile:
VH
Susanne

[QUOTE=Susanne W;563501]Jamen så læs dog, hvad jeg skriver! Vist er diabets en sygdom - men det er IKKE det samme som Heidi skriver at diabetikere er syge! Masser af diabetikere lever rigtigt gode liv som ikke kan kaldes syge. Der findes talrige elitesportsfolk, som har diabetes - men de kan ikke ligefrem siges at være syge! I min verden er et sygt menneske noget helt andet!
Og jeg er enig i, at hverken insulinchok eller føling er behageligt at se på - det er sikkert heller ikke rart at opleve, har kun oplevet føling og det er ikke rart og idet gemalen er ved at gå ud af sig selv på grund af det, så skal jeg helst opleve det, når jeg er helt alene. Men derfra og til at kalde mig syg… nej tak, men det er sikkert bare forskellig livsopfattelse.

Whatever! Heidi, som jeg har skrevet, så er det jo fantastisk at nogen orker tage hensynet - og det synes jeg stadigvæk. Og så er vi nogen, der føler os frygteligt udstillede, når vi får hensynet (som vi ikke har bedt om!) trukket ned over hovedet, så hele selskabet rigtigt kan se det. Og det behøver du på ingen måde acceptere - du skal bare vide, at ikke alle, du opfatter som syg føler sig det eller bryder sig om at blive fremstillet som værende det. Og det har hele tiden været min pointe og det er det stadig.
EOD herfra - jeg har det tydeligvis meget bedre med diabetes, end du tror er muligt :slight_smile:
VH
Susanne[/QUOTE]

Med frygt for at blive betegnet som ordkløver, vil jeg nok mene, at når man har en sygdom, så er man altså osse syg :-). At man heldigvis kan leve godt og normalt med diabetes, kan vi hurtig blive enige om. Men det kræver altså osse at man har en velreguleret blodsukker, og at man tager sin sygdom/diabetes alvorlig og spiser som man skal og bør, og for mit vedkommende betyder det så, at jeg bliver nødsaget til at lade en evt. dessert gå forbi mig, hvis der er sukker i …Og det vækker vel lige så meget opmærksomhed/udstilling, da man så tit bliver spurgt hvorfor man ikke vil ha’ desserten. straks er man alligevel nødsaget til at fortælle, at årsagen er diabetes.

Interessant at du skriver, at du helst vil være alene, hvis du får ‘føling’. Jeg skal absolut helst ikke være alene, da jeg går fuldstændig fra snøvsen. Ved ikke hvor jeg er, og hvad jeg foretager mig, og er slet ikke istand til selv at indtage noget hurtigt optageligt kulhydrat.

[QUOTE=Alice;563527]Med frygt for at blive betegnet som ordkløver, vil jeg nok mene, at når man har en sygdom, så er man altså osse syg :-). At man heldigvis kan leve godt og normalt med diabetes, kan vi hurtig blive enige om. Men det kræver altså osse at man har en velreguleret blodsukker, og at man tager sin sygdom/diabetes alvorlig og spiser som man skal og bør, og for mit vedkommende betyder det så, at jeg bliver nødsaget til at lade en evt. dessert gå forbi mig, hvis der er sukker i …Og det vækker vel lige så meget opmærksomhed/udstilling, da man så tit bliver spurgt hvorfor man ikke vil ha’ desserten. straks er man alligevel nødsaget til at fortælle, at årsagen er diabetes.

Interessant at du skriver, at du helst vil være alene, hvis du får ‘føling’. Jeg skal absolut helst ikke være alene, da jeg går fuldstændig fra snøvsen. Ved ikke hvor jeg er, og hvad jeg foretager mig, og er slet ikke istand til selv at indtage noget hurtigt optageligt kulhydrat.[/QUOTE]

smiler…for mig er ordkløveri når man ikke vil acceptere, når et ord betyder noget …heldig er jeg ikke så klog, at jeg har kompetence at benægte et ord betyder det og det - det lader jeg de kloge mennesker om, som i sin tid har deffineret et enkelt ord eller begreb.

Jeg har igennem tiderne mødt mange mennesker både via arbejdet og privat, som benægter dit og dat - ofte er det folk, som ikke er kommet så langt i deres syddomserkendelse, at de forsøger at projekterer, benægter eller i den retning…Det er en helt normal reaktion, men det gør det ikke mere korrekt. Derfor syntes jeg det er flot, at du Alice, allerede på så kort tid kan tænke som du gør - det kan rigtig mange mennesker ikke, som bliver syge…af en sygdom…så kan jeg vist ikke forklare mig mere korrekt, hvad for mig er forskel på syg og sygdom…håber du læser med Susanne ;O) …og HUSK på, at jeg IKKE sygeliggør og tager overansvar for folk, som har en udfordring i livet uanset hvad det er…jeg forsøger at tage hensyn, og har ALDRIG oplevet eller fået tilbagemeldinger på, at jeg udstiller folk - tvært imod hedder det så proffionelt, “at rydde sten af vejen”, for at gøre livet nemmere for dem, som måtte have et særlig behov…ok jeg har ikke så meget forstand på det måske - har kun være i brancen siden 93, så jeg har jo stadig noget at lære.

hilsen Heidi, som altså kan smile over, hvordan vi mennesker kan trække langhalm på ting - men jeg syntes altså det er sjovt ;O)
Hilsen Heidi

[QUOTE=Alice;563527]Med frygt for at blive betegnet som ordkløver, vil jeg nok mene, at når man har en sygdom, så er man altså osse syg :slight_smile:
[/quote]
Det tror jeg nok mest bunder i forskellige indfaldsvinkler - det der er rigtigt for mig, er ikke nødvendigvis det samme som er rigtigt for dig :slight_smile: Man kan godt være HIV smittet uden at have AIDS = man er ikke syg. Man kan være herpes positiv uden at have udbrud = man er ikke syg. Og for mig kan man have diabetes, som ikke er et problem til dagligt, fordi man - set herfra - ikke har nogen daglige symptomer, og så er man ikke syg. Set herfra altså :slight_smile:

. At man heldigvis kan leve godt og normalt med diabetes, kan vi hurtig blive enige om. Men det kræver altså osse at man har en velreguleret blodsukker, og at man tager sin sygdom/diabetes alvorlig og spiser som man skal og bør, og for mit vedkommende betyder det så, at jeg bliver nødsaget til at lade en evt. dessert gå forbi mig, hvis der er sukker i …Og det vækker vel lige så meget opmærksomhed/udstilling, da man så tit bliver spurgt hvorfor man ikke vil ha’ desserten. straks er man alligevel nødsaget til at fortælle, at årsagen er diabetes.

Jeg kan sagtens nøjes med at tage bare en lille smule og henvise til at jeg umuligt kan spise mere, for de fleste gange ooorker jeg ikke diskutere eller forklare. (Og nogle gange sviiiiner jeg mig til i dessert eller andet, men det er jo mit eget ansvar om jeg har sparet sammen til det - måske har jeg gået 4-5 kilometer samme eftermiddag…) Men alle bør jo overveje hvad de putter i munden hver dag, hele livet. Det gælder ikke bare diabetikere.

Interessant at du skriver, at du helst vil være alene, hvis du får ‘føling’. Jeg skal absolut helst ikke være alene, da jeg går fuldstændig fra snøvsen. Ved ikke hvor jeg er, og hvad jeg foretager mig, og er slet ikke istand til selv at indtage noget hurtigt optageligt kulhydrat.

Jeg vil i den grad helst være alene :slight_smile: Jeg orker ikke al pylleriet om mig - jeg er jo ikke ved at dø, jeg skal bare lige have lidt juice, men folk går næsten i selvsving af bekymring - og det forstår jeg også godt. Gemalen kan slet ikke klare det - han arbejder til dagligt på skadestuen og kan klare lidt af hvert, inklusive blod, tarme og hjertestop - men hvis han oplever mig med føling, så er vi tæt på at skulle tilkalde en ambulance og have mig indlagt, han går helt i selvsving! Jeg vågner heldigvis selv, hvis det sker om natten i stedet for at gå i coma :slight_smile: Og jeg har det også ret dårligt indtil juicen lige når ned og begynder at virke - har aldrig været under 2,3 endnu, men det rækker også. Men jeg synes ikke jeg er syg - det er mest mine omgivelser, der synes, og derfor vil jeg langt hellere være alene, når det sker. Som om man selv kunne bestemme det, haha!
VH
Susanne

jeg sidder og tænker…

ok - man har en sygdom - men det kan jo være man ikke FØLER sig syg… og derfor ikke vil tages hensyn til men administrere det selv…

andre synes det er SUPERfedt at nogen gør sig anstrengelser og rent faktisk tager hensyn up front…

og her kommer så konklusionen…

hvad med at spørge GÆSTEN om vedkommende ønsker det ene eller det andet… for begge dele er faktisk lige nemme - så undgår man både misforstået godhed og prædikater!

Når du nu ikke vil lave en hel menu som alle kan spise, hvorfor spørger du så ikke bare din gæst hvad hun har lyst til?

Min niece er allergisk for en del ting og ja jeg skulle bruge maaaaange timer på at sammensætte en menu, da jeg for nylig fik hele familien på besøg. Men hun skal i hvert fald ikke opleve at komme hjem til moster og så skulle have en særmenu - og vi andre tog ikke skade af at spise som hende. Derudover så smagte det hele rigtig godt og alle blev mætte - min niece var i øvrigt helt vild med maden og så bliver moster her rigtig glad og det var det hele værd - også de grå hår over at skulle finde de rigtige ingredienser, som ikke havde været i nærheden af mælk - det kan være sværere end man lige tror.
Derudover forstår jeg slet ikke problemet. Jeg har ikke diabetes, men jeg kan ikke tåle sukker eller kalorieholdige desserter for dem bliver jeg fed af…jeg har fundet på en lille sætning der hedder “nej tak” og hvis folk spørger så siger jeg bare at jeg ikke kan tåle det, hvilket altid bliver accepteret - så er det faktisk ikke sværere…men det har da taget mig et par år at finde ud af :wink:

[QUOTE=Nevadaisy;563597]Når du nu ikke vil lave en hel menu som alle kan spise, hvorfor spørger du så ikke bare din gæst hvad hun har lyst til?

Min niece er allergisk for en del ting og ja jeg skulle bruge maaaaange timer på at sammensætte en menu, da jeg for nylig fik hele familien på besøg. Men hun skal i hvert fald ikke opleve at komme hjem til moster og så skulle have en særmenu - og vi andre tog ikke skade af at spise som hende. Derudover så smagte det hele rigtig godt og alle blev mætte - min niece var i øvrigt helt vild med maden og så bliver moster her rigtig glad og det var det hele værd - også de grå hår over at skulle finde de rigtige ingredienser, som ikke havde været i nærheden af mælk - det kan være sværere end man lige tror.
Derudover forstår jeg slet ikke problemet. Jeg har ikke diabetes, men jeg kan ikke tåle sukker eller kalorieholdige desserter for dem bliver jeg fed af…jeg har fundet på en lille sætning der hedder “nej tak” og hvis folk spørger så siger jeg bare at jeg ikke kan tåle det, hvilket altid bliver accepteret - så er det faktisk ikke sværere…men det har da taget mig et par år at finde ud af ;)[/QUOTE]

Jeg ELSKER fedtfattig og sukkerfri dessert efter noget godt mad - Så det vil jeg meget nødig undvære :slight_smile:

Det siger jeg jo heller ikke at du skal. Man kan som vært lave sådan en dessert til alle - der er ingen, der tager skade af en “kalorielet” dessert. Men HVIS du bliver udsat for en dessert, som du ikke kan tåle, så kan du jo bare sige nej tak eller tage en lille smule. Min bedstemor har diabetes og hun har nu levet i mange år ved at tage en lille smule når hun har lyst. Det er noget helt andet med min niece, som bliver virkelig dårlig, hvis der f.eks. er det mindste spor af mælk eller æg i maden. Hvis man som her vil lave forskel på gæsterne, så er det for mig da logisk at spørge den ene gæst, som man vil lave specialmad til i stedet for selv at finde på en ret.
Men nu er mine indlæg jo farvet af at jeg for det første ikke mener man skal gøre forskel på sine gæster og for det andet så kan jeg sagtens sige nej tak til en dessert, der alligevel intet godt gør for min krop og det helt uden at min aften bliver ødelagt eller at jeg føler jeg undværer noget. Men som sagt, så har det været en proces at nå hertil (som du jo ved), da jeg før har spist rigtig mange høflighedskalorier (mad jeg egentlig ikke har lyst til, men som jeg har spist for ikke at gøre værten/giveren ked af det).

Forresten Heidi så er der mange gode opskrifter i Charlotte Hartvigs bøger, hvor man kan lave desserter/kager uden sukker - dog er det ikke alle, der egner sig til folk med diabetes

[QUOTE=Battlestar;563596]jeg sidder og tænker…

ok - man har en sygdom - men det kan jo være man ikke FØLER sig syg… og derfor ikke vil tages hensyn til men administrere det selv…

andre synes det er SUPERfedt at nogen gør sig anstrengelser og rent faktisk tager hensyn up front…

og her kommer så konklusionen…

hvad med at spørge GÆSTEN om vedkommende ønsker det ene eller det andet… for begge dele er faktisk lige nemme - så undgår man både misforstået godhed og prædikater![/QUOTE]
god pointe…netop som jeg har skrevet langt langt oppe x flere - jeg ved hvad min omgangskreds ønsker og sætter pris på - og skulle jeg få besøg af folk, som er så langt fra hvad jeg står for, så må de nu selv tage ansvar og sige, at de ikke ønsker min gæstus og ansvarlighed

Hilsen Heidi