Så kan jeg endelige sætte billeder op af min nye lille guldklump.
Hun er “bestilt” fordi jeg ønskede en pige til mit opdræt, som kom af de samme linjer som Theodor da hans temperament, i min verden, ikke fås meget bedre. Joys far er Theodors helbror.
Hun fyldte 15 uger i går 24. februar 2018 og er stamtavle ført til sort tortie f - juryen er pt ude og votere om hun er smoke. Når jeg ser på hende ved siden af Fiona, så er Joy meget mere kold i farverne, så jeg tror faktisk juryen kommer tilbage med en sort tortie smoke pige. Hun bliver farvebedømt på Jyrak udstillingen i Nyborg om et par uger. Fint hvis smoke, men også helt ok hvis ikke.
Denne lille film er fra i aftes
Som det kan ses er hun en kærlig lille dame, der har en god spindemotor med sig
Jeg kom hjem med hende i aftes efter en ca. 4 timer lang køretur, hvor jeg nærmest ikke hørte hende. Så imponeret af hun tog den lange køretur i nærmest ophøjet ro.
De andre katte var hos mine forældre, da jeg havde været en tur i Prag med arbejde i sidste uge. Så vi havde huset til os selv.
Hun pev de første 5 min. og alt var bare alt for overvældende; alene lille hende i en ny stor verden.
Gav hende lidt vådfoder og tog hende med op i soveværelset. Efter 30 min. leg med en drillepind gik hun kold, da var klokken også næsten 1 om natten.
Jeg vågnede kl. 3 og der sov Joy stadigvæk - på helt korrekt maine coon vis, på tværs af sengen, helt udstrakt…
Her til morgen tog jeg Joy med over til mine forældre, således hun kunne møde de andre 3 og mine forældres katte.
Tog Theodor og Fiona med ind i køkkenet og satte Joy i hendes kasse midt på gulvet.
De to store gik rundt om kassen; Theodor nysgerrig og Fiona halvbange og svagt brummende.
Lukkede op til kassen og Theodor og Joy duttede næse og kurrede med det samme.
Fiona gav hende lige et par hvæs med på vejen, men Joy gik da bare i en bue udenom hende.
Sad med dem i køkkenet måske et kvarter og lukkede dem så ud i huset til mine forældres to huskatte og min brors huskat. De 3 huskatte er store som maine coons og er 9 årige kastratdrenge.
De var da så ligeglade med Joy og Joy da så ligeglad med dem. Havde jeg nu også forventet.
Lod Joy snuse rundt til alt og kort efter tog hun og Theodor, inder glad kurren, sammen på opdagelse i kælderen.
Fiona blev sammen med mig.
Blev hos mine forældre et par timer til de alle var færdige med at tulle rundt og lå afslappede i stuen.
Tog kasserne frem; Fiona og Joy hoppede selv ind, Theodor skulle løftes.
Chip i hendes kasse og så alle 4 i bilen og hjem til mig.
Hjemme hos mig selv lukkede jeg alle 4 ud af kasserne nede i stuen, gav dem lidt vådmad og Joy fik straks på opdagelse rundt og de to store kigger på. Helt stille og roligt.
Chip har trukket sig tilbage til hendes rolige hjørne.
Det var sådan ca verdens nemmeste sammenføring.
Det havde jeg også forventet efter jeg så, hvor stille og rolig Joy var og hvor godt hun taler kat.
Fiona har lige gået lidt hurtigt hen til Joy. Joy smider sig ned på siden og er helt lille killing. Så var der ikke mere med Fiona. Uinteressant når hun bare lægger sig ned.
Dygtig Joy!
Nu har vi alle været hjemme nogle timer og der er helt ro i huset. De sover alle 4 og der har intet som i overhovedet intet problem været med at føre dem sammen.
Maine coons er bare søde og rummelige når det kommer til at få nye ind i flokken.
God nat fra Joy og på gensyn til nye oplevelser