Dominansproblem i min flok

Katte Generel snak om katte
#1

Jeg har brug for råd.

Kaplan som er flokken udpræget alpha-han er bare for meget.

Jeg besluttede mig for at få en bamse mere, da Kaplan stressede Aslan med hans dominans. Jeg håbede lidt på at hans dominerende adfærd skyldes at han kede sig, da Aslan ikke gad lege med ham.

Det endte så med to killinger. Det løste problemet for Aslan, men nu dominerer Kaplan de to små, det er især Milak det går udover.

Kaplan forsøger konstant at “parre” ham - lægger sig ind over ham, og bider ham i nakken. Naturligvis skriger Milak og jeg blander mig. I starten hvor de tog nogle slåskampe blandede jeg mig ikke, da de selv skulle skabe en indbyrdes balance, men jeg blander mig når Kaplan forsøger at “parre” Milak, selv om jeg godt ved at det handler om dominans.

Det har stået på siden februar, hvor Nanok og Milak flyttede ind som henholdsvis 19 og 17 uger gammel. Aslan derimod er begyndt at sætte Kaplan på plads, når han syntes at Kaplan er for voldsom mod killingerne.

Hvad stiller jeg op med Kaplan således at der ikke er de daglige kampe mellem dem?

Skal jeg bare læne mig tilbage og venter på at Nanok og især Milak, bliver stærke nok til at sætte Kaplan på plads???

Havde det været rottweiler, så havde det jo været overstået for længst det med at finde deres plads i hirakiet. Det er er alt for opslidende for min flok, det her.

#2

Er alle kattene neutraliserede?

#3

Undskyld! Det er jo ret vigtig info.

Ja det er de.

#4

Hvor gamle er de hver især?

#5

Aslan er fra 30 aug 2007 (altså knap 3 år)

Kaplan blev 2 år 14 april,

Nanok er fra 9 okt sidste år (8 mdr.)

Milak er fra 24 oktober sidste år (altså knap 8 mdr.)

Kaplan har den alder hvor dominans er udpræget, men alligevel. Han har været sådan i det sidste års tid og det tyder jo ikke på at det forsvinder.

Yderemere er killingerne nu så gammel at de er irriterende, men de holder sig faktisk fra ham og indbyder ikke til det her. Altså set med mine menneskeøjn udsender de ikke signaler der provokere ham, men jeg er jo ikke kat så…:?

#6

Øv Mai …Jeg troede dette problem forlængst var løst for dig. Jeg var SÅ sikker på, at dine beslutninger om at øge flokken kunne hjælpe :-/

Jeg har selv lidt af samme problem med Pretty …Hun ER en dronning og VIL behandles som en dronning, og det fortæller hun ofte mine to små …Især i denne tid her, hvor hun helt naturlig føler at de små er ved at være voksne, og derfor sætter hun alle sejl til nu, for ikke at miste hendes position - Kan det være noget af det samme Kaplan mon føler ?

Jeg må indrømme at jeg for det meste lader dem tage deres kampe. Jeg formoder disse kampe slutter, når Pretty føler at de to små har fattet budskabet - Hun har især problemer med Birdie som er en s*** til at provokere …Og mange gange provokerer hun i det skjulte, men det tænder den gamle patriak af :slight_smile:

Jeg er ret sikker på at der er en hirakisk rangorden i enhver katteflok, og jeg er overbevist om, at det skal vi som ‘slaver’ ikke blande os for meget i. Dine to små drenge er nu så store, at de ingen skader kan tage, så jeg tror ikke du behøver at være urolig - De gange hvor jeg har ment, at nu er det ved at være nok har jeg taget det i opløbet ved at gribe Pretty, og gå ind i et andet rum med hende …Her sætter jeg mig med hende, og nusser hende godt igennem, og hun kommer først ind til de andre når jeg fornemmer hun ikke har ‘krigeriske’ tanker :slight_smile:

#7

Dominansproblemer bunder ofte i usikkerhed hos den udfarende part - det er iaf min erfaring. Ofte er den bedste løsning at skille dem ad, så den usikre kan få sit eget territorium. :sorry:

#8

[quote=Mai;388294]

Yderemere er killingerne nu så gammel at de er irriterende, men de holder sig faktisk fra ham og indbyder ikke til det her. Altså set med mine menneskeøjn udsender de ikke signaler der provokere ham, men jeg er jo ikke kat så…:?[/quote]

Netop Mai …Det er ikke altid vi mennesker fanger de signaler kattene sender - Og ungkatte i den alder kan være grænseløs irriterende. Jeg har brugt TIMER på at iagttage min flok, og især Birdie har den provokerende adfærd at nedstirre Pretty …Hvis Pretty ligger på sofaen og sover, så kan Birdie sagtens finde på at sætte sig på gulvet lige nedenfor og bare stirre på Pretty - Hun har osse den vane ALTID at følge en meters penge efter Pretty …Jeg er sikker på, at Birdie tilbeder Pretty, men sådan noget p**** altså Pretty af, og det må Birdie altså lære.

#9

Synes altid det er svært, når man ikke har set det.

Som udgangspunkt vil jeg sige, at alle mine katte skal have det rart i hjemmet. Ingen skal gå og føle sig truet.

Men samtidig er der forskel på, om det sker 1 gang dagligt eller konstant, når katten bevæger sig.

Og hvor alvorligt det er, naturligvis …

#10

Jeg er ret enig Camilla, men jeg ville ikke selv anvende denne drastiske løsning så længe det drejer sig om ungkatte …Måske er jeg naiv, men jeg tror og håber at mine lignende problemer er overstået, så snart mine tøser er blevet så voksne, at de accepterer de gamle …Ungkatte har det jo med, konstant at søge grænser :slight_smile:

Hvis det er fordi Kaplan er usikker, så kan det måske hjælpe i en periode at give ham zyklene ?

#11

Hej Alice.

Det løste jo også problemet for Aslan :slight_smile: så helt tosset var det jo ikke at øge flokken og slet slet ikke for os, som jo elsker de små bamser.

Jeg forsøger også at aflede Kaplan og det lykkes da de fleste gange.

Jeg blander mig ikke når de “slås” da jeg er nået frem til at selv katte har et hiraki - hmm… men at Kaplan forsøger at “parre” Milak er ikke ok i mine øjne.

Dkkorat.

Umiddelbart vil jeg give dig ret, men Kaplan har en selvtillid som siger spar to, så tror bestemt ikke at det er årsagen.

Han er meget dominerende af sind og der er ikke tvivl om at de andre acceptere at han er lederen og derfor undre det mig at han syntes det er nødvendigt at bevise det igen og igen og igen.

De kan ligge og sove og så dasker han dem en, så han kan nuppe den plads de lå på, går han forbi dem og de vil lege får de et dask, hvis han ikke lige gider, når de leger er han så voldsom at de andre trækker sig.

Vi forsøger at lege meget med ham, for at han får brugt sin energi, men lige meget hjælper det.

Han var sur på dem da de flyttede ind og meget hård overfor dem fra starten af og det er som om han stadig kun lige tolererer dem. Andre dage kan han ligge side om side med dem også Milak, som virker som den han har det sværest med at acceptere.

Både Aslan, Nanok og Milak er nogle skønne tillidsfulde og meget kærlige bamser, der ikke ynder at tage disse kampe. De er ikke direkte underdanige ifht. Kaplan, men de gør ikke krav på hans titel som “husets ubestridte hersker!”

#12

[quote=Alice;388301]Jeg er ret enig Camilla, men jeg ville ikke selv anvende denne drastiske løsning så længe det drejer sig om ungkatte …Måske er jeg naiv, men jeg tror og håber at mine lignende problemer er overstået, så snart mine tøser er blevet så voksne, at de accepterer de gamle …Ungkatte har det jo med, konstant at søge grænser :slight_smile:

Hvis det er fordi Kaplan er usikker, så kan det måske hjælpe i en periode at give ham zyklene ?[/quote]

Ok - de to af kattene i Mais flok er teenagere… men den udfarende er voksen og burde måske ikke lade sig provokere så voldsomt:øhmm:

Zylkene er da en mulighed (har ingen erfaring med det) - Feliway er måske en anden - måske en kombination ville være god:?

#13

[quote=Vivi_Fletcher;388300]Synes altid det er svært, når man ikke har set det.

Som udgangspunkt vil jeg sige, at alle mine katte skal have det rart i hjemmet. Ingen skal gå og føle sig truet.

Men samtidig er der forskel på, om det sker 1 gang dagligt eller konstant, når katten bevæger sig.

Og hvor alvorligt det er, naturligvis …[/quote]

Enig Vivi …Det er svært at råde når man ikke har set det. Jeg tillader mig bare at drage paraleller, da jeg netop i denne tid har lignende ‘problemer’. Hos mig er det dog ikke dagligt …måske et par gange om ugen, og jeg kan som regel mærke på Pretty, når hendes sind er ved at komme i kog - Hvis jeg snupper hende øjeblikkelig, og går i et andet rum med hende en ½ times tid, så køler hun straks ned igen, og freden er bevaret :slight_smile:

#14

Kaplan lyder, som om han er “fornærmet” over de smås ankomst - han skal sikkert have tid til at blive god igen;-)

#15

[quote=dkkorat;388303]Ok - de to af kattene i Mais flok er teenagere… men den udfarende er voksen og burde måske ikke lade sig provokere så voldsomt:øhmm:

Zylkene er da en mulighed (har ingen erfaring med det) - Feliway er måske en anden - måske en kombination ville være god:?[/quote]

Nu er briter jo noget af det mest stædige som findes :slight_smile: …Men samtidig pokkers kloge. Hos mig, er der aldrig problemer mellem Pretty og Lucky - Men Lucky er heller ikke provokerende overfor Pretty. Lucky sidder ikke og nedstirrer Pretty, hun vender derimod blikket væk …Jeg synes man lærer RIGTIG meget om de signaler kattene sender, ved at observere blikket/øjnene og lægge mærke til ørenes stilling.

#16

Overskud, erfaring, beregnelighed og ro Vs underskud, stress, uberegnelighed og uro.

Den sidste kat er usikker. Gemt væk i en anspændt og kortluntet krop for at skjule usikkerheden - for at overleve - for ikke at afsløre sig og dermed risikere de konsekvenser, der måtte følge fra de øvrige rovdyr i gruppen. En gruppe som den ikke kan forlade af sig selv og som den derfor er nødt til at forholde sig til hver dag.

Jeg har sådan kat selv. Og jeg har også en af førstnævnte - og han giver aldrig problemer i min gruppe. Den sidste gør.

Men det bliver sjældenere for hver dag - efter jeg har forstået, at der inden i min store blå kat sidder en utrolig lille og meget usikker blå kat, som også skal trives, favnes og elskes - for først når jeg formår det, da kan min store blå kat trives, favnes og elskes.

Jeg håber, at du også løser problemerne i din kattegruppe til gavn for jer alle på sigt.

MVH Helle

#17

[quote=lenschow;388313]Overskud, erfaring, beregnelighed og ro Vs underskud, stress, uberegnelighed og uro.

Den sidste kat er usikker. Gemt væk i en anspændt og kortluntet krop for at skjule usikkerheden - for at overleve - for ikke at afsløre sig og dermed risikere de konsekvenser, der måtte følge fra de øvrige rovdyr i gruppen. En gruppe som den ikke kan forlade af sig selv og som den derfor er nødt til at forholde sig til hver dag.

Jeg har sådan kat selv. Og jeg har også en af førstnævnte - og han giver aldrig problemer i min gruppe. Den sidste gør.

Men det bliver sjældenere for hver dag - efter jeg har forstået, at der inden i min store blå kat sidder en utrolig lille og meget usikker blå kat, som også skal trives, favnes og elskes - for først når jeg formår det, da kan min store blå kat trives, favnes og elskes.

Jeg håber, at du også løser problemerne i din kattegruppe til gavn for jer alle på sigt.

MVH Helle[/quote]

Jeps …Sådan kan det sagtens være, og sikkert osse den mest naturlige forklaring. Nu kender jeg ikke Mai’s Kaplan, men jeg kender min egen Pretty på snart 6 år - Og jeg kan garantere dig for at hun ikke hører under underskud, stress, uberegnelighed og uro benævnelsen. Pretty er født med en kæmpe selvværd og dominans gen ( det tror jeg iøvrigt er meget kendetegnende for briter ). Hun forlanger simpelthen respekt fra småtlingerne, og jeg er mere end sikker på, at så snart Birdie viser hende den respekt, så har vi ro i lejren igen :slight_smile:

Pretty’s mor og mormor, som jeg kender så godt, var præcis på samme måde, og ingen af dem kan man kalde katte med underskud/stressende/urolige og da slet ikke uberegnlige :slight_smile:

Gaia som jeg måtte omplacere, kunne derimod sagtens hører under denne katagori …Hendes angreb på de andre bundede helt sikker i, at hun var urolig og stresset i min flok - Så der er altså mere end een forklaring :slight_smile:

#18

Mai, jeg er ufattelig ked af at måtte sige dette…
Men oventstående er ikke beskrivelsen af en dominant selvsikker kat!
En ægte dominant kat ville slet ikke have behovet for at dominere ved at parre… den ville aldrig jage andre væk fra ressourcer (med mindre de repræsenterer det allerbedste yndlings-noget i hele verden).
Den dominante kat har ikke rigtig nogen venner… der er meget koldt på toppen!! Dog kan flokken have en “Krigshøvding” der i visse situationer støtter den dominante og det vil som regel være denne kat, som den dominante leger med…
Den dominante kat vil sjældent dække til i bakken - jeg taler ikke om de katte som kan stå i evigheder og skrabe ved siden af, men om en kat, der foretter sin nødtørft og så bare går

Prøv at læse denne tråd om DOMINANS Se især på billederne af Askes kropsholdning, når han irettesætter Ting… Han bruger nøjagtig samme metode nu med Thane (der er 1 år og en lømlet gadedreng! :tihi: ) og det virker!
Aske har aldrig nogensinde haft brug for at skulle banke nogen kat på plads! Aldrig!
Og han insisterer kun på sin ret som Bandeleder når det gælder nyfangede pipperfugle (flyvende madpakker) eller nogen har tilladt sig at lægge sig på hans elskede quad-bed :smiley:

#19

Jeg ved ikke om jeg bruger ordet “dominans” forkert, men jeg er ikke i tvivl om at Kaplan anser sig for at være over killingerne i hirakiet og når de kommer for langt frem i skoene sætter han dem på plads.

Umiddelbart er det måske meget “naturligt” da killingerne har den alder hvor de forsøger at finde deres plads i hirakiet.

Det eneste jeg er ret sikker på er at Kaplan er en dejlig, tillidsfuld, og fræk krabat, hvad hans adfærd ellers skyldes er mig en gåde.

Hvis jeg et øjeblik glemmer at det er katte, og tænker på min flok som hunde, så udviser han en typisk adfærd for en unghan der har udfordret den gamle han og nu kæmper for at vise de yngere hanner at det er ham der er den kommende leder i flokken. Aslan cementere nemlig indimellem hans gamle position som “overhoved”, når han forsvarer Milak imod Kaplan. Når Aslan har sat Kaplan på plads, bliver Kaplan mere udfarende overfor de små, så snart Aslan er væk, så jeg tror virkelig at det handler om at han gør Aslan “rangen stridig”.

Kaplan, såvel som Milak og Nanok er selvsikre og selvbevidste katte, som ligeledes er kælende og tillidsfulde selv overfor fremmede.

Hvis jeg skal tage det med bakken og dækken til, tja så har jeg fire alpha-hanner for ingen af mine katte mener at det er nødvendigt at dække til. Ikke at de ikke gør et halvhjerte forsøg når de lige basker en enkelt gang med benet hen over deres efterladenskaber, men de spankulerer alle fire ud af kattebakken, uden at skjule deres spor fuldstændigt. Det gjorde de derimod som killinger alle fire.

Som sagt så må en proff. nok heller lige kigge på min flok og fortælle mig om de er ok og alt er “normalt”, inden jeg kan slappe af. Er der noget med Kaplan, udover at han vil være lederen, så må jeg jo se hvad jeg kan gøre for at hjælpe ham, for lige nu er jeg ikke til megen hjælp, da jeg ikke ved hvor i problemet består.