Dr. Osama Hamdy's kur

Er der nogen herinde, der har prøvet Dr. Osama Hamdy’s 4 ugers kur?

http://www.vb.3rbroom.com/t10063.html

Jeg har også en dansk version, men pt. kun i papirudgave.

En af Simons venner er næsten færdig med den og har tabt en del, men ikke de 20-28 kg. der nævnes. Simon tænker på at prøve den for at få sat gang i vægttabet.

Hvis du har prøvet kuren, hvad synes du så?

Jeg ‘tror’ ikke på kure … hvis der skal tabes noget, så skal det ske ved varig kostomlægning, ikke ‘kure’.

  • og uanset hvad, så kan man ikke tabe 20-30 kg på 4 uger! (ok, måske hvis man vejer 180 kg og kun spiser kogt kylling og salat, og i øvrigt dyrker masser af motion …).
    Et vægttab på 1 kg i gennemsnit pr. uge er langt at foretrække, hvis det altså skal holde, og det gør det uanset kun hvis man holder ved sin kostomlægning.

Jeg mener at have læst at der ikke er tale om 20-28 kg, men derimod 20-28 PUND, hvilket lyder mere normalt.

Jeg ville have spurgt inde på hjemme siden, men der står man skal være medlem for at kunne spørge (jeg forstår godt arabisk).

Det dér med et bestemt antal kg pr måned… det kommer vel helt an på, hvad man vejer i forvejen. Jeg tror man skal være meget stor for at tabe så meget på en måned. Hvis det overhovedet kan lade sig gøre. Jeg mener faktisk jeg har læst en gang, at det er stort set umuligt at forbrænde meget mere end 1 kg fedt pr uge, selv ved faste - hvis man taber mere, er det vand og muskler, man mister. Ellers skal der motion til også.

Jeg tror ikke på kure, de gør det værre end de gavner noget. Kostomlægning er den eneste vej frem. Og det er jeg så småt startet på, da det er en langvarig proces, hvis det skal være noget, der varer ved hele livet.

Altså, man kan sige sig selv, at hvis man kan tabe 25 kg om måneden og det var vejen til succes og evig glæde, så ville der ikke findes overvægtige mennesker…

Kur er sådan noget man kommer i håret. Kur er midlertidigt. Kur betyder en begrænset periode. Derfor virker kure ikke.

Der er ikke EN i denne verden der ville kunne leve resten af livet på denne kur, alene mængden af kogte æg kan få det til at svimle for øjnene blot ved at læse om det.
Og når kuren er slut, så vil man VOLD æde alt det man har drømt om alle 30 dage i helvede, og tage det hele på igen + et par ekstra kilo i bonus, fordi muskelmasse og væske udgør det største vægttab. Det er en naturlov.

Når man skal tabe sig skal man spise smart dvs man skal spise massere af grønt for hvis man fx spiser rosenkål der indeholder omkring 50 kalorier, jamen så skal kroppen bruge 100 kalorier for at forbrænde dem. Det ER smart. Og med andre ord, så kan man æde sig i form, bare man spiser alt det rigtige.
Massere af magert kød, massere af frugt og grønt, ingen hvidt brød og ingen blanden for megen stivelses produkter sammen. Og vand, vand er MEGA vigtigt for organismen, jo mere vand man drikker, jo hurtigere taber man sig. Man må meget gerne komme op på 3 liter om dagen (har selv et anstrengt forhold til at drikke vand…men jeg kæmper!), synes det smager grimt uanset om det er postevand eller kildevand. Dog synes jeg noget kildevand smager LIDT bedre end andet - Faktas kildevand er ikke så slemt. Og er billigt.

Så hvis JEG skulle foreslå en kickstarter omkring vægttab, noget som går lidt tjept, jamen så ville jeg anbefale Nupo eller Herbalife i sammenråd med lægen og/eller en diætist som også kan udarbejde en solid og varierende kostplan med henblik på en varig livstilsændring. Og som kan holde én lidt i ørerne.

Vi spiser i forvejen mange, grøntsager, frugt og fuldkorn, samt også en del tørrede bælgfrugter som kikærter, bønner og linser. Vi får også lidt kød, men ikke i overdrevne mængder. Derudover sparer vi på sukker, hvilket kan være svært, når man kigger på indholdsfortegnelsen af morgenmadsprodukter - i vores Kvickly er det f.eks. kun lykkedes os at finde en slags morgenmadsprodukt uden tilsat sukker. Derudover drikker han i hvert fald 3 liter vand om dagen - jeg derimod er ikke så god til at drikke vand, jeg synes, at jo mere jeg drikker, jo mere tør bliver jeg i munden. Men jeg prøver, også selv om jeg synes det er møghamrende upraktisk, at jeg skal rende på toilettet hver ½ time.

Dette spiser vi i samråd med en kostvejleder. Derudover spiller han tennis ca. 3 gange om ugen. Alligevel taber han sig måske kun 500 g. på 14 dage.

Denne kur er jo kun en fire ugers ting. Derefter skulle ens krop og mave have tilpasset sig, sådan at man bliver hurtigere mæt, såfremt man ikke spiser for meget kulhydrat fra brød og sukker. Vi havde tænkt på den som en start, sådan at man kan se, at der sker noget - det er lidt træls, at man gør alt det rigtige, og ikke taber sig. Om det virker, er jo så en anden sag….men man kan vel altid prøve.

Så vidt jeg ved, har vores ven fået den af en af sine kammerater, der kæmpede med overvægt - han havde fået den udleveret af en kostvejleder/vægtkonsulent/diætist.

Mht. Nupo - så kan jeg ikke se, hvordan det kan være bedre at “spise” en pulver drik i stedet for 1-2 måltider om dagen i en periode, i forhold til de fire uger på Hamdy kuren - der får man da trods alt mad, man kan tygge på. Jeg kender flere der har prøvet det, og når de så holder op med Nupo tages det hele på igen, dette gælder også ovennævnte ven. Yderligere har jeg også hørt, at det er træls ikke at få noget mad, at tygge på.

Er der ikke også noget med, at man bliver mere mæt af at tygge i forhold til at drikke, eller spise flydende mad med ske?

En anden ting ved lavkaloriekure… Kroppen tror jo der er udbrudt hungersnød, så derfor skruer den ret hurtigt ned for stofskiftet i selvforsvar. En vældig genial forholdsregel fra naturen fra dengang, hvor vi selv skulle jage vores mad :wink: Knap så smart i et overflodssamfund.
Derfor kan meget lavt kalorieindtag blive en boomerang - når man prøver at spise bare lidt normalt senere, så har man fået lavere stofskifte = man tager på igen. Så noget af det mest effektive er tit at spise meget lidt i ca 2 dage og så normalt den 3 - og så tilbage på de lave kalorier to dage, osv. helst kombineret med motion, for det holder også forbrændingen oppe. Men lavkalorie konstant i mere end end uge - så falder forbrændingen stensikkert, og så er man faktisk værre stillet end da man startede…
Nupo virker - hvis man bruger det på den måde. Altså udelukkende pulver i to dage og så normal, men ikke overdreven mad den 3. Men det gør det også hvis man spiser sparsomt og grønt i de to dage. Nupo’s force er, at du får den korrekte mængde vitaminer og mineraler og noget protein - og så mætter det til dels.

Hov, en anden ting. Hvis man dyrker motion - og ja, i det hele taget, så er det spejlet man skal bruge, og om tøjet sidder løsere, snarere end vægten. Motion opbygger muskler, og de vejer meget mere end fedt - men de fylder ikke nær så meget :wink:
Så en slank veltrænet person kan godt veje mere end en småfed utrænet person med samme højde. De vil ha’ forskellig BMI - men ikke hvis du udelukkende ganger og dividerer ud fra vægt og højde.

Jeg har ca. tabt mig 13 kg, siden det første år på Handelskolen. I sommerferien tænkte jeg “nu skal den have gas!” Jeg arbejdede rigtig meget i ferien i et pizzaria. Jeg spiste mest salat, kylling og groft brød. Men da der var meget travlt fik jeg så heller ikke så meget at spise, og da jeg var med til både at lave pizza og styre en buffet, ja så fik jeg gået rigtig meget.
Mine forældre blev for nogle år siden “motions freaks”, og min mor har tabt sig 30 til 40 kg tror jeg. De begyndte at cykle rigtig meget, og tænkte over hvad de spiste. Sundt og varieret kost + motion, det er vejen frem :rock:
Der er ikke noget værre end at tvinge sig selv til kun at spise grøntsager eller what ever. Jeg tror ikke på at kurer virker, ligesom de andre skriver, og det er altså ikke særligt sundt at tabe sig så hurtigt. Jeg synes at man burde tænke over hvad man spiser, og hvilke konsekvenser det har for ens krop at spise usundt. Jeg synes heller ikke det er nok bare at lægge sin kost om, det kan man selvfølgelig starte med, og desuden synes jeg også at der skal være plads til at hygge sig engang imellem. Det er derfor meget vigtigt med motion. Ikke bare for at tabe sig, for jo det er da en bonus ved det hele, men også for at få det godt med sig selv. Den skal bruges i mange år, og man burde være glad for den, og derfor behandle den med respekt. Man får mere energi og overskud, og jeg er da i hvert fald blevet en gladere pige, der er blevet mere bevidst om sin krop.

Mit bedste råd er: Lad være med at starte ud for hårdt. Så mister man lynhurtigt motivationen (med mindre der er nogle til at holde én i ørerne). Jeg har nogle gange læst om nogle kurer, hvor jeg bare har tænkt “WHAT?!”:yikes: Sådan ville jeg aldrig tvinge min krop :S Og det holder heller ikke i længden. Idag er jeg så glad for at bevæge mig, og jeg gider bare ikke at se ret meget fjernsyn længere, og har svært ved at forstå hvordan jeg kunne det engang :S Min erfaring er, at så ænge man laver noget, og holder sig i gang (det kan også være rengøring osv.) Så føler man ikke den der trang til mad eller slik, som man slet ikke har brug for.

Beklager at måtte skuffe alle fordomme, havde dem selv, men kender flere, som har tabt rigtig meget på den kur og som har fortsat vægttabet efter de er gået på normal kost igen.
Omkring 18-20 kg har jeg hørt om. Min bedre halvdel og nogle kollegaer prøvede, min bedre halvdel, som ikke var tyk inden tabte 4,5 kg på første uge, hans mål var omkring 5 kg, så tog kun en uge mere.
:slight_smile:

Man kan sagtens tabe sig på diverse kure - men vejer man personerne 1 år efter kuren, vil de fleste have taget det på igen.

Engang i mellem har jeg siddet med ekstremt store patienter, men hvor vurderingen har været, at de ikke kunne lægges i narkose pga overvægt (pga dertilhørende komplikationer) grundet overvægt. Alle som én, har ikke haft TID til kostomlægning pga sygdommens alvor, og er straks blevet sat på Nupo og diætist for hurtigst muligt at tabe måske 25-30 kg på rekordtid. Nupo er rigtig godt til at kickstarte et vægttab, men kan selvfølgelig ikke anbefales som eneste kilde til føde, men det er sammensat så smart, at det holder forbrændingen oppe på et MAX uanset om man sidder, sover eller cykler - stærkt overvægtige kan ofte slet ikke dyrke motion, mange kan dårligt gå, selv korte distancer!

Hvis man forsøger at tabe sig - og ikke gør det på på trods af man spiser sundt, så er det RET ofte fordi man ikke får proteiner nok og samtidig spiser for megen frugt (specielt tørrede frugter som har et mega sukkerindhold!). Det er nok de færreste der ved, at man taber sig hurtigst hvis man sørger for at spise 600-800 gr kød om dagen (det er meget!), kødet skal naturligvis være magert som fx kyllingefilet, kogt kylling uden skind og fedt, roastbeef, culotte uden fedtkant, også gerne tun i vand osv.
Magert kød i rigelige mængder under et vægttab er genialt, både fordi det mætter godt, men også fordi kalorieindholdet er så lavt sat mod alle de kalorier kroppen skal bruge for at nedbryde kødet - det tager kroppen op mod 10 timer at nedbryde kød, alt efter hvad man indtager sammen med kødet Hvor kroppen kun skal bruge en time på at nedbryde frugt, og omkring et par timer for at nedbryde grønt - så derfor går vægttabet i stå, kroppen går i dvale simpelthen og holder på fedtdepoterne i stedet for at komme af med dem.

Jo mere kød og grønt man spiser, jo hurtigere taber man sig ca 200 gram kød til hver portion mad, gerne 4 gange om dagen, og to mellem måltider hvor man bare snacker den med knækbrød og fx hytteost og grønt. Mindst 6 måltider om dagen er et must for en super god forbrænding der kaster kilo af sig.

Mht Nupo, så tager folk på igen, fordi de bruger det som en kur (og kure duer jo ikke!), de taber sig det de gerne vil, og så æder de præcis lige så åndssvagt som de altid har gjort efter et stykke tid. Derfor kan vægttabet ikke holdes. Sådan er det med ALLE kure, når man stopper, tager man på igen!
Kunsten er jo at fortsætte og få lavet en livsstils-ændring der er holdbar. For nogen fungerer det at lave små ændringer i løbet af hverdagen, mindre smør på brødet, lidt mere af det magre kød, lidt mere af det grove - meeen stadig med plads til en kage til kaffen osv. Andre smider alt ud i køleskab og skabe, og starter HELT forfra, det fungerer for dém. Så vejen til succes er at finde sin egen vej, og finde en metode der er holdbar på sigt og som er behagelig at leve med. nogle har ikke så megen tålmodighed og opgiver hurtigt og falder tilbage i de gamle mønstre når resultatet udebliver, og det er hér Nupo kan komme ind og give den modløse lidt blod på tanden, netop fordi resultaterne kommer hurtigt, samtidig med, de bliver vejledt mht livsstils-ændringen. Og den model fungerer altså for RIGTIG mange. Men der er lige så mange - måske flere, der alligevel opgiver og ryger tilbage til de gamle vaner…

Og så bliver der fokuseret ALT for meget på vægten, fremfor sundheden. Undersøgelser har vist, at dem der egentlig kun fokuserer på vægten, er dem der ofte fejler. Dem der udelukkende fokuserer på sundheden og som har pakket vægten væk, er dem der opnår succes. Så man skal ind og påvirke hjernen og øve sig i at tænke anderledes, hvilket er en opgave i sig selv. Men man kan sagtens starte i supermarked, og simpelthen lade være med at komme alt det dårlige i kurven, så har man taget de første spæde skridt…

Aha - se det har jeg aldrig hørt før - smart! Tak for oplysningen :slight_smile: Du har nemlig ret i at ikke alle kan motionere. Jeg kan f.eks. ikke mere. Ledegigt og lungeproblemer er en elendig blanding. Jeg kan sagtens tabe mig når jeg er 15 kg for stor. Men de sidste 5-7 kg er kroppen ikke meget for at give slip på, det er vel nødreserverne :slight_smile: - men mine led ville altså sætte stor pris på det. :ok:

Jeg tror du sikkert har ret i det med kødet. Men så meget ville jeg ikke kunne få ned dagligt, og det er også vigtigt at man ikke løber sur i det i løbet af få dage :wink: Jeg har hørt om folk, der pludselig taber sig, hvis de af anden grund tager et proteintilskud, så det var måske også en mulighed?

Jeg kender selvfølgelig heller ikke lige dén her kur så godt, jeg mener bare at man generelt skal passe lidt på. Der har altså været mange kurer som har vist sig at gøre mere skade end gavn. Jeg har også købt det der Nupo en gang, men synes ikke det smager særlig godt. Jeg bruger det engang i mellem hvis jeg skal have noget hurtigt ned, og ikke har tid til andet. Bruger det ellers ikke som en kur på den måde, for så skal man vel spise tre portioner om dagen?..og det synes jeg alligevel det er for dyrt til. Så hellere styrketræne og få forbrændingen op på den måde (nu hvor jeg er én af dem der har mulighed for det). Jeg har en veninde som også har været meget glad for det, og hun tabte sig også, men hvor meget ved jeg ikke.

[QUOTE=Ann R;623526]Aha - se det har jeg aldrig hørt før - smart! Tak for oplysningen :slight_smile: Du har nemlig ret i at ikke alle kan motionere. Jeg kan f.eks. ikke mere. Ledegigt og lungeproblemer er en elendig blanding. Jeg kan sagtens tabe mig når jeg er 15 kg for stor. Men de sidste 5-7 kg er kroppen ikke meget for at give slip på, det er vel nødreserverne :slight_smile: - men mine led ville altså sætte stor pris på det. :ok:

Jeg tror du sikkert har ret i det med kødet. Men så meget ville jeg ikke kunne få ned dagligt, og det er også vigtigt at man ikke løber sur i det i løbet af få dage :wink: Jeg har hørt om folk, der pludselig taber sig, hvis de af anden grund tager et proteintilskud, så det var måske også en mulighed?[/QUOTE]Nermlig, det er proteiner der skal til! Om det er Nupo eller fx Herbalife er lige gyldigt - men det fungerer fint som mellemmåltider for de folk der ikke KAN spise 600 gram kød om dagen, men som har brug for proteinerne for at smide vægten. Det er jo præcis protein-drik…
Nupo og Herbalife er i virkeligheden mest til syge mennesker som vitterligt ikke kan motionere, eller som fejler noget andet, som gør motion umuligt. Det er bare blevet populært blandt almindelige mennesker, netop fordi det går super hurtigt. Og endnu hurtigere fordi de så også kan motionere i mens, men det er som regel også de ‘raske’ der ikke kan holde det, hvor imod de syge vitterligt føler sig hjulpet og kan bevare vægttabet.

De folk jeg har talt med siger samstemmende, at Herbalife smager bedst, specielt den variant med chokolade sammen med det proteinrige Soya kakaomælk.

Jeg har aldrig hørt nogen synes Nupo smager godt.

[QUOTE=Helene;623629]
Jeg har aldrig hørt nogen synes Nupo smager godt.[/QUOTE]
Alt er relativt. Jeg har prøvet at leve af proteinpulver UDEN smagstilsætning, så kan jeg oplyse at det smager helt fint med :wink: Uden smager det nemlig nærmest som tapetklister.
(Jeg levede af proteinpulver og vand i en måned da jeg var 18 for at prøve at udrede en evt. fødemiddelallergi. Og derfor var smagskorrigering i sagens natur udelukket. Yuk! )

Jamen, det har du så nu :slight_smile: Og faktisk kan kattene også godt lide det :høhø:

En anden ting man skal huske er, at man faktisk også skal have mængde fedt hver dag (olie, plantemargarine - ikke smør …) - hos DDV siger de 15 gram rent fedt (ca. 3 tsk) fx olie til dressing på salat eller plantemargarine som smørelse på brød. Derudover skal der bruges olie/plantemarg til stegning. Kroppen - og ikke mindst hjernen - har brug for noget fedt dagligt.

Jeg oplever faktisk, at min krop nægter at slippe nogle gram hvis jeg skærer for meget fedt fra. Kan leve sundt (Læs: uden ret meget fedt) en hel uge uden det ses på vægten - og så kan jeg spise en pizza ell. lign. fede madvarer i weekenden og opleve vægttab eller en fastholdelse af vægten.

Vand er vigtigt. Også for mavens/tarmenes funktioner. For små mængder vand kan resultere i træthed, svimmelhed og forstoppelse. Er selv rigtig dårlig til at drikke rigelige mængder vand - med mindre der er blandet sukkerfri saft i.

Jeg spiser de der Nupo meal replacement bars m. chokolade. De er udemærkede at spise inden jeg træner, da de ikke ligger tungt, men giver et godt energitilskud. De smager faktisk udemærket. Det gør de små 330 ml. shakes også. Ihvertfald dem med chokolade, banan og vanille, den nye med frugt og til dels også de der café latte. :slight_smile: