Jeg har en Hellig Birma, som er drægtig.
Hun er idag d. 2/3, på 64’nes dag.
Det er som om at hun ikke rigtig kan falde til ro, og går hele tiden og forsørger at finde nye skjulesteder. På trods af at hun har været på hver kvadrat meter, mindst 10 gange. Hun har 2 fødekasser, og en hule. Men hun gider dem overhovedet ikke. Hun er utrolig kælen, men det har hun altid været. Så intet har ændret sig der. Hun sover konstant. Jeg har ikke set tegn på hverken plukveer eller veer.
Jeg kan mærke at de små missere i maven bevæger sig, utrolig tydeligt. (Fantastisk følelse af liv)
Hvornår ville jeg kunne se eventuellle veer? Og kan en kat gå i fødsels uden at have haft plukveer?
Hvad dag var jeres kat på, da hun fødte?
Hvornår skal jeg kontakte dyrerlægen, hvis hun ikke går i fødsels?
Det er både hendes og mit første kuld. Så gode råd søges
Tillykke med den nært forestående fødsel.
Du skriver det er en Birma, så antager jeg du hsr købt hende og hendes parring hos registrerede opdrættere.
Mit råd vil derfor være at tage kontakt til der hvor du har købt din kat og få de råd og den vejledning som registrerede opdrættere hellere end gerne vil give deres købere af fertile dyr.
Jeg ved ingenting om kattefødsler, men har du brug for råd og hjælp undervejs, og har du ikke en opdrætter, du kan få fat i, så er jeg sikker på, at nogen herinde kan hjælpe med lidt vejledning. Og kan svare på alle eller nogle af dine spørgsmål ovenfor.
Vores skovkatte har født mellem dag 61 og dag 66, regnet fra første effektive parringsdag. Hvis en fødsel trak ud, ville jeg henne omkring dag 67-68 ringe til en dyrlæge og spørge om, hvad vi skulle holde øje med osv.
Du skal spørge opdrætteren om din kats mors fødselsforløb og adfærd. Det er den bedste prognose, du kan få.
Katte synes ikke nødvendigvis, at fødekasser er det bedste sted at føde. De ville måske foretrække bunden af et skab - eller nede under dynen i din seng. Men når det går i gang, så løft katten op i fødekassen. Så bliver hun nok der.
Hvordan er det gået med hende siden igår?
Mine européer har født mellem dag 62-66 så vidt jeg husker. Normalen er 63-69. At hun er urolig kan sagtens være tegn på at der ikke er så længe endnu. Er hendes mave ligesom faldet ned under hende fra at have sidet på siden? Er der sat yver?
Veer kan i starten være lidt svære at se, da mormis ofte flytter på sig når de kommer, men som de bliver tydeligere er man ikke i tvivl om at det er veer. I øvrigt - et godt råd er at begrænse pladsen, og selv insistere på at være et sted og lokke med mormis for også at være der, fremfor at følge hende rundt. Så bliver det ofte en roligere fødsel på et egnet sted