Drægtig? Hjælp ❤️

Hej alle :heart: nogle experter på linjen. Min dejlige kat har de sidste 3 uger haft voksende mave… Og var egentlig overbevist om at hun var drægtig. Så vi var ved dyrlægen i fredags hvor jeg fravalgte en scanning.
Men hun syntes ikke die kirtlerne var hævet så vi fik en orme kur mod spolorm med hjem da det også kan give stor bug. Vi er i øjeblikket på dag 2 ud af 3 i behandlingen, men syntes fortsat hendes mave er stor. Hun er en lille pige på 3 kg så det mindste virker også stort på hende. Hendes dievorter er lyserøde, hævet og der er ikke hår omkring.

1 Synes om

1 Synes om

Jo hun ser meget drægtig ud. Har du en ide om hvornår hun eventuelt kan have været parret?

Tak for svar :heart: Nej, det er hendes første løbetid… Hun er desværre meget ung Ca. 7-8 mdr. Jeg har aldrig set eller hørt hende give udtryk for at være i løbetid.

Ja det er godt nok meget ungt. :frowning:

Det er ikke forsent at fikse det. Man kan neutralisere sin hunkat op til få dage før fødsel og abortere fostrene, uden kvaler for hunkatten. Eventuelle moderfølelser får hun først i forbindelse med selve fødslen. Så hun vil ikke savne noget.

2 Synes om

Ja det er jeg godt klar over, har snakket med dyrlægen (som ikke mente hun var drægtig?) men jeg ønsker ikke at få ungerne aflivet, det dur ikke for mig. Alle evt. killinger er allerede afsat, så det er intet problem :heart:

Så gør killingerne en tjeneste og sørg for at de er vaccinerede, id chippede og neutralisede før de flytter hjemmefra. Det er både en tjeneste for katten, dig selv, de nye ejere og hele danmarks alt for store antal af forvildede og uønskede katte derude. At holde antallet af uventede og uplanlagte killinger til et minimum kommer os alle til gode. Så ved du at dine killinger ikke kommer til at få uplanlagte kuld ved uheld når de er for unge, eller at hankatte killingerne ikke render og befrugter hele nabolagets katte fordi at ejerne mener at det er hunkatten ejernes ansvar at sørge for deres kat. Eller fordi at de ikke lige havde råd eller tid til at få kastereret knægten i denne måned.

Når du sørger for at killingerne har alle disse ting inden salg, så kan du også tage en god tusindlap for dem og dermed sikre at køberne er folk som har tænkt sig at tage sig af dyrene og tage dem til dyrlægen når det behøves. Folk der betaler 1000 kr for en kat er mere tilbøjelige til at tage den til dyrlægen, fordi at de allerede HAR investeret i den.

Du kan læse mere om kattefødsler og gode råd herinde hvis du søger lidt rundt i foraet.

12 Synes om

et lille billede mere

Hvor sikker vil du sige en drægtighed er her? Når der ikke er hævet mælkekirtler osv. :heart:

Du må nok snart lave hende en fødekasse og holde hende indenfor så hun ikke føder udenfor et sted. Når du ikke har en dato for parring så har du ikke et eksakt tidspunkt du kan forvente at hun nedkommer. Better safe than sorry. :wink:

Jeg kan forøvrigt stærkt anbefale dig at læse bogen Praktisk Katteopdræt af Pil Refstrup.

At hun ikke har hævede mælkekirtler endnu betyder bare at hun måske ikke føder de næste par dage.
Mælken bliver først lagt ned i sidste øjeblik typisk. Ingen grund til at den ligger der i vorten og “bliver dårlig” hvis der ikke er killinger på vej lige nu til at tappe den. :wink:

Man kan som regel se og mærke bevægelser fra de små op til 3 uger før fødsel. Så prøv at ligge hånden på hendes mave næste gang hun ligger og sover eller ligger stille. Hold hånden i ro, men tæt til hendes krop.

2 Synes om

Maven er meget udspilet og jeg prøver flere gange dagligt og føle efter om jeg kan mærke dem i maven. Jeg må prøve senere når hun sover indenfor. Hun er næsten altid indenfor om natten. Kan ikke helt holde hende fra at komme ud om dagen. Må gør en kasse klar til hende. Skal den stå et stille sted? :heart:

Hvis du ikke holder hende inde, så risikerer du altså at hun føder sine killinger udenfor, hvor du ikke kan komme til dem. Så må du opsætte en kattebakke til hende og acceptere at hun vil brokke sig over den beslutning.
Desuden er du også nødt til at holde hende inde efter fødslen, hvad nu hvis hun bliver kørt ned eller slået ihjel af en løs hund imens hun er ude, så står du med et kuld kattekillinger du skal finde en amme til. Derudover går hun i løbetid igen imens hun har killinger, altså kan hun blive parret igen og have et kuld mere på vej imens hun allerede HAR killinger.

Jeg ved godt at det er ubekvemt og besværligt. Det er ikke en dans på roser med kattekillinger, hvorfor mit første forslag var at få hende neutraliseret ASAP.

Du bliver nødt til at gøre nogen ting i hele det her forløb, for din kats skyld og for dens killingers skyld. Hvis du ikke vil snippe hende nu, så må du tage det arbejde der følger med. Og det indbefatter at du tager ansvar for hendes sikkerhed, og de små’s.

Når fødslen nærmer sig, så vil maven synke nedaf mod udgangen, man kan se det tydeligt når man er vant til at se den kuglerunde mave de ellers går rundt med. Kassen skal stå et stille og gerne mørkt sted. Hun vil søge efter et sted at føde og teste flere ting i tiden op til. Min hunkat har altid foretrukket at føde midt på sengen, men har accepteret at jeg rykker hende over i fødekassen når “showet” starter.
Du kan evt have flere forskellige kasser stående, så hun har noget at vælge imellem.
Ikke bruge håndklæder som bundlag. Alm lagner eller fleecetæpper. Når killingerne bliver født er det nemlig med kløer fremme som hærder hurtigt, og de små vil sidde fast med poterne i håndklæder.

8 Synes om

Jeg vil gå igang med at lave kasser og udvælge 2 steder hun kan føde ungerne :heart: Tak for dine svar, det har været meget behjælpelig og virkelig dejligt at en ville tage sig den tid. :heart:

1 Synes om

Spørgsmål er altid velkomne. Når man melder sig ind på et katteforum og spørger om råd, så betyder det at man går op i sin kats velbefindende. Og det er et godt udgangspunkt for os herinde til at svare dig. :slight_smile:

Jeg håber at du vil tænke over det jeg har skrevet, og gøre op med dig selv, om det er i din kats og din interesse at den her drægtighed bliver gennemført. (Der er ikke nogen mangel på kattekillinger uden stamtavler i Danmark, dvs at markedet er rimelig mættet. Hvorfor det er så vigtigt, hvis du vælger at lade hende få killingerne, at du også neutraliserer dem inden de flytter hjemmefra. En fertil kat kan blive til rigtig mange i løbet af få år.)
Hvis svaret er ja, så er den bog jeg linkede til virkelig en rigtig god bog at have. Jeg bruger den selv som opslagsværk inden fødsler i mit opdræt. Ellers er foraet her også en kilde til svar på rigtig rigtig mange spørgsmål. F.eks omkring foder i drægtighed, foder til helt små killinger, tjekliste til dyrlægen, gængse og usædvanlige sygdomme osv. :slight_smile:

5 Synes om

Syntes lige jeg har mærket 4 små bump da hun lå hos mig på sofaen… :heart:

4 Synes om

Det sagde jeg jo. :slight_smile:

Det kunne være at du skulle give din dyrlæge et kald på mandag og fortælle ham/hende, at din ikke-drægtige kat er ganske drægtig eller besat af rumvæsner i livmoderen. :wink:

Nu hvor du ikke har en eksakt dato på hvornår hun forventes at nedkomme, så er det en god ide for dig at læse om de tegn der kan være på snarlig fødsel, så du bedre kan forberede dig når det nærmer sig.
Jeg gætter på at hun føder indenfor 2 uger. Baseret på hendes størrelse og aktivitet i maven.
Det er en god ide at give hende ekstra foder og meget gerne med meget fedt i. Pt går meget af det hun spiser til killingerne, så det er godt at give hende ekstra.
De her mærker: Acana, Orijen, Jaguar, Wildcat Etosha (kan bestilles i udlandet) er super tørfodre med højt protein og fedt indhold som er gavnligt for katte.
De 3 første kan fåes her: https://www.maxizoo.dk/kat/kattemad/toerfoder/where/manufacturer-id/388_387_376.html

Når man kigger på tørfoder og foder generalt, så er det vigtigt med et højt indhold af animalsk protein og animalsk fedt. Vores katte er rovdyr. Og tilmed et ørken rovdyr. Hvilket gør tørfoder en smule idiotisk, men praktisk. Ørkendyr får deres væske igennem deres byttedyr, og ved at spise flere små måltider om dagen. Den bedste måde at efterligne det i vores hjem er ved vådfoder og BARF fodringsmetoder. (hvis du ikke ved hvad BARF er, så søg på nettet.)
Når vi kun fodrer vores katte med tørfoder dag ind og dag ud, så kommer de til at mangle væske, hvilket skader deres nyrer og slider på deres tarmsystem. Så hvis du ikke giver vådfoder allerede, start med det. Og giv gerne hver dag. Der findes vådfoder som fuldfoder, og der findes vådfoder som er tilskud. Af gode og billige mærker fuldfoder vådfoder kan jeg anbefale: Bozita, MAC’s, Animonda Carny som kan fåes på zooplus.dk derudover er de fleste katte også glade for Cosma vådfoder, som dog er et tilskuds vådfoder og ikke kan bruges til at erstatte tørfoder.

Når jeg har små killinger bruger jeg Royal Canin’s foder der hedder Babycat and Mother, både i tør og vådfoder mousse. Men det drejer som om nogen få uger når de er helt små og ved at starte på at spise selv.

Tricket når man vælger tørfoder, vådfoder og godbidder faktisk også, at at vælge ting som er sunde og naturlige for kattens tarmsystem. Altså vælg ikke foder med for meget korn i (katte spiser ikke korn?), vælg ikke sukker i foderet, vælg ikke fedt og protein som er baseret på vegetabilske kilder.
Man skal lige lære at læse på ingredienslisten af det foder man giver sine dyr. :slight_smile:

Fødekassen kan sagtens være en gammel flyttekasse man lige laver en indgang i. Jeg bruger selv papkasser som fødekasser, med en lille skummadras i bunden og et fleecetæppe (som nemt kan udskiftes efter fødsel). Når killingerne bliver 4-5 uger så skal de have en lidt større killingegård de kan gå i, hvor man præsenterer dem for forskellig mad og små kattebakker (brug havregryn som grus til dem i starten, hvis de skulle få lyst til at smage på indholdet, det er lige den alder, og betonit kattegrus i maven kan slå dem ihjel). Sørg for at de har plads nok til at lege, men ikke for meget plads så der er langt til en bakke. Små hjerner, korte reaktionsmønstre og korte ben. Når behovet for at tømme blæren opstår, skal det gerne kunne opfyldes med det samme!)

Det blev lidt langt, men så er der noget at gribe fat i og starte på. :slight_smile:

2 Synes om

Tak for dit engagement :heart: det betyder meget. Hun for allerede et kvalitets killinger foder og vådfoder 1 gang dagligt.

og så fik jeg lavet denne tilmorges. Nu skal den bare gøres komfortabel til hende :stars:

6 Synes om

10 Synes om

Brug noget ‘sugende’ som øverste lag. Gamle lyse lagner/pudevår/dynebetræk som er af bomuld (aldrig froté deres små kløer kan hænge fast) er alle gode.
Vælg lyse således du kan se blod og snask og derfor få dem skiftet så snart de er beskidte.
Det som jeg gør er at lave en lagkage af hvide nystrøgne lagner øverste og så skiftevis hvalpetissemåtter og lagen i nogle lag. Nederst noget blød og allernederst 5cm skumgummi som varmegiver. Derved er det nemt under fødsel og de første par dage at liste et lag væk under mor og killinger. Dette forstyrrer meget mindre end fuldt bundskifte.

Når din kat er så vildt ung som hun er så forbered dig på at få brug for en dyrlæge. Så gør dig selv den tjeneste at have de telefonnumre klar evt. skrevet på fødekassens låg.

Find også gerne er eller flere erfarne der bor tæt på dig som ville kunne komme og hjælpe hvis noget ikke går.

Pøj pøj med det.

1 Synes om

Ift mulig dato, så synes jeg typisk jeg først kan mærke liv (også selvom jeg aktivt går og mærker på maven i dagene op til) når de er 7 uger henne :slight_smile: