Jeg har jo hegnet min have fint ind, så mine katte ikke kommer til at løbe ud på vejen. Det fungerer rigtigt fint - få gange har de dog været ude gennem hoveddøren ved et uheld. Problemet med min indhegning er dog, at kommer der fremmede katte ind - for det kan man nemlig godt - så kan man ikke komme ud igen.
Her til morgen stod jeg op klokken 6:30 for at fodre katte. Jeg undrede mig over, hvor Ziggy var blevet af, og kunne pludselig høre ham jamre sig ude fra haven. Jeg troede at han sad fast et sted, men det viste sig at han holdt en lille ubuden gæst i skak. En stakkels kat havde forvildet sig over hegnet, og den lå og pressede sig helt ned i jorden, mens Ziggy skældte og smældte. Nå, mig i et par klipklappere og ud for at redde kræet. Men da den løftede sig lidt, angreb Ziggy. Så afsted med dem, og den fremmede kat op i hegnet. Ziggy ved godt man ikke kan komme den vej, så han ventede bare på den hoppede ned igen - endnu et lag tæsk, og så op i hegnet et nyt sted. Kræet var helt i panik, og jeg fik slet ikke lov til at nærme mig…
Jeg tror så den opdagede huset, for den styrede mod den åbne havedør. Og ud med 180 i timen kom Kitten, der hoppede lige på den fremmede kat, så den tumlede hen ad græsset. Kitten med stor hale og hanekam spruttede og hvæsede, så den fremmede kat flygtede op i vores store træ… Der også er katte sikret med en krave. Og så sad den der og turde hverken det ene eller det andet, for de dersens to hidsige misser holdt vagt nedenfor. Jeg kunne så lige så forsigtigt plukke den ned af træet, mens den hvæsede og vred sig. Den slappede dog lidt af, da jeg tog den ind mod min krop. Mig råbe på Søren, for jeg kunne jo ikke slippe katten, og begge hænder var optaget og jeg havde en hoppende Kitten, der forsøgte at nå den fremmede.
Nå, ind igennem huset og ud til hoveddøren. Mandtal på kattene, og Kitten gik op ad trappen med stor hale. Vi fik åbnet hoveddøren, og jeg kunne slippe den stakkels kat ud… Kun for at Kitten med rakatfart spurtede ned af trappen, fløj mellem benene på os og angreb den fremmede kat på vores gårdplads. Og pist væk var de…
Søren råbte: De løb til venstre, de løb til venstre! Mig ud af døren, mens Søren råbte at han ikke kunne se noget og blev nødt til at tage linser på først… Total kaos. Mig til venstre og rundt om huset… Og så var spørgsmålet: Var de løbet videre til højre eller venstre. Jeg tog en hurtig beslutning og løb mod højre mens jeg var pinligt bevidst om, at jeg løb rundt klokken 6:30 om morgenen i mørke kun iført trusser, t-shirt og klipklappere. Og kaldte på Kitten og sagde kis-kis-kis-kis, og synes faktisk jeg kunne høre hende skælde ud. Jeg kunne bare ikke lokalisere det.
Til sidst blev jeg enig med mig selv om, at jeg i hvert fald blev nødt til at tage nogle bukser på, så jeg vendte om og gik mod mit hus. Og der udenfor sad Kitten og ventede på mig! Hun var altså fortsat mod venstre, og da den fremmede havde fået godt og grundigt med tæsk og drevet behørigt på vej, var hun vendt om for at gå hjem. Stor lettelse og meget ros til Kitten, der aldrig før har været uden for grunden. I døren mødte jeg min mand, der nu havde fået linser på og - meget fornuftigt - var trukket i et par bukser.
Mandtal på kattene - alle til stede. Og efter nus og ros til Ziggy og Kitten, der havde forsvaret deres revir så flot, nappede vi alle lige en time mere på øjet. Eller jeg tror nu nærmere at katte patruljerede grunden…
Og når nu det var min egen skyld (hvorfor pokker skulle jeg sætte den fremmede kat ned lige ved døren - hvorfor gik jeg ikke ud eller hjalp den op på taget inde i haven??) så er jeg egentligt ret så stolt af Kitten, der rent faktisk godt vidste, hvor hun boede…
og så på en søndag :høhø:
har næsten stået i samme situation en sommermorgen, hvor Kyra havde killinger, og det var så varmt, så jeg havde valgt at lade døren til haven stå åben hele natten, og kattene kan ikke komme ud, men fandt så ud af at fremmed katte kunne komme ind, selvom der er lavet en skråning foroven på hegnet? Men pludslig vågnede jeg ved at Kyra og Angus var meget utilfresse i stuen, og det lød ikke som det plejede, så mig med søvn i øjnene ind i stuen og se hvad der forgik, og fik tændt lyset, og kiggede på Kyra som var 4 gange så stor som hun egentlig plejer at være, og fik små stammede at nu skulle hun holde op, der var ikke noget at skælde ud af, og fik sagt noget med hvad har Angus nu gjort… indtil det går op for mig at angus ligger under bordet og gemmer sig, og ser meget skræmt ud, begynder det at gå op for mig at der er altså noget galt her, får tændt noget mere lys, og pludslig står en kæmpe kul sort hankat foran mig og mega sur, han stiger bare på mig, og pludslig sætter han i spring imod mig, der ligger en fluesmækker lige ved siden af mig på reolen, og i ren refleks får jeg fat i den, og svinger den lige inden han flyver på mig, så han får en ordentlig dask, og mig efter katten ud i haven og bliver ved med at råbe en masse for at skræmme katten væk, og Kyra lige bag efter mig mens hun væser og er mega tosset, til sidst får vi den fremmede hankat smidt over hegnet, og jeg får beroliende Kyra en smule, hun smutter hurtig i sovevæelset og kigger til killingerne, mens det går op for mig at der ligger sort pels over alt i køkken og stuen, så Kyra har virkelig haft tæsket denne kæmpe hankat, han var jo næsten 3 gange så stort som hende… Jeg nusser kattene og roser dem for at de havde givet denne fremmede en ordenlig røvfuldt, og fra den dag af, har jeg ikke ville lade døren stå åben om natten selvom det er 100 grader indenfor.