Vi har lige fået to dejlige hankatte, som er 1 år gamle og vil gerne have dem øremærket. Ud fra alt hvad vi har kunnet læse, lader det til, at øremærkning med håndtatovering er langt at foretrække fremfor “hulmetoden” med tang. Både i forhold til at kattene har færre gener efter indgrebet, samt i forhold til at øremørkning med tang ofte bliver utydeligt eller i hvert tilfælde kan blive utydeligere med årene.
Det lader dog til, at kun meget få dyrlæger øremærker med håndtatovering. Er der nogen her, som kender til dyrlæger på Sjælland, der benytter håndtatovering?
Vi har lige fået to dejlige hankatte, som er 1 år gamle og vil gerne have dem øremærket. Ud fra alt hvad vi har kunnet læse, lader det til, at øremærkning med håndtatovering er langt at foretrække fremfor “hulmetoden” med tang. Både i forhold til at kattene har færre gener efter indgrebet, samt i forhold til at øremørkning med tang ofte bliver utydeligt eller i hvert tilfælde kan blive utydeligere med årene.
Det lader dog til, at kun meget få dyrlæger øremærker med håndtatovering. Er der nogen her, som kender til dyrlæger på Sjælland, der benytter håndtatovering?
På forhånd tak! :)[/QUOTE]
Jeg bor ikke på Sjælland men i Rønne… Min dyrlæge har lige mærket min store killing med netop den metode og det ser rigtig godt ud, og skulle være læseligt i mange år…
Selv “håndtatovering” kan også gå hen og blive utydeligt, fordi det ikke kun er et spørgsmål om håndelag, men også om kattens immunforsvar - nogle kattes krop “nedkæmper” farven hurtigere end andre. Vi har fået håndtatoveret en hel del efterhånden, vores dyrllæge har brugt det i flere år. Og de fleste er fine, men enkelte er faktisk hurtigt væk. Vi får tatoveret enten CHIP eller ID i begge ører (alt efter ørestørrelse) og så bliver katten chippet.
VH
Susanne
Jeg sad og læste om en kat her forleden, hvor den var blevet håndtatoveret, men istedet for et øremærke, stod der den var chippet…forstod ikke helt pointen med tatoveringen. Men må gå udfra at det er for at sikre folk ved den er chippet. Men hvorfor ikke bare øremærket, hmmm.
Iøvrigt har jeg haft rigtig meget bøvl med at læse øremærker, enten er de utydelige, ellers har katten for meget hår i ørerne…
Chip kan man så ikke selv læse da den jo er skudt ind i nakken på katten - det kræver at man scanner nummeret evt hos dyrlægen. Scanneren er ikke ret dyr, og flere og flere i katteverdenen har selv en…
[QUOTE=Helene;645953]Jeg sad og læste om en kat her forleden, hvor den var blevet håndtatoveret, men istedet for et øremærke, stod der den var chippet…forstod ikke helt pointen med tatoveringen. Men må gå udfra at det er for at sikre folk ved den er chippet. Men hvorfor ikke bare øremærket, hmmm.
Iøvrigt har jeg haft rigtig meget bøvl med at læse øremærker, enten er de utydelige, ellers har katten for meget hår i ørerne…[/QUOTE]
Pointen er netop at hvis den bliver fundet, så er der en chance for at den også bliver scannet, hvis der står en instruktion - so to speak - i øret. Er øretatoen ulæselig, så er katten på spanden, og der er desværre ingen sikkerhed for at den bliver scannet rutinemæssigt hos hverken internater eller dyrlæger. Men hvis nu der er skrevet CHIP i øret, så er der da en chance… Anyhow, der er jo en risiko ved alt, omend chips der falder ud af sig selv vist hører til sjældenhederne - hvorimod ulæselige øretatoer ikke er et sjældent fænomen. Vi har vejet meget for og imod og endte med at dette her var den løsning vi tror mest på - og håber så iøvrigt at det aldrig bliver aktuelt at nogen ikke kan finde hjem.
VH
Susanne
Jeg kender en jysk dyrlæge, som bruger den ‘nye’ tatoveringsmetode. Jeg har set flere af hendes øremærkninger, og må sige at det ser rigtig flot og tydeligt ud. Men jeg har nu alligevel mine forbehold, da jeg endnu ikke har set hvordan disse øremærker ser ud, når de bliver ‘gamle’.
Jeg har også set en hel del øremærker af den traditionelle type; nogle dejligt tydelige på trods af 6-8-10 år på bagen, andre har været det rene sjusk på trods af at de er lavet for under et år siden. Jeg ville ønske at alle dyrlæger øremærkede i begge ører, gerne med blåt/sort og gjorde det så grundigt og omhyggeligt, som det skal gøres - det er trods alt kattens og ejers livline (hvis ejer ellers husker at få opdateret sine oplysninger i registeret/registrene…). Med denne alternative metode er der fordele; f.eks. at øremærket ikke kun består af farvede huller (f.eks. bliver et G hurtigt til et C, bare en enkelt ‘prik’ er utydelig), og det kan fylde mindre, så mindre ører kan blive mærket. Men det kræver også, at dyrlægen koncentrerer sig og skriver tydeligt; sjuskes der med denne metode er det dælme ikke heldigt.
Jeg kender ikke til dyrlæger på Sjælland, som bruger tatoverings-metoden.
Unni er i hvert fald et godt eksempel på ulæselig øretattoo… de er nemlig faktisk helt væk nu i en alder af godt 1 år, på trods af, den ellers er tatoveret “i hånden”…
Mine to gamle burmesere var øretatoveret i begge ører - men lige fra starten var det kun den yderste del af tatoveringen i hvert øre, der var læselig og da Bailey blev kørt ned, var det - selvom hans ører var relativt lyse - ikke muligt at dechiffrere tatoveringen. Derfor blev han bare efterladt i vejkanten og fundet (og genkendt) af genboens børn
Så burde det jo egentligt kunne læses, det er jo ideen med at spejlvende koden i ørerne.
Det værste er at tatovere sorte katte, det kan blive svært at læse. Ellers skal man være påpasselig med at lave stregen tyk nok, har set nogle tynde blege streger, de forsvinder alt for hurtigt. Når jeg tatoverer mine egne katte, bliver det lagt helt op i kanten, det synes jeg er pænest til Burmeserører:høhø:
[QUOTE=Marina;646137]Så burde det jo egentligt kunne læses, det er jo ideen med at spejlvende koden i ørerne.
[/QUOTE]
Ja, idéen er sådan set god nok, men allerede tal/bogstav nr. 3 var sløret - og resten var reelt væk, så når man var usikker i det ene øre, kunne man ikke dobbeltchecke med det andet Dyrlægen erkendte også, at det var noget sjusk og hvis de havde skullet i narkose for et andet problem, var de blevet omtatoveret gratis - men det kom de aldrig. Heldigvis var Bailey pæn, selvom han var død, så det var ikke dybt traumatisk for de stakkels børn at finde ham.
Der er altså også stor forskel på, hvor dygtig tatovøren er!
Jeg fik engang tatoveret et kuld på 3 killinger. De to af dem havde fine tatoos, men den 3. kunne man slet ikke se var tatoveret! Jeg brokkede mig og dyrlægen undersøgte sagen og fandt så ud af, at det var en ny medarbejder (vistnok elev), der havde tatoveret en af killingerne. Den erfarne sygeplejerske havde så ikke fået tjekket arbejdet.
Tatovøren skal trykke til - men ikke så det går helt igennem. Der kan trykkes både for lidt og for meget, så det kræver altså rutine.
Hos min dyrlæge er det som regel sygeplejerskerne, der foretager tatoveringen, når dyrlægen er færdig med neutraliseringen.
Jeg har fået tre hittekillinger øretattoveret sidste sommer med tattoverpen fremfor tang, og det så i hvert fald pænt ud Det er den dyrlæge der også hører til Tingskoven Dyreinternat, så man må formode at de også gør det på internatkattene
I øvrigt gør de det i begge ører, men det gjorde min gamle dyrlæge, der bruger tang nu også (Skejby), og mine to gamle tøser (hhv 8 og 6 år) har stadig nogle fine ørermærker, så meget at min nye dyrlæge ikke mente at der var nogen grund til at chippe, når nu de var så nemt læselige
8 år gammel håndtatovering fra Vorup Dyrehospital i Randers…synes den er pæn og tydelig stadigvæk - det er vist mest mine evner til at makrofotografere et øre i konstant bevægelse der halter lidt bagud af valsen
