Jeg hører gerne jeres mening om min 5-år gamle hankat, der for 2½ uger siden fik diagnosen hofteskred hos dyrlægerne i Espergærde, der berammede en operation til ham den følgende dag. Røntgenbilledet viste, at bagerste lårben var trukket fuldstændig ud af hoften. Dyrlægen mente, at han formentlig var blevet påkørt af en bil.
Efter veloverstået operation plukkede katten dagen efter pelsen af halen over et sår ingen havde set, som vi så rensede og smurte med pencillinsalve. Da vi den følgende morgen så, at halen hang fra såret og ud, ringede vi til dyrlægen for at høre, om halen krævede indgreb?
Dyrlægen, der havde opereret, sagde at det kunne vente til stingene skulle ud nogle dage efter.
Da vi 3 dage senere så, at halespidsen var blevet helt indtørret, ringede vi igen, dyrlægen havde nu skiftet mening. Vi kom til konsultation - og fik pludselig at vide, at der var gået koldbrand i halen, og at det meste af den måtte amputeres! Hvilket den så blev.
Heldigvis har han helet fint siden disse to indgreb, men hvor ville vi gerne have undgået den sidste operation med en narkose-fortumlet ulykkelig kat og en lang pencillinkur. Det kedelige forløb kan ikke gøres om. Jeg har sagt til dyrlægen, at jeg mener at han burde have opdaget skaden under den første undersøgelse, eventuelt efterfølgende operation. Han glider fuldstændig af på min høflige konfrontation.
Hvordan ville I reagere? En advokat vi har talt med siger, at jeg skal indføre en markant dekort i regningen for det 2. indgreb. Og hvis ikke dyrlægen vil acceptere det, gøre det til genstand for en adfærdsklage, som han kalder det. Men hvad mener I?
Vedr henvendelse til advokat osv - det har jeg ingen forstand på, så det svarer jeg helst ikke på.
Det kan være ualmindeligt svært at opdage et bidsår især hvis det er forårsaget af en hjørnetand. såret ligesom lukker sig og mange gange er der ikke andet end en svag hævelse som kan indikere at der overhovedet er et dybt sår. Så at dyrlægen ved første operation måske har overset såret, kan sagtens undskyldes.
Hvad jeg har svært ved at forstå er dyrlægens afvisning af at give jeres kat en antibiotikakur, da I ringer og fortæller om såret. Det burde h*n have gjort pr refleks, netop fordi bidsår kan være “lumske”…
Jeg har heller ikke så meget forstand på jura, at jeg kan rådgive dig omkring din klage. Men koldbrand kan potentielt opstå efter vævsskader ved højintensitetstraume, f.eks. en påkørsel. Hvis dyrlægen mener, at katten er blevet påkørt, burde han/hun efter min mening have tjekket katten igennem for bløddelsskader, som ikke kan ses på røntgen. Det gør vi i hvert fald i skadestuen, når det er mennesker, som er blevet ramt af en bil.
Om det havde gjort en forskel, hvis dyrlægen havde fundet såret tidligere, kan jeg ikke sige. Tør koldbrand skyldes vævsdød fordi blodcirkulationen er nedsat pga. skader på blodkar, hævelse, eller andet. Det er ikke sikkert, at halen stod til at redde. Jeg undrer mig dog over, at dyrlægen ikke ville se katten øjeblikkeligt, da halen efterfølgende hang slapt ned - funktionsnedsættelse kan være tegn på alvorlig infektion og bør altid tages alvorligt.Du
Du må meget gerne holde os orienterede i sagen, hvis det er muligt. Og god bedring til katten!
Sikke noget øv. Måske disse link kan hjælpe på om du ønsker at kaste dig ud i en retssag - sådan noget kræver virkelig meget tid og energi. Og ikke mindst mange penge, man kan få fri proces gennem sin indbo hvis man tjener under et max. beløb om året. Men igen gør op med dig selv om det overhoved er tiden og pengen værd.
[ul]
[li]Klag skriftligt til dyrlægen, hvis du er utilfreds med for eksempel behandling eller pris.[/li][/ul]
[ul]
[li]Sørg for, at du kan dokumentere, at du har klaget, for eksempel via mail[/li][/ul]
[ul]
[li]Klag så hurtigt som muligt, idet dyrlægen kan afvise din klage, hvis du er for længe om at klage[/li][/ul]
[ul]
[li]Følg hurtigst muligt op på din klage, hvis dyrlægen afviser den eller ikke svarer[/li][/ul]
[ul]
[li]Husk, at du fra og med den 4. december 2014 skal indbringe din sag for domstolene, hvis du ikke kan blive enig med dyrlægen om en løsning, og hvis du vil gå videre med sagen.[/li][/ul]