Han havde fået en stor byld på halsen. Vi var afsted hos dyrlægen i dag. Han kunne som sådan godt gøres rask igen, men det ville bl.a kræve dræn, daglig rensning og krave.
Da Eddie var som han var, så valgte vi at få ham aflivet. Vi snakkede det grundigt igennem inden vi tog derop.
Det ville være overgreb på ham hver dag når det skulle renses. Han ville enten panikke over kraven eller give op og slet ikke bevæge sig.
Det kunne og ville vi ikke byde ham.
Eddie har altid været lidt sær, men han faldt til her hjemme og blev til sidst en fantastisk kat
Her er meget meget stille nu. Mit lår er koldt.
Farvel du vilde og utilnærmelige kat. Du listede brægende ind i vores hjerter og der vil du altid blive.
Man skulle kæmpe for din tillid, men til gengæld fik man dig helt tæt på når du overgav dig
Så trist, men den rigtige beslutning at stoppe mens legen er god.
VH
Susanne[/QUOTE]
Tak. Det har jeg lidt brug for at høre. For selv om jeg på dem ene side slet ikke er i tvivl om at det var det rigtige, så sidder den anden side og hvisker “hvad nu hvis?” Nu her efter man er hjemme og her er stille
Jeg har stort set tudet mine øjne ud siden kl. 13.
Har det rigtigt svært. Han var jo ikke rigtigt syg. Men sammenholdt med hans psyke ville det bare ikke gå.
Jeg forstår godt jeres overvejelser. Og også, at det er en forfærdelig svær beslutning at træffe, for man får jo desværre aldrig svar på spørgsmålet “hvad nu hvis…?”. Det tror jeg, man tager med sig, så længe man husker katten.
Åh gør mig ondt :trøste:
Kan godt genkende følelsen, du beskriver, men I kendte ham bedst og ved hvad der ville være bedst for ham i sidste ende. Og der gjorde I det rigtige, at i stedet for at vælge den egoistiske “Vi vil ikke miste dig” løsning, som ville være traumatisk for ham, så tænkte I på ham
til Eddie Spaghetti.