Vores elskede hunkat Vilma er forsvundet den 1.8.24 om aftenen. Hun er koksgrå/blågrå med lille hvid plet på brystet, sort næse, lyse poter. (ligner en Russian Blue, men er ikke ægte - moderløs fra Internat). Neutraliseret og chippet
Vi bor i alm hus i 4230 Skælskør Vilma er udekat og er ofte ude om natten, men plejer at holde sig tæt på vores område. Den aften blev hun dog jagtet af en anden kat, så jeg ved ikke, om hun er løbet længere væk end sædvaneligt. Jeg har været rundt i vores nabolag, dag og sent aften. Spurgt alle naboer i nærheden. Hæng efterlysninger op rundt omkring. Hun er aldrig væk i så lang tid, kommer hver dag. Se billede på min profil. Kontakt: 60680448
Ps. Jeg ved ikke, om det er det rette sted at lave dette opslag og om det er i orden. Ellers må I lige sige til
Velkommen til, trods omstændighederne.
Opslaget er helt sikkert i orden, men om det er det rette sted er måske mere tvivlsomt - vi er trods alt ikke så mange brugere herinde, så chancen for et hit her er desværre nok begrænset.
Har du undersøgt om der findes et lokalt FB forum - det har vi her i området (4173) som jeg selv har anvendt med held et par gange (godt nok til fremlysning til fremlysninger, men resultatet er jo det samme)…?
Tak skal du have. Jeg har også efterlyst hende i lokale FB grupper, 2 katteregistrer, dyreværnet mv.
Men ja, hvis I ikke er så mange brugere, så er det nok begrænset.
Men tak igen
En af de ting man kan gøre, er strø lidt brugt kattegrus ved end hus. Det kan de lugte på lang afstand.
Og så ud i aftentimerne og gå og kald og evt rasle lidt med en dåse med godbidder i. Eller hvis der er nogle andre lyde hun plejer at reagere på.
Jeg håber at hun finder hjem til jer igen
Jeg har flyttet opslaget til den rette kategori, men det er helt sikkert i orden at lave det
Jeg håber, at en sf dine mange fremlysninger giver resultat
Vi er masser af brugere, men ingen i Skælskør (så vidt jeg ved) … jeg er nok den der bor tættest på (4700 Spjellerup).
Jeg kører engang i mellem til Skælskør for at handle og skal nok holde øje …
Tusind tak
Jeg mente også bare, at vi ikke er så mange, at vi kan præstere fuld geografisk dækning…
Du og @Vipstosen er de eneste, jeg lige kan komme på placeret længere vestpå - på Vestsjælland - end mig selv.
Og
for at Vilma dukker op!
Tusind tak
Hvis du ved hvor hun holder til, så prøv at låne en fælde, og se om hun vil gå i den
Håber Vilma hurtigt kommer hjem
Har ikke flere råd til dig, end der givet dig
Opdatering: Juhuu, Vilma er lige kommet ind af døren efter at have været væk i 5 hele døgn, lidt tyndere og meget sulten, lidt forvirret/urolig, men ellers ok. Det er helt fantastisk. Guderne må vide, hvor hun har været. Jeg har været rundt til stort set alle i vores nærområde, spurgt og delt efterlysninger ud, men ingen havde set hende. Men det er bare så dejligt, at hun er hjemme igen.
Dejlige nyheder Er virkelig glad på jeres vegne og at hun ser ud til at have det godt.
Hvis jeg var jer, så få hende lige tjekket ved en dyrlæge, bare for en sikkerheds skyld
Hvor skønt at høre - dagens bedste opdatering!
Fantastisk
Åh sikke en god ting og læse
Hvor godt at høre!
Ej hvor dejligt! Kunne godt lyde som hun måske har været lukket inde i et skur e.l. ved et uheld, og derfor måske manglet mad og væske. Så enig med Katho, et smut forbi dyrlægen vil være det bedste.
I øvrigt - vi siger aldrig nej tak til billeder herinde, så hvis du sku’ få lyst til at dele lidt flere af den hjemvendte…