En lille solstrålehistorie…
en lille fortælling om et sygdomsforløb, der endte godt…
For en måneds tid siden opdagede jeg en lille knude ved Marylins ene mælkekirtel, og jeg holdt øje med den nogle dage.Den blev lidt større og jeg bestilte tid ved dyrlægen.Det var en fredag. Hen over weekendenInden, og altså inden vi kom derhen mandag eftermiddag var hendes mælkekirtler i den ene side hævet rigtig meget, og vi var noget urolige for hvad der var på færde.
Dyrlægen mente det var noget hormonelt, og satte hende i behandling med P-piller, da hun havde været i løb et stykke tid, og stadig var det. Hun fik en p-pille om dagen i 5 dage, hvilken ikke forbedrede tilstanden, men tværtiomod forværrede den, da mælkekirtlerne i den ene side nu var blevet voldsomt store, ligesom lymfekirtlerne under forbenene var kæmpestore.
Til kontrollen måtte dyrlægen også konstantere, at hævelserne var blevet meget værre, og han begyndte at snakke om at tage vævsprøver og eventuelt fjerne de forstørrede mælkekirtler kirugisk.Han ville så anbefale en sterilisering samtidig. Vi ville tænke over det til næste dag, og jeg tudede hele vejen hjem, og vi var helt slået ud over denne besked.Vores dejlige Marylin…
Jeg havde rådført mig med en veninde, der er dyrlæge, og hun havde undersøgt en masse omkring fænomenet, så hun fortalte mig om en behandling, man bruger i udlandet, men som ikke er godkendt herhjemme. Det er en behandling med midlet Alizin, som egentlig er et graviditetsstandsende stof, men som bruges ved hormonelle forstyrrelser, og det skulle gives som indsprøjtning en gang om ugen i op til 4 uger (eller 2 gange om ugen i op til 4 uger).
Jeg rådførte mig med min dyrlæge, som var villig til at prøve det.Han havde midlet stående, og vi gik straks i gang med behandlingen, da Marylin var frygtelig plaget af de hævede kirtler. Hun havde taget 750 g væske på! Mary fik også en pencillinkur, da mælkekirtlerne virkede varme og violette. Hun fik også Predinison som vanddrivende.
Efter den første indsprøjtning kunne vi se en tydelig effekt, efter den anden var der en helt klar forbedring og efter den 3. indsprøjtning er der nu næsten normale mælkekirtler igen. Vi må se om det bliver nødvendigt med den sidste indsprøjtning, det er slet ikke sikkert 
Vi har under dette forløb været meget ,meget bekymrede og kede af det både på Marylins og vores egne vegne, for det så temmelg slemt ud en overgang, og vi anede ikke vore levende råd.
Det er en sjælden sygdom, som unge hunkatte under 2 år kan få, og det er hormonerne der “løber løbsk”. Dyrlægen har rådet os til at lade hende parre, når medicinen er ude af kroppen på hende, og det vil vi gøre, så hun kan få hormornerne til at falde “på plads”.
En slem omgang, ikke mindst for Marylin, men heldigvis med et meget godt resultat!
Syntes jeg ville fortælle det herinde, hvis andre skulle være så uheldige at få samme problem, så findes der altså en løsning!
Det er som at hælde benzin på et bål der allerede ér ude af kontrol! :gal:
