Elhegn - har I oplevet dette?

Mit elhegn har fungeret fint (efter jeg fik skabt jordforbindelse) indtil i går, hvor jeg pludselig opdagede at der ikke var strøm i batteriet. Det er sådan et Elephant mobilt elhegn med batteri, en stor kasse hvor batteriet placeres indeni, og kassen står på et metalspyd gravet ned i jorden. Batteriet skulle kunne holde en “sæson”, hvilket i dette tilfælde blev 6 måneder. Jeg har så købt nyt batteri og monteret, et 9 volts batteri, som jeg målte med mit voltmeter og batteritester med det samme, og der sagde batteriet 6,4 volt og hegnstråden 5 eller deromkring. I dag kigger jeg så ud igen og ser at der er langt mellem blinkene for batteriet, hvilket burde indikere at det er ved at løbe tør, og at der stort set ingen blink er for impulserne til tråden. Hmm, tester igen, og batteriet er omkring de 6 igen, men får intet ud i tråden, og kan da heller intet mærke når jeg selv rører den. Tænder og slukke, og nogle sekunder efter blinker lamperne som de skal for så at dø ud igen. Så jeg tænker om maskinen simpelthen er defekt? Eller om batteriet har for lidt “juice” (synes det er mærkeligt at et 9 volts batteri måles til 6 volt når det lige er købt)? Eller kan det være fugten? Efter at have læst manualen godt igennem står der et sted at elhegn skal holdes fri for vand og fugt. Aha, nu er det jo et mobilt elhegn, i en lukket kasse, med et par huller i bunden til at lede evt. fugt ud, og i øvrigt hvor pokker skulle det stå hvis ikke udenfor? Jeg spekulerer bare på om jeg er helt gal på den mht opbevaringen udenfor. Det har ikke været et problem før nu. Nu er det taget ind og står og tørrer til i morgen, hvor jeg vil prøve igen, og ellers får forhandleren det retur. Katten har heldigvis ikke kravlet op siden hun første gang mærkede stød fra hegnet, men vi får en lille killing mere senere på måneden, og så skal det jo helst virke.
Har I andre prøvet noget lignende? Og hvordan løste I det? Overvejer at sætte en plastickasse omkring det med et hul til led ledningen kan gå ud, for på den måde at beskytte mod regn.

Jeg har ingen erfaring med batteri drevne elhegn, udelukkende 220 V, så ikke noget relevant bud herfra - men bare af almindelig nysgerrighed, hvorfor I har valgt batteri-løsningen?
Nu skal mit elhegn (bare… :p) holde heste inde, men jeg ville kun overveje batteri, hvis f. eks afstand fra strømkilde umuliggjorde en 220 V løsning, netop pga. potentielle udfordringer med batterier, der løber tør…

Tjek eventuelt om der er noget der rører ved hegnet et sted. Jeg har ikke meget forstand på det, men vil tro det koster en del energi hvis der er en kortslutning på hegnet (altså at det rører ved noget), og at det måske kan dræne batteriet?

et nyt 9 v batteri der måler 6 v ubelastet er ikke OK…det betyder så ikke nødvendigvis at resten er i orden, men reklamér over batteriet, tag tester med og mål forskellen på det nye og det gamle …et 9 v batteri SKAL måle mindst 9 v - gerne 9.2-3 stykker

Har sat det op igen og det virkede kortvarigt men der blev så længere og længere mellem impulserne og de er svage. Og nu stoppet helt igen. Har lige pillet katten ned fra toppen af hegnet, låst kattelemmen og på vej til Harald Nyborg for at reklamere :mad: