Det at anskatte sig to killinger på samme tid, går det ud over tilknytningen til mennesker, eller hvad gør I jer af overvejelser omkring det.
(før de mange katte havde jeg nymfeparitter, hvor 2 stk tit giver samme resultat, nemlig fugle-fugle og ikke menneske-fugle)
To killinger fra samme kuld, er absolut det aller bedste - både for mennesker og dyr 
Måske hvis der er tale om killinger, der genetisk er lidt sky, kan de blive mere kontaktsøgende, hvis de kun har mennesker at søge til, men nu kalder du dig jo somalikat og hvis vi taler somali, er jeg slet ikke i tvivl om, at to er det bedste 
Når det gælder at anskaffe sig to killinger så vil jeg sige, at når det aby og somali - så skal du ikke være bange for at du ikke får to katte
der knytter sig MEGET til dig. For det er begge racer med så stort et behov for mennesker og for at kæle og hygge med deres mennesker,
at de rigeligt har overskud både til deres kammerat og til deres mennesker.
Og ikke bare det - du behøver ikke engang at anskaffe dig to killinger fra samme kuld. I hvert fald ikke hvis du køber fra en opdrætter
hvor kattene er vant til at gå sammen med andre katte. For så er det slet ikke noget problem at sætte to killinger eller ungkatte eller
for den sags skyld voksne katte sammen i et nyt hjem. Det har vi gjort masser af gange og gør det igen og igen.
Så - det afhænger altså af HVILKE killinger du har tænkt dig at sætte sammen. Jeg er sikker på at en hel del andre racekatteopdrættere
vil fortælle dig det samme som jeg gør.:høhø:
Her har vi kombineret to killinger, ungdyr og killing, killing og voksen, ungdyr og voksen og to voksne eller endda 3 voksne 
Det vi ser på er den enkelte kat og deres prospektive nye familie - og så kombinerer vi sådan at det fungerer godt. Og det plejer det. Det er meget sjældent at vi har taget fejl ( men det kan da ske).
Hej Teresa
Jeg tager den fejl på mig, at det skaber lidt forvirring med mit brugernavn somalikat. Jeg har en somalikat på snart 13 år, men også en almindelig huskat, og det er en huskat (fx halv skovkat og halv et eller andet ukendt), som spørgsmålet går på, og jeg beklager, at jeg ikke uddybbede, hvad det drejede sig om fra starten af .
Som sagt jeg har ikke lige pt. tænkt på at anskaffe mig en somalier, men kender mig selv godt nok til, at jeg er så fascineret og bidt af racen, at jeg altid skal have mindst en af dem. Vores er usandsynlig intelligent, imponerende nærværende, meget fortællende, atletisk overlegen, superbevidst om egen skønhed, ungdommelig og en lang række andre positive egenskaber.
Tilbage til selve emnet: Jeg mener bestemt, at to killinger er det bedste, og katte ikke er skruet sammen således, at de mister noget af menneskekontakten ved at være opslugt af hinanden. Spørgmålet stammer fra min kæreste med kun 6 års katteerfaring og tilgengæld 25 års erfaring med nymfeparakitter, hvor det er en nedskrevet lov, at man aldrig køber to nymfeparakitter, hvis man ønsker en tam og talende menneske-fugl – det er næsten synd af have to, da folk tit mister interessen for dem, fordi der kun sjældent opnås tamhed . Men det kan bare ikke overføres til katte, der er helt anderledes på det område.
Din video viser jo tydeligt, hvor fantastisk god en onkel jeres huskat Mimoe var for Thilo. Når der kom sådan en god kat ud af en 9-ugers vildkattekilling, tror jeg, det i høj grad skyldes ham. To killinger sammen er da en fordel, men med sådan en onkel til rådighed, ville jeg nu ikke være så betænkelig ved kun at få én.
p.s. Så genså jeg lige den smukke video for at få kigget ordentligt på jeres Somali (det er 4:26 inde). Han holder sig fint af en næsten 13 årig.
Jeg har lige netop i weekenden solgt to killinger fra samme kuld til et hjem hvor de kender alt til min race, Maine Coon. Men intet tidspunkt hverken her eller hos dem har der været noget der viser at de kun knytter sig til de andre katte. Forjeg skal love for at de indkræver myssere i massevis om dagen…og samme har jeg lige fået at vide af nye ejer at de to knægte kræver af hende bare hun er for længe væk i løbet af en dag 
Men det som giver både hende(og mig) god samvittighed er, at man ved at når ejeren af ude af huset så er de ikke ensomme men har deres bennevenne at putte med, vaske med, lege med, spise sammen med ect
Så derfor er jeg altid med holdning to killinger/katte er det optimale og jeg har endnu til gode at høre om afkom hvor de ikke har puttet med deres ejere trods de er to killinger:-)
Jeg har heller aldrig oplevet det med at to på én gang skulle give mindre menneske relation Kender flere der har fået det, også ofte huskatte(killinger) fra internat med ukendt baggrund, og de er blevet skønne katte, der er meget sociale over for mennesker stadig
I den forbindelse, så har jeg følgende spørgsmål omkring racen. http://www.kattegale.dk/forum/showthread.php?36341-Maine-Coon-trafik-og-gå-tur-med-katte
[QUOTE=FinnFrode;747903]Din video viser jo tydeligt, hvor fantastisk god en onkel jeres huskat Mimoe var for Thilo. Når der kom sådan en god kat ud af en 9-ugers vildkattekilling, tror jeg, det i høj grad skyldes ham. To killinger sammen er da en fordel, men med sådan en onkel til rådighed, ville jeg nu ikke være så betænkelig ved kun at få én.
p.s. Så genså jeg lige den smukke video for at få kigget ordentligt på jeres Somali (det er 4:26 inde). Han holder sig fint af en næsten 13 årig. [/QUOTE]
Det er også min vurdering Jeg kunne ikke forestille mig andet end god harmoni med Mimoe og en ny killing.
Jeg var inde på din hjemmeside, og det er jo “tarveligt” med så gode billeder af Rags Hvor er han dejlig og livlig, livsglad og tusind andre positive egenskaber. Man bliver altså fristet til at tage en somali igen, men det må vente. Og så er der jo også hele inde og udeproblematikken igen og igen, fordi jeg ved, at de anerkendte opdrættere vil forlange, at den forbliver inde hele livet.
Ved lige at granske min hukommelse, så var min somalikat omkring 9 år, da jeg måtte opgive at holde ham inde pga. selv stramme døre og vinduer blev åbnet af ham. Jeg kan se, at du har valgt Teresa Guldager, som også skriver i emnet, og jeg ved, at hun er 200% fantastisk dygtig, erfaren og seriøs til opdræt, men på hendes hjemmeside ser det ud som om, at de skal holdes inde http://www.dushara.dk/ Det må jeg gøre op med mig selv til den tid, hvad jeg vil og min holdning til indendørskat.
Godt nok er jeg ikke opdrætter, men jeg tror, det er en almindelig misforståelse: At opdrætterne forlanger, at kattene skal være inde hele deres liv, fordi de ikke sælger til fritløb. Men som du kan se på Finn Frodes billeder, kommer Rags jo også ud, helt sikkert med Theresas velsignelse. Han kommer bare ikke ud til fritløb - han kommer ud i en indhegnet have. Og jeg tror bestemt, at de fleste opdrættere vil synes, det er en rigtig god ting, at katten har adgang til at komme ud, hvis det bare er under sikre forhold.
Tak for de smukke ord om vores Rags. Med sit gode temperament er han nemlig lige katten til jobbet her i huset, og så har han også det dejlige rå look, som vi godt kan lide ved Somalien. Han har stadig lidt farve at indhente, men ellers er han en rigtig Dushara-kat.
Nu er Teresa jo ikke sådan en man vælger, ligesom når man står med to forskellige pakker vaskepulver i supermarkedet, :cool2: men lad os blot sige, at vi valgte at henvende os til hende, da vi begyndte at kigge på Somalier. Hun valgte at sælge til os - først Ivanhoe og nu også Rags.
Og det er ikke bare ordkløveri fra min side, for opdrætterne stiller naturligvis nogle krav til os købere, før de betror os deres “børn”. Det kan være helt basale ting omkring fodring og sundhed, men i vore dage har de fleste opdrættere også i kontrakten, at katten skal gå inde eller i indhegnet have.
Det har jeg det helt fint med, for jeg har for længe siden revideret min opfattelse på det punkt. Alle katte oplever grænser, også de fritgående. For katten er der ikke den store forskel på, om grænsen går ved hoveddøren, ved hegnet i bunden af haven eller tre haver væk, hvor en anden kats territorium begynder. Vi har så blot valgt at sætte grænsen med et hegn, der beskytter vore tre katte mod alle farerne udenfor - og dermed er vi sluppet for mange bekymringer.
[QUOTE=somalikat;747304]Det at anskatte sig to killinger på samme tid, går det ud over tilknytningen til mennesker, eller hvad gør I jer af overvejelser omkring det.
(før de mange katte havde jeg nymfeparitter, hvor 2 stk tit giver samme resultat, nemlig fugle-fugle og ikke menneske-fugle)[/QUOTE]
Selvfølgelig skal du have to… simpelthen fordi de har såååå meget glæde af hinanden!! Du vil stadig have to kælne katte!
Grunden er simpel - se her:
… så kan man da ikke nøjes med én! 
Det billeder, altså…
Nu har Ruth og Margrethe jo ikke været killinger sammen, Vivi, men trådstarter har så til gengæld Mimoe, som allerede har bevist sine evner som onkel.
[QUOTE=FinnFrode;748758]Det billeder, altså…
Nu har Ruth og Margrethe jo ikke været killinger sammen, Vivi, men trådstarter har så til gengæld Mimoe, som allerede har bevist sine evner som onkel. :)[/QUOTE]
Margrethe har nærmest været som killing igen!! (aldrig er hun gledet ind i så mange køkkenlåger, døre og vinduer som inden for det sidste ½år…)
Ja, det er utroligt så meget liv der kan komme i de gamle katte, når de får de rigtige legekammerater. Det har vi jo også set.
[QUOTE=Margrethe;748750]Selvfølgelig skal du have to… simpelthen fordi de har såååå meget glæde af hinanden!! Du vil stadig have to kælne katte!
Grunden er simpel - se her:
… så kan man da ikke nøjes med én! [/QUOTE]
De er supersøde sammen Det er altid en fantastisk og ubeskrivelig oplevelse, når katte knytter sig meget til hinanden.
[QUOTE=FinnFrode;748729]Tak for de smukke ord om vores Rags. Med sit gode temperament er han nemlig lige katten til jobbet her i huset, og så har han også det dejlige rå look, som vi godt kan lide ved Somalien. Han har stadig lidt farve at indhente, men ellers er han en rigtig Dushara-kat.
[/QUOTE]
I øvrigt oplever jeg, at vores bliver væsentlig mørkere, jo mere han er ude, hvilket åbenbart virker omvendt i forhold til mennesker, der får lyst hår af meget sol og lys.
Jeg ved det, og fx 15 års frivilligt arbejde i Kattens Værn er ikke nogen garanti for, at en opdrætter vil sælge til en, da livshistore, holdninger, temperament, erfaring, katteglæde, katteaflæsning, personlighed og en hel masse andet spiller ind. Men jeg har dog altid fået mine katte af dem, så et eller andet må jeg gøre rigtigt.
[QUOTE=FinnFrode;748729]
Det har jeg det helt fint med, for jeg har for længe siden revideret min opfattelse på det punkt. Alle katte oplever grænser, også de fritgående. For katten er der ikke den store forskel på, om grænsen går ved hoveddøren, ved hegnet i bunden af haven eller tre haver væk, hvor en anden kats territorium begynder. Vi har så blot valgt at sætte grænsen med et hegn, der beskytter vore tre katte mod alle farerne udenfor - og dermed er vi sluppet for mange bekymringer.[/QUOTE]
Netop, bekymringerne forsvinder, og jeg vil tage ud og se på, hvordan katte har det med hegn og undersøge, hvad det koster og i forbindelse med flytningen overveje denne mulighed. Det kræver bare nogle voldsomme overvejelser i forhold til Mimoe og Somalikatten, da de går fra 8000 kvadratmeter have til en normal indhegnet villahave. De går aldrig, og jeg mener virkelig aldrig, over vejen, men holder sig til de 8000 kvadratmeter fælleshave i forbindelse med lejligheden.
Så først dit indlæg nu, har svaret i den anden tråd
Solen påvirker i hvert fald pelsfarven. Jeg har et meget sjovt billede af Snehvide her, hvor hendes sorte pels er blevet helt brun - nogenlunde samme sted som der, hvor vi nemt bliver skoldede.
Jeg er helt sikker på, at du er en god og erfaren katteholder. Men der er jo heller ikke noget at sige til, at opdrætterne gerne vil kende købernes holdninger, før de overlader deres børn til os. Der er oftest en slags “livslang support” - og så skal kemien helst være i orden fra starten af.
Der vil jeg så sige, at netop flytninger er det bedste tidspunkt til at ændre kattenes vaner omkring inde/ude. De kommer jo under alle omstændigheder til nyt territorium og ændrede vilkår. Jeg har hørt om friløbere, der uden problemer blev lejlighedskatte, fordi det skete i forbindelse med flytning. Men hvis man har muligheden for at bygge en løbegård, vil det da altid være en mindre omvæltning for katten.