En ildsjæl er gået bort

Jeg vil gerne bruge dette indlæg til at sige tak til en helt speciel person, som vi i fremtiden kommer til at savne rigtig meget i vores katte-fællesskab. Henrik Vaabengaard blev fundet død i sit hjem i lørdags, og vi fik det at vide på udstillingen.
Henrik var på mange måder et stort menneske. Altid smilende og klar med en spøgende bemærkning. Altid hjælpsom og til at stole på. Med sin personlighed fyldte han en del, og jeg kan slet ikke forstå, at han ikke er hos os længere. Henrik og jeg spøgte meget med hinanden, idet hans russer og Mingus ofte konkurrerede om nom og bis. Ved sidste udstilling gik snakken også om, at vi begge ville komme med vores drenge, og at vi ville give hinanden kamp til stregen.

Kære Henrik. Du vil blive savnet.

Hvil i fred

Morten og jeg er også i chok :ked:
Vi har også tilbragt mange hyggelige stunder med Henrik bla. på udstilling i Tyskland, hvor Atro og Eddie også konkurrerede på scenen. Henrik vil jeg altid huske som en varm, glad og positiv person, som man bare havde det hyggeligt sammen med.
Han vil blive savnet meget på fremtidige udstillinger.

Det var alt alt for tidligt - hvil i fred :lys:

Henrik var en skøn, hjælpsom fyr med en smittende glæde. Det er alt, alt for tidligt han er gået bort :ked:

Lene og jeg kender Henrik fra mange udstillinge, ja vi har faktisk fulgtes med ham til adskillige. Jeg skulle have kørt med han til Middelfart i går, men det blev så ikke til noget…

Henriks død er et stort tab for katteverdenen. Han vil blive husket som en god kammerat - altid hjælpsom og i godt humør.

:lys:

jeg har desværre kun mødt Henrik ganske få gange, men de gange har han gjort et ret stort indtryk på mig og vi har da osse fået talt lidt sammen og vi har den samme form for humor, så vi har trods vores korte bekendskab grint en del sammen osse. fik det af vide på udstillingen i lørdags og det allerede inde det blev sagt i højtaleren.
henrik vil blive et stort savn for den danske katteverden og især Katteklubben hvor han jo var en en del af bestyrelsen kommer til at savne ham enormt meget, da han jo var en ildsjæl uden lige.

HVIL I FRED Henrik , du vil blive savnet og husket i mange år frem

Nej nej nej… Sikke en dårlig nyhed… Så ham i most i Tjekkiet hvor han var så stolt over at hans dreng blev Dsm…

Jeg har kun mødt Henrik et par gange, jeg har kun et positiv indtryk af ham. Stor personlighed, glad og utrolig hjælpsom. Det gør mig utrolig ondt for alle der stod ham nær.

:lys:

Det er efterhånden flere år siden jeg mødte Henrik på en udstilling første gang. Han var altid noget af en spøgefugl, og jeg glemmer aldrig den udstilling hvor jeg havde en nyere udstillere med, der helt alvorligt troede på en eller anden rigtig røver, som han stod og bildte hende ind :høhø:

Henrik, du vil være savnet :rip:

Modtog denne SMS tidligere:

Kære familie og Henriks venner Henrik Tange Vaabengaards begravelse vil sandsynligvis finde sted tirsdag den 28. Juni kl. 13 i Skovvejens kirke
Digterparken 1
2750 Ballerup
Hvis datoen ændres melder vi ud hurtigst muligt.

Med venlig hilsen
Familien

Henrik vil blive enormt savnet af rigtig mange - også af mig! :ked:

Han efterlader et tomrum og jeg vil savne at høre hans latter i udstillingshallen!

:lys::lys::lys: Hvil i fred Henrik!