Endelig er vi i gang med at lave en permanent indhegning til misserne
Vi startede med en masse beregninger, målen op, udregne fald og sætte land så det ikke blev alt for skævt. Grunden falder meget og det var en gråhårsfremkaldende proces Til sidst blev snorene spændt ud og så kunne vi gå til den…
Det gør ondt over hele kroppen på os begge to men igen har minilæsseren været en hjælp.
Der er kørt tre skovlfulde stabilgrus ind skovlet og revet ud med håndkraft.
Vi mangler de beslag for lågen kommer på, og der er bestilt folk til at fikse soklen og lægge lidt fliser.
Der kommer kun en lille terrasse ( lang historie om en ung akademiker i Rebild kommune, der bl.a. brugte tre måneder på at finde ud af vand ikke løber mod tyngdekraften)
Nu er der fyraften for i dag
Historien om akademikeren, tyngdekraften og almindelig sund fornuft…
Det startede dengang vi søgte om tilskud fra kommunen til at etablere jordvarme. Man kan søge om 27.000 kr, hvis man skifter ex. oliefyr ud med grønnere energikilde.
Man skal skrive om, hvilken varmekilde, hvordan man vil etablere, hvor man vil grave slanger ned, og hvor man vil føre dem ind i huset, og hvor selve varmepumpen skal stå. Det var ikke et problem overhovedet. Vi havde et firma til at lave alt det skriftlige materiale, da de jo ikke laver andet og ved, hvordan det skal gøres. Så langt så godt…
Så var det akademikeren kontaktede os, og fortalte det slet ikke kunne lade sig gøre med den slangeføring, og slet ikke med stedet vi ville føre slangerne ind i huset. (De skal og ER ført ind i huset, hvor olien før kom ind i fyrrummet, hvilket i vores optik og alle andres er almindelig sund fornuft)
Akademikeren ville acceptere slangeføring i haven, men ville i stedet føre slangen ned langs huset og føre den ind i køkkenet… Hvorfor? Jo, fordi der i den gamle indhegning var støbt, og varmeslangen må ikke ligge under støbt materiale… Det kan en af vores venner så afkræfte finder sted i virkelighedens verden, da han ikke laver anden den her tid end graver slanger ned. Der bygges sågar ovenpå dem. Nå, det kunne han ikke acceptere, så i stedet kunne vi føre det ind i badeværelset… Jamen hør her unge mand, vi har et fyrrym, hvor oliefyret OG rørføring allerede er, det støbte bliver fjernet og der bliver lagt terrasse… NIX! der må ikke ligge noget ovenpå af den art, da man i tilfælde af lækage skal kunne komme til slangen i løbet af en halv dag… Faldet fra fyrrummet og til haven, er på langt over en meter, vi forsøgte at forklare, at skulle der komme en lækage, ville alt væsken blive i slangen i haven, da det ligger så meget lavere. Det brugte han så små 3 måneder på at se på og vurdere om var i orden… Vi spurgte, om ikke han kunne komme ud og se på det i virkeligheden, for ligesom at fremme forståelsen, men det havde han ikke tid til… Men efter utallige mails med ligeså utallige billeder som dokumentation fo at slangen ligger lavt og dermed ikke lækker mod tyngdekraften, fik vi lov, hvis der lægges skærver. Så det blev enden på det. Historien er meget længere, men det her er det overordnede billede.
Vi er ikke fan af unge akademikere i Rebild kommune, der i den grad fuldstændig mangler sund fornuft og aldrig har oplevet virkelighedens verden.
Jeg synes det er imponerende man kan læse så længe og stadig være så kaw!
De findes alle steder - da vi overvejede at erstatte den gamle septiktank med nedsivningsanlæg, skulle vi ved en graveprøve dokumentere at man ikke stødte på grundvand i 2 m dybde.
Arealet ligger 2-3 meter fra en næsten lodret skråning ned til den tidligere grusgrav - en niveauforskel på omkring 4 m.
Forsøg på at forklare, at et grundvandspejl 2 m oppe på skrænten måtte forventes at give en vis udsivning, lykkedes ikke…
Jeg vil gerne have lidt ideer til gården. Vi har planer om at sætte to brøndringe. Den ene skal have katteurt i, den anden Gode ideer søges
Der skal også en god stor kævle ind og ligge, men den napper vi fra læhegnet
I år gør vi ikke noget ud af borde/stole, men det kommer forhåbentlig til næste sommer
Godt forslag. Der er bare den detalje, at jeg ikke kan fordrage sommerfugle og natsværmere Jeg går helt i spads, hvis de kommer for tæt på mig Jeg er ikke sådan bange for dem, med det er verdens mest vamle dyr