Var på kattehjemmet igår. For ikke så lang tid siden fik de 2 stoooore lejlighedskatte ind, sikke nogen basser!
Første gang jeg mødte dem i karantænen var begge meget forsigtige og meget trykkede. Næste gang var den ene tøet op og stangede løs, den anden stadigvæk fuldstændig trykket ind i et hjørne og ville i hvert fald ikke snakke (HVÆÆÆÆÆS!!), okay okay, skal nok gå, bare rolig.
Igår var de så begge ude af karantænen og delte bur i adoptionen og havde vist været der en uge. Men den stille var meget trykket stadigvæk, og gemte sig inde i sin hule og var stort set kun derinde.
Anyway, jeg tog min klikker, noget vådmad, en ske og mig selv og fik trukket mig ned i en meget ubehagelig siddeposition men sidde der, det skulle jeg altså! Så vi startede: vådmad på en ske, ja jeg skulle ikke have noget af at stikke fingrene derinde hvis han nu pludselig sad i dem Tog han maden, klikkede jeg ham. Det gik så godt at jeg droppede skeen og tog vådmaden på fingeren i stedet for og stille og roligt fik jeg ham lokket ud. Men han drønede også tilbage i kassen ved det mindste mærkelige (faktisk alt ) udenfor buret. 3X kom han ud og tilsidst fik jeg lov til at klø ham en smule både udenfor og inde i kassen… juhhuuu. Dygtig mis!! Fortsætter næste uge… forhåbentlig kan vi få lidt selvtillid i ham på den måde
Jep, jeg havde heller ikke regnet med at få ham ud af kassen så hurtigt
Som skrevet var de store, og dyrlægen havde ved tjek sagt at de SKULLE tabe sig, så jeg tror at madglæden har været en stor faktor i at få ham ud. Men hvis det kan lære ham at mennesker ikke altid er farlige så er det jo fint… og en fuldstændig mast lille klat vådmad kan sagtens strækkes meget langt når den trækkes i et tyndt lag på en finger :høhø:
Klikkertræning modvirker forsigtighed og giver selvværd - du kan med fordel læse - Klik din kat kreativ på www.kattene.blogspot.com hvis du arbejder med den slags træning af kreativitet med en usikker kat, så lærer katten at det at prøve til og indgå i samspil med sine omgivelser giver noget rart - hvilket får den til at prøve mere til… og det øger selvværdet når ends forsøg anerkendes
Heldigvis fortæller Tina der styrer hjemmet derude at han stille og roligt tøer mere op. Men selv om han er meget madglad, så skal der desværre ikke ret meget til før han stresser så meget at han ikke magter at spise vådmaden. Men små skridt har også ret også længe det går fremad er jeg glad
Tog han maden, klikkede jeg ham. Det gik så godt at jeg droppede skeen og tog vådmaden på fingeren i stedet for og stille og roligt fik jeg ham lokket ud. Men han drønede også tilbage i kassen ved det mindste mærkelige (faktisk alt 
) udenfor buret. 3X kom han ud og tilsidst fik jeg lov til at klø ham en smule både udenfor og inde i kassen… juhhuuu. Dygtig mis!! Fortsætter næste uge… forhåbentlig kan vi få lidt selvtillid i ham på den måde 