En lettere tvangserindring!

Så skete det igen!
“Vogt dig oh Cæsar for den 15. marts”.

Hvert år lige siden jeg i skolen lærte om Julius Cæsar, har jeg husket denne dato og jeg VIL IKKE huske den. :dokdok:
Det starter et par dage før, hvor jeg tænker, at nu er det snart den 15.

Er det ikke mærkeligt? Især når jeg rask væk kan glemme familiens fødselsdage, hvis jeg ikke lige kigger på kalenderen. :S

Jeg har også en mani med, at billeder SKAL hænge lige - også selvom huset ligner et kaotisk byggemarked. Prøver jeg at ignorere det, bliver jeg alligevel med at skæve til billedet, så jeg kan lige så godt først som sidst rette det.

Oplever I noget tilsvarende?

På et tidspunkt legede jeg og min bror med tanken om at lave et rum, hvor der var

  • et billede, der hang skævt, ikke meget, kun lige synligt skævt
  • et glas, der stod helt ude ved kanten af et bord
  • nogle køkkenskuffer, hvor én stod fem millimeter åben, og hvor der stak en flig af et viskestykke op af en anden
  • en person, hvor mærket på tøjet stak op i nakken

Og så videre - find selv på flere. Det var bare en tankeleg - men jeg tror ikke, jeg kunne opholde mig sådan et sted ret længe uden at begynde at flytte rundt på ting. Det ville jeg slet ikke kunne holde ud :argh:

Rod er én ting - ubalance noget helt, helt andet :slight_smile:

Med hensyn til den 15. marts satser jeg på, at nogen har gemt knivene for Brutus :høhø:

:rock::rock:

Melder mig strax ind i klubben af neurotikere :høhø:

Jeg kan IKKE ha’, at mine billeder hænger skævt…

…at sofapuderne ikke ligger på en bestemt måde…

…at mine persienner ikke hænger i præcis samme højde i vinduerne…

…at min radio ikke står knivskarpt, uden det mindste knas

… at mine ting i køleskabet ikke ligger på den rigtige måde…

…at mine bøger står i skabet efter størrelse…

Listen er lang - skal jeg mon opsøge en personlig coach og lære at være ligeglad ??

:gruble::gruble:

Det eneste tvangsagtige jeg kan komme i tanke om er, at mit vasketøj SKAL lægges sammen på min måde :rock:
Derfor sætter jeg sjovt nok ikke pris på, hvis gæster vil ‘‘hjælpe’’ mig med lige det job … :ups:

uha - jeg har en meget meget meget lang liste!!

men vigtigst er at viskestykkerne er hængt lige når de skal tørre efter at jeg har rengjort badeværelset - jeg kan ikke have de hænger skævt… fra nu af i mit liv vil de aldrig komme til at hænge skævt mere… det er en hel befrielse at tænke på :slight_smile:

Tuben med tandpasta skal vende med tuden NED i kruset… Mit køkkengrej der hænger på en stang, skal hænge i MIN logiske rækkefølge :slight_smile:

Vasketøj skal hænges op til tørre i en helt bestemt orden og rækkefølge. Og selvfølgelig kan det kun lægges sammen på MIN måde. Billeder der hænger skævt og den slags, er jeg lidt ligeglad med. Men vasketøjet… det kan kun gøres på min måde :tihi:

Jeg skal absolut altid have rene vinduer, og bryder mig heller ikke om at billeder hænger skævt. og tæpper i sofaer o.s.v. skal være lagt sammen på en bestemt måde, tror alle har et eller andet.

Min eneste mani, er at fra græsset begynder at vokse om foråret - må det IKKE være langt…pyt med bede osv er groet til, bare græsset er slået.

jeg kan ikke have åbne låger eller skuffer og vasketøjet skal lægges sammen på MIN måde.

Uuh så ville i ikke overleve et døgn her, alle billeder er beviste hængt lidt skæve her i huset, og det kommer sig af at min mormor altid har sagde ,at så ville det altid være lykke og held i det lille hus .
Dumt men det hænger ved .

:tihi:

Den med vasketøjet er vi mange, der er enige om…

Kom lige i tanke om, at når jeg lægger sokker til vask parrer jeg dem - så får jeg altid begge to med. :ok:

Og når de bliver hængt op, bliver de hængt op parvis - så er de lige til at lægge pænt sammen bagefter… :ups::ups:

Skal jeg nu skrive dette ??? :gruble:

Nå, så pyt… jeg hænger gerne mit tøj op på et stativ heroppe i lejligheden - og hver gang jeg går forbi ryster jeg lige stativet lidt - for så tørrer tøjet altzå hurtigere… :klapper::klapper:

Kun viskestykker, der er blevet strøget, duer…! Heldigvis har vi opvaskemaskine, så bruger ikke så mange af dem - men er de ikke strøget, så duer de ikke! De er både krøllede og kan ikke tørre eller noget som helst - de skal stryges :dokdok: Har i det mindste arbejdet mig forbi punktet, hvor det også gælder sengetøj :ok: Det skal “kun” lufttørre udendørs for at du - og har gemalen formastet sig til at smide det i tørretumbleren, så ryger det direkte retur i vaskemaskinen. Kan bare ikke have krøllet sengetøj - og jeg har givetvis simpelthen arbejdet for mange år i hotelbranchen :slight_smile:
VH
Susanne

[QUOTE=Susanne W;563568]Kun viskestykker, der er blevet strøget, duer…! Heldigvis har vi opvaskemaskine, så bruger ikke så mange af dem - men er de ikke strøget, så duer de ikke! De er både krøllede og kan ikke tørre eller noget som helst - de skal stryges :dokdok: Har i det mindste arbejdet mig forbi punktet, hvor det også gælder sengetøj :ok: Det skal “kun” lufttørre udendørs for at du - og har gemalen formastet sig til at smide det i tørretumbleren, så ryger det direkte retur i vaskemaskinen. Kan bare ikke have krøllet sengetøj - og jeg har givetvis simpelthen arbejdet for mange år i hotelbranchen :slight_smile:
VH
Susanne[/QUOTE]
Hvis man lægger tøjet glat sammen, mens det endnu er tørretumbler-varmt, er det ikke nødvendigt at stryge.