Spiser I forret juleaften?
Hvis ja, hvad får I så?
Jeg sidder og skriver indkøbsseddel (uha, den er lang!), og overvejer om vi skal have en lille let ting inden anden.
Har I nogle gode ideer?
Hos mine forældre står den på skinke med grølangkål og brunede kartofler til forret
Waaauw, nice! God ide. 
det bliver da vist det der hedder ædegilde så
efter sådan en omgang kan der da knap være plads til flæskesteg, andesteg osv
Får man også forret juleaften :? Så er der da ikke plads til alt det gode!
Men umiddelbart synes jeg sådan noget om lakse roulader er lækre men nok ikke lige før en andesteg
[QUOTE=Johnny;1002252]det bliver da vist det der hedder ædegilde så
efter sådan en omgang kan der da knap være plads til flæskesteg, andesteg osv[/QUOTE]
Ja, jeg synes også, det er en lidt overvældende forret
Vi skal have hjemmelavet paté af varmrøget laks med brøndkarse, serveret med halve fuldkornsbagels penslet med olivenolie og drysset med havsalt 
[QUOTE=Temple Bar;1002270]Ja, jeg synes også, det er en lidt overvældende forret
Vi skal have hjemmelavet paté af varmrøget laks med brøndkarse, serveret med halve fuldkornsbagels penslet med olivenolie og drysset med havsalt [/QUOTE]
Uhhhmmmm det lyder lækkert
Har du en opskrift på den paté :?
[QUOTE=Wijelo;1002277]Uhhhmmmm det lyder lækkert
Har du en opskrift på den paté :?[/QUOTE]
Findes på min bibel: http://www.bbcgoodfood.com/recipes/5758/hotsmoked-salmon-and-watercress-pt-with-bagel-cris
Jeg kan godt oversætte den, hvis det er nødvendigt, men det bliver først efter arbejde
Vi har tit fået et stykke rugbrød stukket ud som et hjerte med en marineret sild og karrysalat på og så lidt typisk pynt Meget lille, let, men velsmagende
Vi får risengrød
Det skal der jo alligevel laves til ris a’la manden hehe
Vi har aldrig brugt at få forret juleaften Så kan man jo ikke spise nok af steg og and og medister og ferniserede kartofler og risalamande…
Da jeg var barn var forret (typisk øllebrød eller kærnemælkssuppe eller sådan noget) noget min mormor serverede de dage der ikke helt var nok af hovedretten L Så man ikke spiste så meget af det dyre kød ;). Var der gæster fik man jo i stedet dessert (og når øllebrøden var dessert fik man det med æggesnaps og flødeskum. Som forret var det altid uden æg og med LIDT fløde og Meget mælk GG Når jeg fortæller mine børn det ser de på mig som om jeg levede i stenalderen. Men det her var såmænd omkring 1970)
[QUOTE=TrekkieGrrrl;1002432]Vi har aldrig brugt at få forret juleaften Så kan man jo ikke spise nok af steg og and og medister og ferniserede kartofler og risalamande…
Da jeg var barn var forret (typisk øllebrød eller kærnemælkssuppe eller sådan noget) noget min mormor serverede de dage der ikke helt var nok af hovedretten L Så man ikke spiste så meget af det dyre kød ;). Var der gæster fik man jo i stedet dessert (og når øllebrøden var dessert fik man det med æggesnaps og flødeskum. Som forret var det altid uden æg og med LIDT fløde og Meget mælk GG Når jeg fortæller mine børn det ser de på mig som om jeg levede i stenalderen. Men det her var såmænd omkring 1970)[/QUOTE]
lyder godtnok specielt, især fordi du kun er få år ældre end mig og jeg kommer squ ikke fra en rig familie, men lige ved højtiderne var der altid rigeligt med mad, tit nok til at brødføde hele frederiksgade i 3 dage
Lidt fersk røget laks med dild eller brøndkarse
Ingenting (eller hvis du spø’r mig, så får vi and til forret og flæskesteg til hovedret - kan nemlig ikke så godt lide and, så jeg nøjes med et meget lille stykke …)
Jo men det er jo osse derfor der ikke skal forret til juleaften 
Der ER der jo mad i læssevis! Men sådan til hverdag var der altid forret når vi spiste hos min mormor.
Og for at det nu ikke skal komme til at lyde som om vi var fattige… Det var vi ikke. Både min mor og min far havde fast arbejde og jeg har aldrig tænkt på penge (eller mad) som noget der på nogen måde manglede da jeg var barn. Men man “fik” altså heller ikke bare ting fordi man pegede på dem. Dengang var det nemmere at finde på jule- og fødselsdagsgaver… i stedet for nu hvor de fleste - os selv inklusive - køber ting hvis det er noget vi synes vi ikke kan leve uden
Men min mormor HAVDE prøvet at være virkelig fattig, da hun var barn og ung (hun var fra 1902) og jeg tror sådan noget hænger ved. Hun lærte at bruge penge på sig selv, men først da hun var langt over 80 L
[QUOTE=TrekkieGrrrl;1002454]
Men min mormor HAVDE prøvet at være virkelig fattig, da hun var barn og ung (hun var fra 1902) og jeg tror sådan noget hænger ved. Hun lærte at bruge penge på sig selv, men først da hun var langt over 80 L[/QUOTE]
Min Mormor var fra 1900 og hun lærte aldrig at bruge penge på sig selv Men jeg kan i høj grad genkende det du fortæller Hun levede hele sit liv med lidt, men kunne få alt ud af ingenting
Er det ikke sjovt? Min mormor levede til hun blev 103. Og selv til hendes 100-års-fødselsdag hvor hun faktisk havde måsen fuld af penge (fordi hun havde arvet, og solgt en ejendom) var hun bekymret om der nu var penge nok til festen L
Til gengæld blev hun henrykt hvert år til jul over at få en købmandskurv, så hun var altid nem at gi’ gaver. Nøj en masse alt for gammelt mad vi ku’ smide ud (osse fra min mors skabe da HUN døde) for “det fejler da ikke noget”
Jeg tjekkede altid køkkenet for emballage for at se datoerne når vi sku’ spise hos min mormor… så vidste man hvornår man pludselig ikke var ret sulten 
Jeg tror nok at jeg og Trekkie er nogenlunde jævnaldrende…
Og Boy - hvor kan jeg genkende det hun beskriver
Ok - vi fik ikke øllebrød, min mor kkunne ikke fordrage det men der var masser af andre ting, som fx kærnemælkssuppe, fløjsgrød, risengrød, maizenagrød etc som kunne serveres og fylde en smule…
Dessert var som regel noget, der ikke involverede alt for meget af den dyre fløde - jeg lærte tidligt at sætte pris på sorbetis lavet på sæsonens bær ligesom diverse former for frugtgrød ofte var på bordet i sæsonen…
Jeps… jul, nytår og påske, dér blev der smovset igennem… Og man fik set, HVAD min mor (uddannet smørrebrødsjomru) og min moster (selvlært kok) kunne frembringe, når de slog sig sammen…
Jeg husker især påskefrokosterne som noget nær overdådige Måske fordi jeg bedre kan lide det man vil servere der fremfor de traditionelle julefrokoster
Og for at det nu ikke skal komme til at lyde som om vi var fattige… Det var vi ikke. Både min mor og min far havde fast arbejde og jeg har aldrig tænkt på penge (eller mad) som noget der på nogen måde manglede da jeg var barn.
Når jeg idag ser tilbage, med den viden jeg har om samfundsforhold fra dengang, så kan jeg da godt se at vi var fattige - selv sammenlignet med en del af mine legekammerater… Men sådan fæltes det altså ikke! Der var mad på bordet hver eneste dag - og det var god mad… Også selv om jeg udmærket godt ved at min moster “strakte” kødet så langt hun kunne (især fars)…
Men man “fik” altså heller ikke bare ting fordi man pegede på dem. Dengang var det nemmere at finde på jule- og fødselsdagsgaver… i stedet for nu hvor de fleste - os selv inklusive - køber ting hvis det er noget vi synes vi ikke kan leve uden
Jeps… der var altid et eller andet (alt for) dyrt, som man ønskede sig
Men min mormor HAVDE prøvet at være virkelig fattig, da hun var barn og ung (hun var fra 1902) og jeg tror sådan noget hænger ved. Hun lærte at bruge penge på sig selv, men først da hun var langt over 80 L
Min mor og moster kom fra en ludfattig familie… og har tidligt måtte lære, hvordan man sparede for at der var råd til noget så simpelt som mad på bordet hver dag…
Utroligt nok viste det sig IKKE ved at de gemte på gammel mad - det kunne ingen af dem drømme om at gøre, måske fordi de havde arbejdet med det i mange år…
Men fx julepapir, blev forsigtigt taget af pakken, strøget og lagt til side, så det kunne bruges næste år
Og så det med forret…
Nej… ikke til julemaden!
Der er i forvejen så meget at skulle guffe sig igennem, så der er ingen grund til at ødelægge appetitten ;)7
Selv ikke herhjemme, hvor der ikke serveres den traditionelle julemad, laves der forret… Jan har tydeligt sagt, at når vi laver så god en hovedret, foretrækker han klart at kunne smovse løs af den…
I år har jeg dog planer om en “eftermiddagsret”…
Vi har jo altid tradition med at være på stranden med hundene (i år bliver det så kun Nanna 
) juleaftensdag…
Når vi kommer hjem, så plejer vi at få lidt varm kakao/lumumba…
I år kunne jeg virkelig godt tænke mig at få en fransk løgsuppe i stedet… og sådan som jeg kender min mand, vil han elske mig for den plan
[QUOTE=Ann K;1002728]
Min mor og moster kom fra en ludfattig familie… og har tidligt måtte lære, hvordan man sparede for at der var råd til noget så simpelt som mad på bordet hver dag…
Utroligt nok viste det sig IKKE ved at de gemte på gammel mad - det kunne ingen af dem drømme om at gøre, måske fordi de havde arbejdet med det i mange år…
Men fx julepapir, blev forsigtigt taget af pakken, strøget og lagt til side, så det kunne bruges næste år ;)[/QUOTE]
Selv i dag har jeg nærmest dårlig samvittighed hvis jeg FLÅR papiret af en gave. Det gør man ikke, det kan jo bruges igen L
Min mormor købte nøgleben i store mængder, det var dengang de ikke kostede noget. så blev alt kødet pillet af dem med en lille spids kniv og hakket til frikadellefars Min mormor lavede verdens bedste frikadeller
Når der sku’ smovses fik vi stegte ben Nøj det var godt (og det var dengang der faktisk sad KØD tilbage på stegeben…)
Det allerbedste var når jeg, efter pænt at ha’ spist sovsen og kartoflerne, måtte lege “hund” og spise selve benet på en avis nede på gulvet, lissom vores overbo’s hund (som altid fik resterne af benene… den omkom heldigvis aldrig af at få tilberedte nøgleben…)
Oh, disse minder 