En lille solstrålehistorie her en mørk oktober aften

Nu kommer de mørke aftener, og så ER det vel på sin plads at skrive en historie der kan stråle lidt. I August finder Carsten (der er entreprenør) en højdrægtig missepige da han skal rydde en gård. Gården er tom for mennesker og han aner ikke hvem der har boet der og dermed rejst fra katten. Han tager den med hjem og Åse får sit fine navn. Det er torsdag og fredag formiddag tinger Anne Mette (Carstens hustru) og spørger hvad de skal gøre. Vi aftaler Åse skal omkring klinikken mandag (det kunne ikke nås fredag tidsmæssigt) så hun ringer og får en tid mandag. 2-3 timer senere tikker en sms ind. Nu har Åse fået to mislinger…1 time senere, nu er der 4 og ved 4-tiden er der født 6 fine missebørn

Jeg besøge dem alle søndag formiddag og de er bare SÅ smukke og fine. Anne Mette gør dèt en rigtig god opdrætter gør og der er intet at sætte fingrene på. Hendes søster er vet. så Åse og børn er i gode hænder. Forrige søndag besøgte jeg så dem alle og hvilke mislinger. Fine, sjove og enormt frække. De ræsede rundt med krudt i måsen og der var ingen grænser for deres uartigheder…præcist som en sund og rask misling skal være. Vi aftalte mislingerne nu var klar til at blive 1. vacc og således i mandags hvor de var 10…hmmm eller er det 11 uger de nu er. Klinikkens personale gav alle max point og nu bliver de så til Simba 94,95,96,97,98 og 99 for UTROLIGT det er alle hanmislinger. Anne Mette beholder jo Åse (som blev neutraliseret sidste fredag) og to af mislingerne og de har fået navnene Ludvig og Verner-Arne (det sidste navn er vist en familiejoke). Af de sidste 4 mangler to hjem for en familie i Låsby har været på besøg og valgt deres mis og i dag valgte en familie i Skovby deres misling (de var med til kattearrangementet i tirsdags på biblioteket). Ydermere besøger en familie Åse og Co på søndag og går det besøg op i en højere enhed vil der max være en tilbage der skal finde en hjem.

Skriver af flere omgange for jeg bliver jævnligt kastet af forumet hvis jeg skriver for længe. MEN, nu venter vi så bare på de skal ordnes færdige og så ud og glæde en masse hjem med deres uvornheder og slemheder.

Hvor er det dog dejligt :smiley:

Håber de alle får de bedste familier i verdenen :smiley:

åh en historie der giver en god dag :wehuu::wehuu::wehuu::wehuu::wehuu::wehuu:

Cats og Conni

Nu er der bestilt tid til neutralisering, mærkning etc mandag d. 23. nov. og kun den sorttabby misling mangler et hjem. De 5 blåtabby mislinger har alle et kommende hjem.