Til vores dejlige dreng Mikkel, der måtte aflives fredag d. 10. september sidste år. Han blev sølle 8 mdr…
Han blev indlagt natten til fredag på Kalundborg Dyreklinik, som er i vagtsamarbejde med vores dyrlæger.
Allerede om natten er det tydeligt at de ikke er interesserede i at tilse ham, men da jeg insisterer så må vi jo komme. Han har været i behandling hos vores egen dyrlæge natten før, da han kastede op i en uendelighed og var dårlig. Han havde fået tømt tarmen hos dem, da der sad tre “knolde” der ikke sådan lige ville ud. Han kom hjem og var nok ikke helt sig selv, men var dog både i haven og legede med killingerne.
Han bliver dårligere i løbet af aftenen, og ved midnat tager det til, og jeg vælger at blive oppe og holde øje med ham. Så går det stærkt, han bliver tiltagende dårligere og kl. 02 kontakter jeg vagtdyrlægen.
Hun konstaterer at hans temperatur er 37,7 og vælger at give ham opvarmet mad gennem en sonde, for at - som hun siger - få temperaturen op. Hun vil lægge drop når vi er kørt og vi vil få en melding næste dag på hvordan han har det og hvad de vil gøre, men de vil nok tage fuldt blodpanel, scanne ham og tage røntgen.
Jeg ringer tidlig formiddag for at høre hvordan han har det, og det er ikke bedre, men jeg vil blive ringet op når de ved mere. Kort og kontant melding.
Jeg hører intet før jeg selv mister tålmodigheden kl. 14 og får så chefen i røret, der fortæller at de selv har undersøgt blodet for det de kan, for det er jo fredag og snart weekend og at sende blodprøver er jo vanskeligt på sådan en dag. De har set forhøjede værdier på nogle af tallene, men de fleste var normale. De har været nødt til at sedere ham for han var sur og svær at håndtere. Slet ikke den kat jeg kender og det tolker jeg som et tegn på at han har store smerter, mens de bare virker irriteret over hans opførsel. I forbindeldse med sederingen har han kastet voldsomt op, og det var så ildelugtende at de måtte lufte ud…OG??? Jeg spørger om det lugtede af l… for nu begynder jeg at tænke… men det får jeg ikke svar på, men en melding om at jeg kan hente ham når det passer mig, de har åbent til 17.
Jeg kommer og må selv tage ham ud af buret, det er tydeligt at fru dyrlæge fra natten før ikke tør røre ham og har travlt med at vise mig et par riv på den ene hånd, jeg kalder på ham og får et chok. Han ser forfærdelig ud! Alt i mens jeg tager ham ud og får ham i transportkassen, så spørger hun om jeg har besluttet hvor han skal hen. Hvor han skal hen? Jeg er totalt overrasket, ikke at hans tilstand ikke viser mig at det skal han, men at det er noget de forventer og ikke har sagt en lyd om i telefonen. Hun foreslår at det skal være et sted hvor de kan tage et fuldt blodpanel, og siger Holbæk eller Kbh´s Dyrehospital! Jeg når at stoppe mig selv inden jeg får sagt noget uovervejet, og beder så om at få en kopi af journalen, så jeg ikke skal fortælle hvad jeg har hørt de siger til en tredie part som så også tolker på det jeg siger. Det er hun ikke meget for, men går til sidst med til det. Hun går ind og retter lidt i journalen og jeg får den så udleveret. Den og lidt sulfapræparat til at give ham et skvat i munden med et par gange eller tre om dagen…
Jeg er så chokeret, og kører hjem og får ham installeret i et bur med god varme og ro om sig. Jeg tænker som en gal og tjekker ham konstant, og kl, 18 er han så dårlig at jeg kontakter egen dyrlæge der har vagten. Jeg fortæller om hans tilstand og næsten hvide slimhinder og vi enes om at mødes omgående på klinikken. Jeg har glemt journalen i panikken, og mens vi venter på at Kurt kommer med den, så konstaterer dyrlægen at Mikkel er svært dehydreret, og at alle tegn på at han er ved at lukke ned er tydelige. Han læser lynhurtigt journalen, lægger den væk og tjekker Mikkel igen, og siger at skal vi hjælpe ham herfra og det skal vi, så er det nu. Dette er lidt over to timer efter at de har udskrevet ham til som de skriver i journalen; terapi i hjemme, og ellers hospitalisering…
Jeg beder ham åbne ham og se om han kan finde en indlysende årsag, og mindre end en time efter er han i røret, Mikkel havde en tarminvagination. Tarmen havde drejet ind i sig selv på et stykke på næsten 15 cm.
Vi vælger at indgive en klage over forløbet med henblik på at lade sagen gå til Ankenævnet for Dyrlæger, hvis ikke vi kan forliges med Kalundborg Dyreklinik. Jeg afleverer vores skriftlige klage og erstatningskrav mandag d. 20. september på klinikken og giver dem 8 dage til at svare positivt på vores klage. Allerede onsdag har vi svar, de vil på ingen måde indgå hverken i dialog eller imødekomme vores krav. Jeg gør sagen klar til at sende videre til Ankenævnet, og vil sende den fredag. Torsdag er der et nyt svar fra klinikken, denne gang med tilbudet om at tilbagebetale det fulde beløb for behandlingen, men stadig ikke nogen erstatning for tab af avlskat. Dette tilbud afviser vi og lader sagen gå til Ankenævnet.
Vi er blevet advaret af sekretariatet om at det kan tage tid, og endda lang tid, op til 8 mdr sagde de. Og de fik ret…
Sagen og ikke mindst tiden går så sin gang, Kalundborg Dyreklinik udtaler sig, vi udtaler os, og en uvildig fagdyrlæge udtaler sig. Jeg får så absolut håbet om at vi kan få medhold, da jeg læser fagdyrlægens udtalelser, for det er kort sagt en irettesættelse af klinikken og dens indsats.
Fredag d. 6. maj er det så tid for sagen at komme for Ankenævnet og vi får meldingen at der nok vil gå et par uger før vi får besked, da afgørelsen skal til en dommer for underskrift og så først derefter vil blive tilsendt os.
I dag lå brevet i postkassen, og Kurt flåede brevet op og læste som en gal og ringede så til mig der var på vej hjem og fortalte at vi havde vundet sagen :juhu:
Kalundborg Dyreklinik skal betale os erstatning for Mikkel, en delvis tilbagebetaling af fakturaen, og sagens omkostninger… summasumarum… rundt regnet 32.000 kr at betale i alt.
De har nu 30 dage til at indsætte beløbet på vores konto, anke sagen eller nægte at betale. Vælger de det sidste går sagen til domstolene vederlagsfrit for os vel at mærke.
Men mon ikke de vælger at betale… for dyrlæger der er medlem af Den danske Dyrlægeforening er forpligtede til at rette sig efter Ankenævnet, og gør de ikke det, så er de ekskluderet fra foreningen.
Uanset hvad, så føles det godt at have kæmpet for at vores dreng ikke døde forgæves, men at det blev påpeget så ganske kraftigt at behandlingen var utilstrækkelig og mangelfuld, og jeg håber klinikken har lært lektien og der ikke er flere dyr der må lide unødigt i deres hænder.
Vi fik langt mere end vi havde håbet på, men det bedste er nu at vi nu næsten efter 9 mdr kan sige farvel til Mikkel og ikke skal tænke på alt det grimme han blev udsat unødigt for.
Farvel Mikkel, dit liv blev alt alt for kort, men vi er glade for at vi fik lov at dele bare lidt af det med dig. Du vil aldrig blive glemt 
:trøste:
