Vi er også ved at få flere grå hår over vores teen-kat på 7 mdr… Hun er noget af det kæreste; men af og til virker det som om hjernen smelter. Så sidder hun lige pludselig i tapetet 1 m over gulvet, eller også skal skænken bruges som kradsetræ, og selvfølgelig lige ved siden af det rigtige kradsetræ.
Jeg må ærligt sige at vi er begyndt at tvivle på vores evner som killingforældre. Vi mindes ikke at andre af vores katte i tidens løb har været så energiske. Enten har vi været meget heldige med de andre, ellers har vi fået en killing med adhd.
Det skal siges at hun er indekat med adgang til indhegnet altan. Lejligheden er 100 m2, og vi har flere kradsetræer samt aktivitetslegetøj. Vi har prøvet at aktivere hende med “drillepind” og andet kattelegetøj; men det har ikke mindsket hendes aktivitet.
Er der nogle som kan berolige os med at det skal nok gå over, og hvad vi eventuelt kan gøre for at afhjælpe situationen. Eller er der nogle katte “som bare er sådanne”. Forhåbentlig ikke :S
Hun lyder meget som vores spurtemis - en europe på næsten to år (Hugo på billedet). Havde han ikke en ven… Puha! Han er blevet roligere med alderen, men ikke så jeg ville kalde ham rolig…
Som skrevet vil en ven muligvis afhjælpe den værste DAMP! og når så det er sagt, så er der bare husmisser (og katte generelt på kryds og tværs af racer) med mere krudt i end andre Jeg har siatalere og så Hildi. Jeg har før skrevet at jeg aldrig har haft siameser før hun trådte ind i arenaen Hun går med hastige skridt mod to år og jeg tror aldrig hun bliver helt “almindelig” ikke engang som siameser
Det du beskriver aftager i de fleste tilfælde med alderen men det er ikke sikkert mis har stået først i køen da de rolige gener blev delt ud
Min Florian fylder også lige præcis 7 måneder i dag, og han er simpelthen blevet en lømmel af rang. Han ved udmærket godt, hvad han ikke må - og så gør han det alligevel, bare for at fremprovokere en reaktion. Hopper på computeren, kradser på sengen, bider mig i tæerne, ruller sig i revet gulerod så han bliver orange… Listen bliver længere og længere. Jeg håber bare, at han bliver roligere med alderen, for det var han som killing.
Ellie, min huskat, er og bliver den værste killing jeg nogensinde har haft! :surrender1:
ALT skulle ødelægges og alle møbler skulle klatres på - uanset hvor høje de var, hvad der stod på dem etc.
Min Peterbald Alba, som ellers er en af dem mere “aktive racer”, når hende ikke til sokkeholderne.
I dag er Ellie 2½ år, og hun er faktisk blevet helt voksen, moden og rolig.
Så har du ikke mulighed for at give hende en ven, så væbn dig med tålmodighed … hun skal nok vokse fra det.
Enig med de andre = nogle unge katte er bare mere aktive end andre
Generelt tror jeg dog ikke på, at katte gør noget for at fremprovokere en reaktion. Det kan føles sådan for os mennesker, men ofte er det “blot” fordi de har (for) meget energi, som de skal af med Når hun gør noget, hun ikke må, så vær konsekvent og sig NEJ eller lav en hvæselyd. Killinger og deres mødre opdrager hinanden - siger fra - ved at hvæse. Det bør være et “kattesprog” hun forstår betydningen af. Samtidig er det vigtigt, at du fanger hendes opmærksomhed positivt. Dvs. kald hende til dig eller et andet sted hen, hvor hun må kradse eller leg med hende. Positiv afledning plejer at virke rigtig godt, og er langt mere effektivt end “straf”, som katte alligevel ikke forstår.
Mine katte laver klart også mere ballade når jeg er tilstede.
Det kan jeg jo se når jeg har været længe væk - stedet ligner totalt sig selv.
Når jeg er hjemme, skal der tygges/rives i ting, ting væltes på gulvet etc.
Jeg mistolkede “fremprovokere en reaktion” :surrender1:Altså som om katten bevidst gjorde noget, som den var bevidst om, at den ikke måtte.
Katte kan godt have en speciel adfærd i visse situationer, men det er ikke for at provokere (det skrives der heller ikke). De gør det som regel fordi de enten er kåde eller fordi de vil opnå noget, hvilket tit er opmærksomhed.
[QUOTE=DK Lindvig;1272022]Jeg mistolkede “fremprovokere en reaktion” :surrender1:Altså som om katten bevidst gjorde noget, som den var bevidst om, at den ikke måtte.
Katte kan godt have en speciel adfærd i visse situationer, men det er ikke for at provokere (det skrives der heller ikke). De gør det som regel fordi de enten er kåde eller fordi de vil opnå noget, hvilket tit er opmærksomhed.[/QUOTE]
Ah det ved jeg nu ikke, jeg havde i sin tid en hankat ved navn Bisse. Han havde altid gang i et eller andet han ikke måtte (Hænge i tapetet, kradse i møbler, gå på køkkenbordet, tømme skuffer/klædeskab, gnave ledninger over ect.ect) og når han så blev fanget i det og fik skældud så gik han direkte ud på sko reolen og pissede/sked i skoene derude.
Åh ja de kære dyr. I dag er det et sjovt minde, men dengang drev Bisse os til vanvid med sit sko pisseri når han ikke lige fik sin vilje. Vi fik godt nok vasket mange sko mens vi havde ham og pænt fodtøj, det blev pænt sat ind et sted bissen ikke kunne åbne.
Katte kan godt udføre en handling hvis de ved den giver en eller anden form for bonus. Om vi finder den hensigtsmæssig er irrelevant.
Hvis katten oplever en tilfredsstillende respons/belønning på dens indsats så gør den det igen.
Det er det vi udnytter i klikker træning, det er også overlevelsesstrategi
Men det kan være svært at overbevise en kat om et bedre alternativ. Hvis de vil et og ikke må, gør noget andet og ikke må… og at få brudt de cirkler er ikke altid nemt.
Men de der lømler… jeg lader dem bo hos opdrætter til de er mindst et par år… det har virkeligt nogle klare fordele
[QUOTE=Kamilia;1272072]Ah det ved jeg nu ikke, jeg havde i sin tid en hankat ved navn Bisse. Han havde altid gang i et eller andet han ikke måtte (Hænge i tapetet, kradse i møbler, gå på køkkenbordet, tømme skuffer/klædeskab, gnave ledninger over ect.ect) og når han så blev fanget i det og fik skældud så gik han direkte ud på sko reolen og pissede/sked i skoene derude.
Åh ja de kære dyr. I dag er det et sjovt minde, men dengang drev Bisse os til vanvid med sit sko pisseri når han ikke lige fik sin vilje. Vi fik godt nok vasket mange sko mens vi havde ham og pænt fodtøj, det blev pænt sat ind et sted bissen ikke kunne åbne.[/QUOTE]
Det vil jeg sige at det handler om Jeres reaktion.
Vi har en kat som går ind og pisser i sengen, hvis man skælder ham ud med råben og kommer til at gå lidt hårdt hen imod ham (alm. NEJ og værfen væk osv er ikke hvad jeg mener).
Derfor så afleder vi kattens opmærksomhed enten neutralt med NEJ og stille og rolig fjernelse af kattem fra det forbudte, eller vi afleder positivt med enten leg eller godbider. Og nej det har ikke lært katten at ballade = godbider.
Og det holder sengen tør.
Jeg er ikke enig i at katte bevidst gør noget, de ikke må, for bevidst at provokere os. Der ligger noget andet bag … en søgen efter tryghed, et udtryk for angst, usikkerhed ect. Når vi fx. har et kuld killinger, og de begynder at løbe rundt i huset, så er det lige så sikkert som amen i kirken, at Whiskey bliver urenlig. Han lægger en lille / stor urinsø hist og pist. Whiskey har aldrig fået ros for den adfærd :cool2: og er hver gang blevet mødt af et enkelt NEJ (hvis jeg tager ham i det). Han ved det er galt, for han spurter altid afsted efterfølgende MEN der er en årsag til, at han gør det. Han er utryg. Små lømler indtager hans domæne, og det stresser ham. Derfor begynder han at tisse steder, hvor han ellers ikke gør. Det er samme procedure hver gang vi har killinger, samme sted(er) på gulvet han tisser. Uanset hvor meget jeg gør rent, så er der stadig en rest af urinduft, som han fanger, og derfor tisser der igen. Hvis der ligger noget fremme, der dufter af mig, så tisser han på det. Et tørklæde fx.
Jeg ser det ikke som at Whiskey vil straffe mig. Han gør noget, fordi han er utryg og søger trygheden i det velkendte / velduftende. Jeg forsøger derfor at “skåne” Whiskey, og skærme ham for killingerne, i den udstrækning det er nødvendigt. Whiskey kan faktisk godt lide killingerne, og kan også sagtens lege med dem, men samtidig så gør de ham usikker, og derfor tisser / markerer han.
PS. lige som jeg skrev dette, skete det igen. Jeg er ved at støvsuge og Whiskey hader støvsugeren. Jeg holdt lige en ryge/computerpause, og lod støvsugeren stå fremme i stuen. Jeg hørte den velkendte lyd af en kat, der skraber på gulvet, gik ind i stuen, og dér står støvsugeren pænt overstrintet … synderen taget på fersk gerning = Whiskey.
Altså, man kan jo sige det samme om børn. Tester de grænser, fordi de bevidst vil være irriterende og ødelægge deres forældres gode humør, eller søger de bare efter opmærksomhed og gør det, de ved får deres forældre til at reagere? Der behøver vel ikke nødvendigvis ligge en bagtanke til grund for den adfærd, vi (de voksne/katteejerne) finder provokerende.
Hvor er det dejligt at få så mange gode tilbagemeldninger. Det gi’r os ihvertfald håb og ekstra kræfter til at holde ud. Vi håber det bedste, og ser tiden an.
Vi overtog en killing på ca. 5 mdr. - han var indleveret til aflivning, efter at første ejer havde kastet håndklædet pga. en adfærd, der lyder som den extendede version af det du beskriver.
Jeg har aldrig hverken før eller siden oplevet en kat med et tilsvarende energi niveau - de første 2 døgn var vi tæt på at fortryde, men besluttede så at det måtte briste eller bære, og valgte at lade ham komme ud, til trods for såvel hans unge alder og korte relation til hjemmet, og fra det øjeblik havde vi den mest fantastiske kat.
Jeg er klar over, at udeadgang ikke er en option i jeres tilfælde, men jeg tror bare man må acceptere at katte ar forskellige behov, og at det i nogle tilfælde kan være svært, hvis ikke umuligt at opfylde dem “bare” med legetøj og menneskeligt selskab - i Busters tilfælde ville det i hvert fald have involveret 12+ timers aktivering i døgnet, og det ku’ jeg sgu’ ikke lige se mig ud af… :surrender1:
Som Lykke foreslår, vil mit bedste bud derfor også være en jævnaldrende legekammerat - Buster efterlevede desværre devisen lev stærkt, dø ung lidt for bogstaveligt (hvilket jeg stadig kan tude over her 2½ år senere…) og efter at have oplevet, hvor meget glæde hans 2 efterfølgere har haft af hinanden, især da de var helt unge, er jeg fast besluttet på, at vi aldrig kun skal have en enkelt ungkat i huset af gangen mere…
Hun går med hastige skridt mod to år og jeg tror aldrig hun bliver helt “almindelig” ikke engang som siameser 
