Nej, jeg mener det faktisk. Faldt lige over mit “medlemsblad”, og synes virkelig at folk der kan, bør give blod.
Jeg er desværre i karantæne, da jeg tager medicin. Men jeg savner det! Jeg synes at jeg fik sådan en let, frisk følelse bagefter. (Og det er ikke kun den gode samvittighed. -engel:p) Er det noget andre kender til?
Jeg vil så gerne, men da jeg var til test tapning fik jeg at vide at jeg ikke kan da jeg ikke kan holde til at miste alt det blod.
Jeg fik det så dårligt til testen og kunne knap stå på benene.
Det er tilbage i slutningen af 90’erne.
Jeg kan ikke. Jeg har i bogstaveligste forstand giftigt medicin i blodet. Ellers har du da helt ret, jeg har selv arbejdet i sundhedsvæsenet i mange år, og det er vigtigt at nogen donerer. Jeg har fået flere transfusioner i sin tid, og jeg ville rigtig gerne gøre gengæld, hvis det var muligt. (Rædselsfuld oplevelse, for resten, jeg fik det virkelig - alternativt, da kroppen begyndte at reagere på det fremmede dna…)
jeg ville meget gerne, MEn så snart jeg nærmer mig blodbanken, så får jeg dårligt og i værste tilfælde dejser jeg om(typisk mænd) og det er måske ikke så smart igen.
samtiddig får jeg anti depressiv medicin.
jeg mindes dengang jeg leverede frugt til blodbanken her i århus, sygeplejeskerne der undrede sig over jeg altid var kridhvid i hovede når jeg leverede varer, indtil jeg fortalte dem hvorfor, derefter kom der en sygeplejeske ud til bilen og hentede kassen med frugt.
for de havde ikke lyst til at skulle samle mig op på gulvet
Jeg har også været i flere år, men måtte stoppe da det simpelthen tog for meget af mig - som Rimmen blev min blodprocent også nemt for lav. Desværre.
Var der dog også ret hyppigt, ca. 4 gange om året (de ringede af en eller anden grund næsten altid lige efter jeg havde været til eksamen :? )
Jeg er gammel bloddonor, men måtte stoppe pga. sygdom.
Har til gengæld oprettet mig som organdonor (alt bortset fra hud). Så er det bare spørgsmålet, om de kan bruge mig - tænker, jeg allerede nu er for gammel.
Bortset fra det, så har jeg aldrig følt mig utilpas efter at have givet blod.
Jeg er bloddonor, men regner ikke med at fortsætte, da jeg faktisk hver gang oplever at jeg bliver møgdårlig af det… Sååh, desværre, men synes ikke det er det værd med så meget ubehag efterfølgende.
Jeg er blod doner og har været det siden jeg blev 18.
Jeg har dig været i karantæne flere gange pga, Piercing, Tatoos, rejser og graviditet.
Jeg bor i køge men har valgt at blive tappet på riget da det er lige ved siden af mit job og desuden synes jeg de har nogle ok tider. Nogle gange tager jeg det før arbejde eller også om Torsdagen
Fedt at du hiver det op, de mangler jo altid blod.
Jeg er desværre ikke. Og det er faktisk enormt egoistisk af mig…
Jeg har i dag fået taget blodprøver, og bare det kræver både meget energi, frygt og en laaaang samtale med damen der stikker… Jeg KAN simpelthen ikke have tanken om at blodet forlader min krop -what
Jeg er nødt til at kigge væk, for hvis jeg kigger og ser mit blod, så dejser jeg om…
Nu vil jeg så være en af de eneste som siger, HELDIGVIS kan jeg ikke blive bloddonor pga. livsvarig medicinering. Jeg har en udtalt nåleskræk, og det er rigeligt at jeg skal ned til min egen læge for tit og tage blodprøver for mit stofskifte, jern og d-vitamin niveau.