I morges læste jeg lidt i Desmond Morris bog Mere om katte.
Han skriver om kastration af hun- og hankatte, at der sker for bekvemmelighedens skyld - altså ejernes og ikke for dyrenes skyld. Han afviser, at der - set ud fra et rent adfærdsmæssigt synspunkt - er tale om et mindre indgreb.
Jeg citerer fra kapitlet “Hvoran påvirker kastration kattens adfærd”:
"Hvis vi alligevl tøver (med at få katten kastreret) er der en sidste ebvæggrund: overbefolkningsspøgelset. Hvis vi undlader at fjerne kattens kønskirtler, vil de fylde verden med tusinder af uønskede killinger. Hvis det var sandt, ville det være et tungtvejende argument, men det er det ikke. Der findes et alternativ.
Det er nemt at forhindre katte i at formere sig uden at gøre dem kønsløse. Den mest nærliggende metode er at holde dem inde når der i brunst, men det har vsit sig så vanskeligt, at det ikke kan anbefales. En bedre metode er at gøre katte ufrugtbare uden direkte at kastrere dem. Det vil sige, at man for hunnernes vedkommende skærer æggelederne over eller binder dem sammen. Det forhindrer den i at blive drægtig, men griber ikke ind i dens seksuelle adfærd. For hannens vedkommende betyder det en vasektomi - overskæring eller sammenbinding af sædstrengene. Det forhindrer hannen i at afgive sæd ved befrugtning, men har ingen andre virkninger. Det gør ikke hannen føjelig eller doven og bryder heller ikke forstyrrende ind i dens sexliv.
Dette sætter dog nogle katteejere i knibe. Det forhindrer dem, der lader deres katte kastrere i at hævde at de blot er ansvarlige borgere, som ønsker til at få udryddet de sultende strejferkatte.
De tusinder af strejfere, der er resultatet af kattenes uforsvarlige og ukontrollerede formering, kunne være undgået ved hjælp af denne teknik, uden at man behøvede at ty til brutal kastrering.
Ejerne bliver nødt til at indrømme, at de lader deres kattes kønskirtler fjerne af egoistiske grunde - for at dyrene skal blive mere rolige, mindre støjende og i hannernes tilfælde mindre lugtende og krigeriske i parringstiden. Hvis de ærligt indrømmer dette, er det på en måde mindre anstødeligt, end hvis de foregiver at lade deres kat lemlæste “for dens egen skyld”.
Citat slut.
Bogen er fra 1987 - men jeg kan ikke forestille mig, at en zoolog som Morris har ændret holdning. Jeg har tænkt over det siden, og jeg skal gerne være den første til at sige, at hvor sur jeg end blev da jeg læste det (for jeg tænkte fandeme en narrehat! haha), så
-
Ja mine katte er alle kastrerer for at gøre det lettere for mig at holde dem. Det med uønskede killinger kunne jeg undgå på anden vis, men jeg gider ikke gøre de ekstra ting, som der skal til for at holde dem fertile eller delvis intakte. Urinmarkering gider jeg fx heller ikek, eller hylen. Det indrømemr jeg blankt.
-
Jeg har aldrig for alvor ment, at en kastration af et dyr er et “mindre indgreb” rent adfærdsmæssigt. Jeg mener faktisk, at det at gå ind og “lege gud” og fjerne en kats kønsliv er et temmelig stort indgreb. Og de gange jeg har skullet gøre det selv har det altid været med lidt dårlig samvittighed - netop fordi det ikke er for kattens skyld men min egen.
-
at holde kæledyr er i bund og grund egoistisk - lev med det Desmond Morris
Get over it.
Jeg kender ingen kastrater som går og savner noget som de aldrig har haft. Tvært imod forsvinder min dårlige samvittighed altid, når jeg ser hvor stresset et fertilt dyr i fangeskab som ikke selv vælger hvor og hvornår det parrer sig og med hvem, kan være. Jeg tager hatten af for opdrættere, der kan holde disse dyr under ordentlige forhold - det er bestemt ikke for lægmand at kaste sig ud i.
Jeg kan slet ikke tilbyde et fertilt dyr et indholdsrigt liv hjemme hos mig under mien forhold. Så jeg fortsætter med at kastrere - og jeg må fastholde, at det ud fra punkt tre altså også er - omend kun en smule - for mine kattes skyld.
Nå hvad mener I? Provokerer Morris også jer med denne udtalelse?-)
MVH
