Erfaringer med HD søges

Vi har for nylig fået konstateret alvorlig HD med gigtforandringer på en af vores katte. Første prioritet er at holde katten smertefri - der ses omgående virkning:ok:
Har nogen erfaring med operation for HD:? Hvis ja, hvad går det ud på:? Hvad er efterbehandlingen:? Jeg formoder, der er en helingsperiode, hvor leddet skal holdes i ro:?

Både Yaba og Cæsar har HD, og Mikkel har nu også fået det konstateret.
Operation har ikke været på tale men de er alle i Cartrophen behandling efter behov. Denne holder dem smertefri endnu :slight_smile:

Cæsar har været i behandling i snart 4 år, får en sprøjte ca hver 3 - 4 mdr
Yaba kører på 3. år, han får en spøjte ca 3 mdr
Mikkel er startet op på handlingen.
Cæsar har HD, med gigtforandringer i Hale, Ryg og begge forben.
Yaba har HD med knogleforandringer i knæ.
Mikkel har HD med knogleforandringer i begge hofter.

Du kan forvente at der går ca 2 uger før du kan se om det hjælper.

Pt er katten på loxicom, som helt klart hjælper.
Cartrophen har god effekt på en anden kat med gigt i albuerne.

Ja, jeg har fået et par opereret - den ene for reel og ganske slem HD, den anden for en knoglecyste i lårbenshalsen, men det er samme operation. Kender også andre katte, der har fået lavet samme operation - den hedder Girdlestones procedure når vi snakker mennesker, ved ikke hvad dyrlægerne kalder det :slight_smile: Det omfatter at lårbenshovedet fjernes. Det er (som altid) ikke noget jeg ville lægge i hænderne på hvem som helst :slight_smile: Men jeg har kun gode erfaringer med det. Det løser problemet, efterbehandlingen går ud på at katten skal vokse sammen og nix weiter (ja, genoptrænes, men en ordentlig kat kommer jo hurtigt igang med sine daglige gøremål igen helt af sig selv). Der er ikke noget, der “kan gå i stykker” bagefter, så når såret er helt op, er katten fin igen. Det er ikke noget billigt indgreb, men det skal vel så også være eneste argument for at tøve lidt :slight_smile: I min erfaring går der et par uger hvor man tænker om det nu også var en god ide, men pludselig er kattens muskulatur klar, og jeg har aldrig oplevet andet end at katten stortrives bagefter. Det er mit helt klare indtryk at det fungerer bedre på kat end på hund, fordi katte er så meget mere elastiske i sit “ophæng”. Og jeg tror også der er bred enighed om at i hvert fald på hund er en helt ny hofte bedre end fjernelse af lårbenshovedet, men nu er hund og kat jo ikke det samme (og små hunde er ikke det samme som store hunde). Jeg ved ikke, om der skiftes reservedele på hund og kat i Danmark, men der gør i hvert fald i udlandet.
Summa summarum: Hvis jeg stod med en ny HD patient imorgen, så opererede vi bare straks favoritdyrlægen havde tid i næste uge :slight_smile: Skal vise dig en opereret kat på søndag! Du vil ikke selv kunne spotte den, selv om den er opereret i den ene side og også har HD i den anden side (ikke opereret, men bliver det hvis det bliver nødvendigt)
VH
Susanne

Jeg ved godt, I ikke er dyrlæger, men her er det røntgenbillede, vi har at vurdere ud fra, indtil Claus Sloth kommer tilbage fra ferie.

Det er kun Claus Sloth (eller måske Ken Lindeblad), der får lov at lave operationen, HVIS vi beslutter at operere. Katten er 9 år gammel - han har sandsynligvis haft HD i flere år uden symptomer - han er vores fuglefænger! Det symptom, vi reagerede på, var, at han slikker sig totalt pelsløs på nederste del af maven og indersiden af bagbenene. Han er en stor kat, så han har ikke gået så meget i højden… Han har tabt ca et halvt kilo siden januar…

Pas :slight_smile: Umiddelbart tænker jeg at den ene hofteskål ser lidt flad ud, og den anden lidt grumset forneden; MEN jeg er absolut ikke dresseret i dette her :slight_smile: På grund af hans alder ville jeg nok også overveje at få hans rygsøjle fotograferet for at se hvad der måtte være af forandringer.
VH
Susanne

[QUOTE=dkkorat;1312947]Jeg ved godt, I ikke er dyrlæger, men her er det røntgenbillede, vi har at vurdere ud fra, indtil Claus Sloth kommer tilbage fra ferie.

Det er kun Claus Sloth (eller måske Ken Lindeblad), der får lov at lave operationen, HVIS vi beslutter at operere. Katten er 9 år gammel - han har sandsynligvis haft HD i flere år uden symptomer - han er vores fuglefænger! Det symptom, vi reagerede på, var, at han slikker sig totalt pelsløs på nederste del af maven og indersiden af bagbenene. Han er en stor kat, så han har ikke gået så meget i højden… Han har tabt ca et halvt kilo siden januar…[/QUOTE]

Tak for at dele Camilla. Selvom vi ikke er dyrlæger kan man nu godt se, at lårbenshovedet ikke sidder så godt i skålen som hvis det havde været en rask hofte. Uanset hvad så håber jeg at I finder en løsning der kan virke for jer og katten.

[QUOTE=Susanne W;1312955]Pas :slight_smile: Umiddelbart tænker jeg at den ene hofteskål ser lidt flad ud, og den anden lidt grumset forneden; MEN jeg er absolut ikke dresseret i dette her :slight_smile: På grund af hans alder ville jeg nok også overveje at få hans rygsøjle fotograferet for at se hvad der måtte være af forandringer.
VH
Susanne[/QUOTE]

Jeg har lige prøvet at google normal vs. hofteledsdysplasi hofte hos kat. Billederne er lånt fra Pawpeds
Normal hofte - prøv at se hvordan lårben og hofteskål passer sammen fuldstændig som fod i hose

Her er den syge hofte, kan I se hvordan hofteskål og lårbenshoved er er skredet fra hinanden sammenlignet med den raske hofte hvor de fitter fuldstændig til hinanden

Det normale fit mangler oppe hos Camillas kat, der er hofteskål og lårben også skredet fra hinanden

Vores tidligere dyrlæge har skrevet denne artikel, som blev publiceret i Kattemagasinet.

[QUOTE=dkkorat;1312947]Jeg ved godt, I ikke er dyrlæger, men her er det røntgenbillede, vi har at vurdere ud fra, indtil Claus Sloth kommer tilbage fra ferie.

Det er kun Claus Sloth (eller måske Ken Lindeblad), der får lov at lave operationen, HVIS vi beslutter at operere. Katten er 9 år gammel - han har sandsynligvis haft HD i flere år uden symptomer - han er vores fuglefænger! Det symptom, vi reagerede på, var, at han slikker sig totalt pelsløs på nederste del af maven og indersiden af bagbenene. Han er en stor kat, så han har ikke gået så meget i højden… Han har tabt ca et halvt kilo siden januar…[/QUOTE]

Claus Sloth er den bedste her på Sjælland til knogler/ryg/hofter?

Ja, det vil jeg mene :slight_smile: Kender du andre kapaciteter på området på Sjælland:?

Ja, det vil jeg mene :slight_smile: Kender du andre kapaciteter på området på Sjælland:?

nej, men er interesseret i hvem der er god på det område…en killing jeg har solgt har nogle knogleforandringer på de to sidste ryghvirvler, så ville gerne henvise ejer til god dyrlæge her på Sjælland som forhåbentlig kunne hjælpe

Claus Sloth er manden :slight_smile:

Tirsdag formiddag fik Sigurd vurderet røntgenbilledet fra Gentofte Dyrekinik af Claus Sloth. Skulle man graduere HD hos kat efter skalaen for HD hos hund, har Sigurd E hofter, hvilket er den mest alvorlige grad af HD. Han har også en del slidgigt pga dette.
Claus anbefaler ikke operation, fordi Sigurd er 9 år gammel. Operationen ville være en dobbeltsidig fjernelse af lårbenshovedet, hvilket er et ganske voldsomt indgreb på en ældre kat. Helingsprocessen kræver, at leddene bliver brugt flittigt, hvilket er tvivlsomt, om Sigurd vil gøre pga sin alder.
Til gengæld ser det ud til, at Sigurd tolererer metacam injektionerne godt 󰀀 Han skal også have cartrophen injektioner i en periode. Og vi skal forsøge med et flydende kosttilskud over hans vådkost.
Claus nævnte også en stamcellebehandling, der hedder ACELL, som sprøjtes direkte ind i leddet, så det foregår naturligvis under fuld bedøvelse. Det er sidste trin i behandlingen, hvis intet andet virker. Det vil i Sigurds tilfælde koste ca.kr.7000 pr gang, fordi han skal have en sprøjte i begge hofteled. Ingen ved, hvor længe sådan en behandling har effekt. Hos større hunde holder ACELL behandling 1 års tid, hvilket IMHO ikke er synderligt længe.

Foreløbigt fungerer Sigurd ganske godt på metacam. Han er holdt op med at slikke sig pelsløs 󰀀 Vi har stor tiltro til cartrophen sprøjterne også.

Alt i alt et positivt møde med Claus Sloth.

Virkningen af metacam fortog sig desværre ganske hurtigt. Vi så ingen virkning af cartrophen. Tilsyneladende holdt han op med at slikke sig på maven. Til gengæld slikkede han sig pelsløs på hele det ene bagben og delvist på det ene forben. Han kom ikke længere i sin elskede have - græsset var åbenbart ikke rart at gå på. Han begyndte at halte ganske voldsomt.

Vi sagde farvel til ham i eftermiddags. Det gik hurtigt. Nu er han fri for sine lidelser. Han havde 9 gode år med mange gode venner og oplevelser. Ganske godt gået for en kat med E-hofter.

Vi valgte at sige farvel idag, fordi han ikke var glad for forandringer i sit liv. I morgen henter vi Saga - en EUR killing fra Susanne - den stress, en ny killing i huset giver, skulle Sigurd ikke opleve. Om ikke så længe kommer Jemima (en af Mimis killinger) også herhjem - to killinger ville være for meget for Sigurd.

Livet går videre.

Men selvom det er det rigtige at gøre, er det jo stadigvæk trist. Det gør mig ondt at høre han ikke er her mere, selvom han nu er fri for smerter

:lys:

Ja det gør det jo, også selv om vi :brist:. Trøsteknus til jer - det gør ondt at sige farvel til en gammel ven, men tiden var rigtig og jeg er sikker på I husker at mindes ham primært med glæde i hjertet - og en del vemod.
VH
Susanne

:kram:

Det er altid hårdt at sige farvel, selvom det var det rigtige valg.