Erfaringer med Kalm?

Ren nysgerrighed - har nogen af jer brugt produktet Kalm til jeres katte?

Jeg måtte lige afprøve det denne uge - forklaring følger her:
Bailey var afsted til en rutinemæssig tandrens i mandags, men det viste sig desværre, at tre store kindtænder måtte ud pga. TR.
Kort efter vi kom hjem, fik han desværre skræmt Kilo, mens hun var på bakken for at tisse - han ville ind, mens hun sad der, og hun blev SÅ bange!! Han var jo både stadig halvskæv af narkose og lugtede HELT forkert - og jeg tror, hun følte sig ‘trængt op i en krog’ inde i bakken. :frowning_face:
(Hun havde ellers lige snust til ham forinden uden der var noget som helst ballade).

Nå, men så var fanden jo løs. Hun flippede totalt ud, hvæste og knurrede af ham og han måtte ABSOLUT ikke komme tæt på hende, så langede hun også ud efter ham. Bailey tog det nu ret roligt heldigvis.
Til gengæld blev Alban sur på Kilo - det var ret tydeligt, at han ‘irettesatte’ hende, når hun flippede ud. Bed hende i nakken osv.
Så alt i alt var det jo en skide træls og uholdbar situation. Overvejede at lukke en af dem i soveværelset, men var bange for, om det nærmest ville give ENDNU mere stress i flokken med kradsen på døre osv.

Så tirsdag formiddag kørte jeg så ud til nærmeste dyrlæge og hentede en pakke Kalm-tabletter - bare for at prøve et eller andet.
Og alle tre katte har så fået det siden.
Og vi er nået langt! Om det bare er tiden, der heler, eller om tabletterne rent faktisk har en effekt, det aner jeg ikke.
Men vi er nede på lidt småbitte hvæs, når han kommer LIDT for tæt på - fx når han lægger sig ved hende, vasker hende osv.
I går jagtede hun ham selv i leg - men måtte så lige hvæse i deres brydekamp - bare for en sikkerheds skyld. :wink:

Håber kraftigt på, at vi er tilbage til normalen i løbet af næste uge - mon ikke, det nok skal gå. :slight_smile:

(Jeg vil lige nævne, at jeg før har prøvet Zylkene og Feliway uden mærkbar effekt. Derfor blev det Kalm denne gang. ;))

Så hvad med jer - har i prøvet produktet - og ikke mindst, har i set en effekt? :slight_smile:

Jeg har haft enorm glæde af Kalm geléen både til de gamle husmisser og efterfølgende til Ease i forbindelse med flytning og nytårsaften. Jeg har det altid hjemme. Jeg har til gengæld aldrig haft effekt af zylkene. Feliway i stikdåse har jeg også altid haft gode oplevelser med.

1 Synes om

Jeg har brugt Kalm i både piller og flydende udgave med varierende effekt.
Ivan bliver ikke påvirket af Kalm. Nok fordi han ikke er ængstelig, men bare synes at det er fjong at markere.
Basta var bl.a. på Kalm i en lang periode, og det virkede måske lidt i begyndelsen. Men hun var decideret angst, og var nok ikke helt målgruppen.
Hans åd - lidt ved et tilfælde - en orn’lig omfang Kalm sidste nytår og havde en fest! Det fik ham klart til at tage fyrværkeriet på en (for Hans ret atypisk) meget afslappet måde. :grinning:

2 Synes om

Jeg har brugt Kalm i en periode, hvor 2 i flokken ragede lidt uklar med hinanden, i forbindelse med at der skulle indstille sig ny rangorden i min flok af kastrater, efter at jeg desværre mistede 3 af flokkens ældste indenfor 1 år.

Jeg må sige, at jeg ikke syntes at Kalm havde nogen reel effekt. Ligeledes ej heller Zylkene.

Men et par Feliway Friends i diffuser i stikkontakter et par steder i huset, det har kunnet mærkes og har givet betydeligt mere ro.

1 Synes om

Min begrænsede erfaring med Kalm er, at det var en ommer at købe gelevarianten til mine :dokdok: Skulle jeg nogensinde få anledning til at prøve det igen, bliver det piller. Så effekten kan jeg ikke sige noget om. Jeg er nu også mest til Feliway.

1 Synes om

Tak allesammen. :slight_smile:

Tja, det er så nok også i kategorien ‘måske virker det, måske virker det ikke’. :laughing:

Men hundedyrt er det i hvert fald - 215 kr. for den mindste pakke piller! :open_mouth:

Nå, men jeg trapper dem ud om et par dage og ser, hvad der sker. :slight_smile:

1 Synes om

Nå. De fik ingen pille i går, og heller ingen i dag. Ingen større ændring i adfærden. Vi er dog næsten tilbage til normal. Det er kun i vilde legesituationer, at hun hvæser nu. Så…jeg håber, at det også aftager med tiden, så de to små brune kan tage deres vilde legeslåskampe igen!

3 Synes om