Erfaringer med pension hos kattens værn, Odense?

Ja, som overskriften lyder, så vil jeg gerne høre om der er nogle der har erfaringer med Kattens Værns pension i Odense? På det ene lille bitte billede ser det meget godt ud. Og de har muligehd for at komme ud i løbegård, hvis katten har lyst.

Har reserveret plads hos en på Nordfyn; Klingeskov Kattepension, men det er noget med at hvis han skal være ude, så er løbegården udenfor (selvfølgelig), men så er der en kasse til ham (vist nok opvarmet) også uden for. Og nu er jeg nok en pyller, men synes det er lidt… Ja… Han er jo vant til at være inden for om natten. Ikke bare i et skur.

Kender desværre ikke til kattepensioner.Hvor længe skal han være der?? Tænkte på om der var nogen i nærheden af dig som kunne passe ham hjemme istedet ? Hilsen Ninna

Det er i en uge. Problemet er at han er lidt udekat, men har det bedst med at kunne komme ind når han bliver forskrækket over noget, så han bliver kun lukket ud når vi er hjemme, og jeg tager ingen steder hvis jeg ikke kan få ham ind…
Har en nabo, men synes også det er synd at pådutte hende at skulle passe ham i en uge…

Umiddelbart ville jeg selv vælge Kattens Værns pensionat i Odense, jeg har ikke selv erfaringer med det, men jeg kender nogen af de skønne kvinder der driver internatet og hos dem kan du være sikker på at Bølle vil have det som blommen i et æg.

Sidst jeg havde mine egne i pension var hos min dyrlæge. De tilbragte så godt nok små 7 dage i de små patient-bure han har (med mulighed for udgang i løbegård), til gengæld blev der ført journal på hvor meget hver enkelt kat drak, spiste og kom af med på bakken. Og dyrlægen var der lige ved siden af hvis noget skulle ske.

En rigtig god tommelfingerregel er også at besøge pensionatet uden kat for at se det an, inden du binder dig for noget. Havde jeg praktiseret det, var Gizmo nok sluppet for en lynslankekur på hans første “ferie” hjemmefra…

Hvis du fandt ud af at få ham passet derhjemme, ville jeg nu heller ikke turde lade kattesitteren lukke ham ud, det er før hørt at katte er “gået hjemmefra” når deres slaver er på ferie, måske for at finde dem?

Held og lykke med at finde den helt rigtige løsning til Bølle.

Jamen så tror jeg, at jeg vil ringe derud og høre, hvordan og hvorledes. :slight_smile:

Bølle kommer til at have det så godt han kan have det på en pension hos KV i Odense efter min mening.
Jeg har arbejdet der som frivillig, har dog ikke været der længe nu pga. manglende tid - og regner da med også at tage derhen i sommerferien, så hvis du er bekymret kan jeg give Bølle et ekstra nus bag øret :wink:
De ansatte går meget op i at kattene har det godt og er nogle rigtige kattetosser :slight_smile:

Det lyder godt. Så tror jeg, at jeg vil ringe derud og reservere datoerne og så tage derud og kigge. :slight_smile: Så er jeg da på den sikre side. Og så må jeg vist hellere ringe til hende den anden jeg har haft fat i og aflyse min reservation…

Æææv…

De havde plads til Bølle-bassen fra d. 8.-14.
Men vi kommer først hjem d. 16. :frowning: Øv altså…

Nogle der kan anbefale et lign. sted på Fyn? Helst ikke vildt langt væk fra Nordfyn…
Jeg Synes nemlig, at jeg er blevet lidt tilbageholdende mht. det sted jeg har reserveret… Der skal han være uden for “hele” tiden og har bare en box at gå ind i.
I sig selv er det jo fint for katte, som er vant til at være væk i dagevis og sove uden for. Men Bølle kommer ind omkring kl 22 hver aften og sover under vores seng… Tryghedsnarkomanen kalder vi ham :slight_smile: